At jeg selv med største fornøjelse disponerer i de finansielle markeder, skal på ingen vis afholde mig fra at forholde mig kritisk til dem. Midt i sidste uges drama på Wall Street havde CNN naturligvis udsendt en reporter til Chicago Mercantile Exchange for at få en snak med ’guldhandlerne’. Det stod hurtig klart, at guldhandleren aldrig havde set blot antydning af de guldbarrer, han handlede med, og endnu mere abstrakt blev dækningen, da guldhandleren tilføjede noget i retning af: »At hvis alle, der køber guld i disse dage, går efter udgangen, så vil der slet ikke være nok guld til alle«.
Andre begivenheder i sidste uge bør få alarmklokkerne til at ringe.

