Annonce
Debat 12. okt. 2011 KL. 18.24

Musikforsker: Dansk Folkeparti udviser et reaktionært kultursyn

Popmusik kan også have karakter af kunst, skriver Henrik Marstal.

fakta

Henrik Marstal er ph.d. og musikforsker på Rytmisk Musikkonservatorium.

DF’s Alex Ahrendtsen kommer som partiets nye kulturpolitiske ordfører desværre meget skidt fra start i sit debatindlæg 6.10. om kulturminister Uffe Elbæks (R) såkaldte Marshallplan for kulturlivet.

DEBATINDLÆGKulturordfører: Kulturministeren vil føre blitzkrieg mod europæisk kultur

Ahrendtsen gør sig til talsmand for et kultursyn, som er så reaktionært, at man ganske enkelt ikke begriber det: Rytmisk musik – undtaget jazz – er en ’vare’, der fungerer alene på markedsvilkår og derfor ikke har brug for offentlig støtte eller investering.

Og rytmisk musik kræver ingen særlige forkundskaber af sine lyttere, hvilket den klassiske musik derimod gør, fordi den er langt mere kompleks og forfinet.

At klassisk musik skulle være finere og mere kompleks musik end alt andet er en opfattelse, som gik af mode allerede i 1960’erne i de progressive kulturmiljøer

Henrik Marstal

Sludder og vrøvl, Ahrendtsen. Nok kan kommerciel amerikaniseret popmusik være et undertiden altdominerende, overfladisk lydtæppe i alt for mange hverdagssituationer.

Men en stor del af den har indiskutabel kunstkarakter og bidrager til at gøre lyttere klogere på livet samt til at forme deres kulturelle og sociale identitet.

DEBATDen klassiske musik er som en pandabjørn

Megen af denne musik er dog ikke nødvendigvis egnet til at blive afspillet på de kommercielle og licensfinansierede radio- og tv-kanaler, men lever snarere sit liv på musikblogs, streamingtjenester og mindre live-venues.

Desuden har en ikke helt lille del af den et endnu alt for uudnyttet potentiale som kultureksport.

Derfor er der helt indiskutabelt brug for statslig støtte til og investering i denne musik, og det i øvrigt i et langt større omfang, end det lige nu er tilfældet.

At klassisk musik skulle være finere og mere kompleks musik end alt andet er en opfattelse, som gik af mode allerede i 1960’erne i de progressive kulturmiljøer, og som formodentlig ingen klassiske musikaktører i dag ville gå ind for.

Og selvom ældre europæisk kunstmusik fortsat fylder meget på programmet, har nyskreven partiturmusik sine miljøer i alle dele af verden.

Endelig er det ikke sandt, at de fleste danskere aldrig støder på klassisk musik, for meget tyder på, at den rent faktisk fylder mere i mediebilledet i dag, end den har gjort de seneste 20-30 år, ikke mindst som følge af DR’s opprioritering af den på tv-sendefladen.

KULTURPOLITIK Forsker: Ny kulturministers regeringsgrundlag er dybt ukonkret

Danskerne møder faktisk denne musikform som del af deres daglige kulturforbrug, selvom de ikke skulle være vokset op med den.

Så hvis der skal protesteres mod Uffe Elbæks udmeldinger om at nedlægge symfoniorkestre, er det helt andre typer argumenter – gerne med afsæt i det 21. århundredes kulturelle situation – som skal på banen, Alex Ahrendtsen.

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

22. maj. KL. 00.01 Tolle lege

Det sker
Havnespot. Nogle af de bedste solsteder i København findes langs havnen. Her er det Toldbodens Grillbar. - Foto: Mathias Christensen
22. maj. KL. 12.02

Guide: Københavns bedste havnespots

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning