Annonce
Debat 24. nov. 2011 KL. 10.24

Brænd mine breve behørigt, hr. minister

Jeg nægter at betale for Post Danmarks manglende evner, skriver debattør til transportministeren.

fakta

Peter Rønnov-Jessen er forfatter.

De seneste 20 år har det i den politiske klasse her i landet været god latin, at det bedste, man kan gøre for infrastrukturen, er at privatisere den. Og det har man så ihærdigt arbejdet på, uanset om regeringen var socialdemokratisk eller borgerlig.

Logikken har været, at man - ved at omdanne de gamle etater til aktieselskaber og indføre professionel ledelse - ville kunne opnå både kvalitetsforbedringer og betydelige besparelser. Det har været målet på kort sigt.

På længere sigt har målet været at afhænde disse statslige aktieselskaber til private aktører, så samfundsværdierne holdt op med at være samfundsværdier og i stedet blev en del af det pulserende erhvervsliv.

’Professionel ledelse’ er et pudsigt udtryk. Det antyder jo ligesom, at de tidligere etater blev ledet uprofessionelt. Men i denne sammenhæng betyder ’professionel’ ikke ’dygtig’ eller ’kompetent’ - det betyder slet og ret, at bestyrelser og direktioner aflønnes på linje med bestyrelser og direktioner i det rigtige erhvervsliv, som alle ser op til med stor, nærmest fetichistisk ærefrygt.

LÆS OGSÅDSB har underskud på en halv milliard

Og hillemænd, hvor er det da ikke gået! Offentlig transport er blevet billigere, portoen er sænket, togene går til tiden, og postgangen ...

Nå nej, sådan hænger det jo ikke lige sammen.

Jeg nægter at betale dyre, skattebelagte kroner til øget arbejdsløshed og yderligere forarmelse af samfundet.

Peter Rønnov-Jessen

Alting er blevet meget dyrere, den offentlige transport ligger i ruiner, helt bogstaveligt, og nylig har man i aviserne kunnet læse, at postvæsenet prioriterer adresseløse reklameforsendelser over breve til borgerne, fordi de adresseløse forsendelser skæpper mere i postvæsenets kasse end brevene, som ganske enkelt bliver holdt tilbage.

Faktisk har det ikke tilnærmelsesvis fungeret, sådan som man havde forestillet sig. Det har slet ikke fungeret, punktum. Hvilket dog ikke har fået de såkaldt ansvarlige politikere til at standse op og overveje, om det overhovedet, i udgangspunktet, var nogen god idé.

Man mosler selvfølgelig bare på, det må da for fanden på et eller andet tidspunkt lykkes at få banket den dér trekantede klods ned i det dér runde hul!

Tegning:  Jørgen Saabye

Postvæsenet kom til at hedde Post Danmark, men det er aldrig blevet nogen særlig god forretning. Og det skal det jo blive, hvis politikerne skal gøre sig håb om nogensinde at afhænde det. Så der må strammes op. Der må rationaliseres. Hvilket betyder: Der må fyres folk.

Til den ende har man vedtaget en postlov, som medfører visse anlægsarbejder. Således skal parcelhuses postkasser, som tidligere sad på husene, nu flyttes ud til vejen. Så postudbringningen kan gå hurtigere og klares af færre postbude.

Det er en stor investering, som Post Danmark naturligvis ikke har råd til. Den politiske klasse har så løst det problem ved at vælte investeringen i anlægsarbejdet over på den enkelte borger. Ikke via skattebilletten, men ved at pålægge den enkelte husejer selv at stå for anlægsarbejdet.

LÆS OGSÅDanskere shopper postkasser i stor stil

Udgiften til dette anlægsarbejde svinger voldsomt fra hus til hus. Hvis huset f.eks. er omgivet af et plankeværk, kan det måske klares for en 20-30 kroner til skruer og møtrikker. I andre tilfælde er der tale om en udgift på flere tusinde kroner.

Sådan er det med vores hus, som er omgivet af en over 60 år gammel hæk med et udbredt, knortet rodnet. Det vil vel koste mindst en 2.000-3.000 kroner. Til gengæld for denne investering i Post Danmarks anlæg kan vi se frem til ringere service. Og glæde os med den politiske klasse, hvis det engang skulle lykkes den at afhænde endnu en bid af samfundets infrastruktur.

Men det vil jeg ikke! Jeg nægter at betale dyre, skattebelagte kroner til øget arbejdsløshed og yderligere forarmelse af samfundet. Og derfor henvender jeg mig nu til Dem, Henrik Dam Kristensen, da De er den øverste politisk ansvarlige for Post Danmark.

»Brænd mine breve«, sang Bjørn Tidmand. Og jeg vil bede Dem om at garantere, at den post, som vi efter 1. januar 2012 ikke længere kan modtage, ikke bare bliver smidt ud, men behørigt brændt, så den ikke falder i de forkerte hænder.

Og kom ikke og sig, at jeg så selv må hente posten på posthuset, for det gør jeg ikke.

LÆS ARTIKELDet offentlige vil afskaffe brevpost fra 2015

Der er også alt for meget post. Eftersom jeg sidder i Statens Kunstfonds litteraturudvalg, modtager jeg en hulens masse forsendelser. Dem får jeg så ikke i fremtiden. Til gengæld slipper jeg for henvendelser fra offentlige myndigheder.

Og det er måske ikke så ringe endda!

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
22. maj. KL. 08.45
Anklage. Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen er blevet angrebet for at blande sine personlige interesser ind i sit arbejde, da hun medvirkede i en tv-dokumentar om sin egen ulykkelige barndom. - Foto: EHRBAHN JACOB

Pinligt angreb mod Zornig

Overgreb mod børn bør ikke anskues som 'en meget privat sag', men som et højaktuelt samfundsproblem.

21. maj. KL. 10.34
Togtiggeri. På en almindelig dag er det nu mere reglen end undtagelsen, at folk på S-togene mellem Nørreport og Sydhavnen bliver afbrudt af tiggere, skriver debattør. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Tiggerne i S-togene provokerer mig

Tiggeriet er forulempende og provokerende for de rejsende.

19. maj. KL. 18.55
Ignorance. Kollektivet har svært ved at gennemskue markedsmekanismerne, og derfor handler vi på baggrund af dårlige eller forkerte informationer, forklarer Vincent Hendricks. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Kollektivt fjolleri hjalp finanskrisen på vej

Krisen er vores fælles ansvar, ikke bare grådige finansfolks og uansvarlige bankers.

19. maj. KL. 20.37
Distance. Det er altafgørende at opretholde en professionel distance til det område og de mennesker, man ønsker at hjælpe. Ellers kan det forhindre, at man hjælper optimalt. Tegning: Per Marquard Otzen.

Taler Børnerådets formand sin egen eller børnenes sag?

»Lisbeth Zornig Andersen bruger sit formandskab som løftestang for sin egen sag«.

18. maj. KL. 15.04
Tegning: Roald Als

Venstrefløjen har overladt debatten til højrefløjens intellektuelle

Nævn tre centrum-venstre-intellektuelle, der præger den politiske debat i dag.

18. maj. KL. 13.12
Ammedebat. »Her tre år efter fødslen er mine bryster udlånt til en velartikuleret ung dame, der er helt bevidst om, hvad hun vil, og hvornår hun vil det«, skriver jordemoderstuderende. - Foto: Thomas Borberg (modelfoto)

Amning er da ikke perverst

Tre år efter fødslen er mine bryster udlånt til en velartikuleret ung dame.

18. maj. KL. 09.27
Valg? Regeringens finanslov for 2013 kan godt stemmes hjem med Enhedslisten, men at regere landet efter sit grundlag, kan regeringen ikke. - Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Ender Thornings reformplan i valg?

Uden Løkke vil regeringens finanslov for 2013 være uden reformer.

17. maj. KL. 23.50
Foto: MYDSKE PETER

Hvornår skal de rigeste til lommerne?

Hvis alle skal bidrage, mangler der noget i regeringens 2020-plan.

17. maj. KL. 00.01
fejlet. Helle Thorning-Schimdt har forspildt muligheden for at være brobygger i EU. - Foto: THIERRY CHARLIER/AP

Thornings EU-formandskab er slået fejl

Statsministeren har hverken ideologisk eller politisk formået at slå igennem på europæisk...

Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

22. maj. KL. 00.01 Tolle lege

Det sker
Havnespot. Nogle af de bedste solsteder i København findes langs havnen. Her er det Toldbodens Grillbar. - Foto: Mathias Christensen
22. maj. KL. 12.02

Guide: Københavns bedste havnespots

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning