For nylig, da jeg spiste aftensmad med nogle veninder, viste det sig, at vi var tre ud af fire om bordet, som betalte for at få gjort rent. Alle børnefamilier. Min ene veninde, som ikke får rengøringshjælp, var overrasket. Jeg var nærmere lettet.
I begyndelsen turde jeg ikke fortælle, at vi fik rengøringshjælp. For det føltes ødselt. Og jeg skutter mig allerede ved tanken om kommentarerne til denne artikel på sociale medier.
