Kære Helle!

Jeg skriver til dig, fordi vi trænger til en åben og fordomsfri debat om udviklingen i vores parti.

På tirsdag har vi haft regeringsmagten i 100 dage. Lad os være ærlige: Vores trængsler er ikke svære at få øje på. Endelig fik vi magten – alligevel er begejstringen i vores parti en by i Rusland, og debatten på centrum-venstre-fløjen ligger i koma. Vi er for blodfattige, siger mange. Og de har desværre ret.

Vores krise i forhold til at formulere nye ideer og engagere mennesker stikker dybt. Siden kanonvalget i 1990 – hvor Socialdemokraterne fik næsten 38 procent af stemmerne – har der været tale om en voldsom vælgermæssig nedtur. Ved valget i efteråret kom Socialdemokraterne under 25 procent. Det dårligste valg i mere end 100 år.

Hovedstaden – hvor du også selv er opstillet – udviklede sig til en ren katastrofe ved valget i september. Kun 19,5 procent af københavnerne stemte på S. Personligt hørte jeg på gaden fra mange mennesker, at de oplever Socialdemokraterne som lidt ’støvede og museumsagtige’, som en ung fyr sagde til mig.

Midt i alt dette er mange medlemmer i al ubemærkethed sivet fra Socialdemokraterne i de senere år. Det er ikke mere end 5 år siden, at partiet havde 60.000 medlemmer. I dag er vi bare 45.000 tilbage!

LÆS OGSÅThorning efter 100 dage: Vi ændrer Danmark

I årenes løb har jeg som medlem af partiet oplevet ikke så få unge mennesker, der har meldt sig ind. De er entusiastisk kommet til et par møder. Hvorefter man ellers ikke ser noget til dem. De går alt for tit desillusionerede bort, fordi vores parti ikke engagerer dem og inviterer dem ind til debatter om nye ideer og indflydelse.

Partiets krise handler i høj grad om ikke at turde slippe debatten fri.

Det interessante er, at sidst vi oplevede, at nye medlemmer stormede til, var, da du og Frank Jensen var ude i en levende valgkamp om formandsposten. Og sidst der skete noget, der engagerede medlemmerne, var med Rød Skole i 2008.

Ja, faktisk er det i forbindelse med disse to debatbegivenheder, at vi har oplevet den meste aktive og positive interesse for Socialdemokraterne i de senere år. Folk meldte sig ind i partiet, og medlemmerne oplevede, at de havde indflydelse.

Det kan vi lære af. Det er, når partiet åbner sig og tager åbne debatter om uenigheder og om retningen, at vi tiltrækker nye medlemmer og unge. Det er sådan, vi kan skabe den entusiastiske opbakning, som vi alle savner. Desværre var du ingen begejstret tilhænger af Rød Skole. Jeg deltog selv i Rød Skole, da den blev sparket i gang af de københavnske socialdemokrater – og oplevede, hvilken utrolig dynamik det satte i gang.

Tegning:  Roald Als.

Det var et debatforum – for socialdemokrater – hvor der var højt til loftet. Og snart bredte Rød Skole sig til store dele af landet. Masser af medlemmer deltog og var aktive i formuleringen af politikken. Den gammeldags partisoldat kunne man lede i vejviseren efter. For der findes ikke mange mennesker i dag, der gider at forsvare en politik, som de ikke har haft indflydelse på.

Bare spørg din egen børne- og uddannelsesminister Christine Antorini. Hun udgav i 2008 bogen ’Fremtidens Partier’ og deltog i øvrigt selv aktivt i Rød Skole. Hun har meget rammende bemærket:

»Partiarbejdet er en dyb skuffelse for mange mennesker. Når man melder sig ind i et parti, er det jo, fordi man gerne vil være en del af diskussionen af, hvor samfundet skal bevæge sig hen. Men i stedet for at åbne op for debat, der kan engagere og begejstre, så har de gamle partier enormt svært ved at slippe debatten fri. Partierne lukker de væsentlige debatter ned. Og medlemmerne får at vide, at de bare skal marchere i takt«.

Lad os få Rød Skole tilbage. Og hvorfor ikke gøre som de franske socialister? De har ladet sig inspirere af amerikanerne og netop afholdt primærvalg. Det var noget helt nyt, at man i efteråret kunne lade sig registrere som socialist – og være med til at udpege socialisternes præsidentkandidat. To millioner franskmænd benyttede sig af tilbuddet. Og det var en stor succes. Det var en helt anden måde at engagere folk på, som ikke ønsker at melde sig ind i et politisk parti.

De danske socialdemokrater kunne forsøge med primærvalg, når der næste gang skal vælges nye socialdemokratiske borgmesterkandidater i storbyerne. Bliver det en succes, kan vi prøve med primærvalg, også når andre kandidater skal vælges.

Vi når kun vælgerne, hvis de mennesker, der stemmer på os og melder sig ind, inddrages meget mere aktivt. Lad os dog tage debatten om vores politik og den store fortælling. Og åbne den for medlemmerne og omverdenen. Der er absolut ingen grund til, at det kun er et anliggende for socialdemokrater på Christiansborg.

Jeg ser frem til at høre fra dig.