Kære Helle! Jeg skriver til dig, fordi vi trænger til en åben og fordomsfri debat om udviklingen i vores parti. På tirsdag har vi haft regeringsmagten i 100 dage. Lad os være ærlige: Vores trængsler er ikke svære at få øje på. Endelig fik vi magten – alligevel er begejstringen i vores parti en by i Rusland, og debatten på centrum-venstre-fløjen ligger i koma. Vi er for blodfattige, siger mange. Og de har desværre ret. Vores krise i forhold til at formulere nye ideer og engagere mennesker stikker dybt. Siden kanonvalget i 1990 – hvor Socialdemokraterne fik næsten 38 procent af stemmerne – har der været tale om en voldsom vælgermæssig nedtur. Ved valget i efteråret kom Socialdemokraterne under 25 procent. Det dårligste valg i mere end 100 år. Hovedstaden – hvor du også selv er opstillet – udviklede sig til en ren katastrofe ved valget i september. Kun 19,5 procent af københavnerne stemte på S. Personligt hørte jeg på gaden fra mange mennesker, at de oplever Socialdemokraterne som lidt ’støvede og museumsagtige’, som en ung fyr sagde til mig. Midt i alt dette er mange medlemmer i al ubemærkethed sivet fra Socialdemokraterne i de senere år. Det er ikke mere end 5 år siden, at partiet havde 60.000 medlemmer. I dag er vi bare 45.000 tilbage!
Rød Skole er din sidste chance, Helle



