22-årige Sofies indlæg om at være fattig studerende har de seneste dage udløst noget, der ligner mediestorm.

Næsten 2.000 kommentarer på politiken.dk og omtale i flere andre dagblade er det blevet til.

LÆS DEBATINDLÆG»Jeg er træt af at have en dårlig dag hver dag«

Mange indlæg og kommentarer har sat spørgsmålstegn ved, om man er fattig, når man har 5.181 kr. om måneden at leve for, og om Sofie ikke kunne løse sit fattigdomsproblem ved at nedbringe sine leveomkostninger (f.eks. flytte til en billigere bolig) eller ved at have erhvervsarbejde ved siden af studierne.

For at forstå Sofies oplevelser er det imidlertid vigtigt at skæve til en vigtig pointe i socialforskningen. Nemlig at fattigdom ikke kun kan forstås absolut (i kroner og øre), men også må forstås relativt, dvs. i sammenhæng med, hvad der er normalt i det samfund eller kultur, man er en del af.

Oplevelsen af at være fattig studerende vil derfor være forskellig, alt efter hvilket land og hvilken historisk periode man lever i. Den afgørende faktor er, om man oplever, at ens økonomiske formåen er mærkbart lavere, end hvad der er normen blandt ens medstuderende. Jeg skal ikke kunne afgøre, om Sofie er fattig eller ej. Pointen er, at dårlig økonomi kan føre til eksklusion af de sociale fællesskaber på studiet, og det kan i sidste ende få faglige konsekvenser.

Kulturen på de videregående uddannelser skabes ikke kun gennem undervisning og faglighed. Også de sociale relationer og fællesskaber på studiet har betydning for, i hvilket omfang de studerende oplever sig integreret på deres studium.

LÆS OGSÅDer er ikke meget sympati for den fattige studerende

Ikke mindst fordi en stadig større del af undervisningen på de videregående uddannelser foregår i samarbejde med andre studerende. Det er godt for de studerendes læring, men det betyder samtidig, at de studerendes sociale fællesskaber får en øget betydning for deres faglige integration.

Set i dette perspektiv kan det derfor være et reelt problem, hvis man som Sofie ikke har råd til at deltage i introturen eller fredagsbaren, fordi det kan betyde, at man udelukkes fra at deltage i det fællesskab og de sociale aktiviteter, der er på studiet.

I sidste ende kan den sociale eksklusion betyde, at den studerende får svært ved at klare sig på studiet med frafald og dårlige studiepræstationer til følge.

Studerende anno 2012 er socialt set en sammensat gruppe. Undersøgelser foretaget af de studerendes økonomi viser, at der er store forskelle på, hvilke økonomiske og sociale ressourcer de studerende kan trække på.

Nogle studerende får et økonomisk tilskud fra deres forældre, andre må omvendt låne penge for at få økonomien til at løbe rundt.

Nogle har svært ved at overskue at finde/have et erhvervsarbejde, andre arbejder mange timer om ugen – nogle så meget, at det bliver svært at passe studiet.

LÆS ARTIKELStuderende efter vild fattig-debat: Måske skal man bare lade tabu være tabu

20 procent af de studerende oplever, at deres månedlige udgifter overstiger deres indtægter, og næsten hver 3. studerende har optaget en form for privat forbrugslån (Ungdommens Analyseenhed 2010).

To ud af tre studerende har oplevet at måtte fravælge en ’hverdagsaktivitet’ som tandlæge, medicinindkøb eller fritidsaktiviteter på grund af dårlig økonomi (Nordea 2008).

Sofie står med andre ord ikke alene med oplevelsen af, at det kan være svært at få studenterøkonomien til at hænge sammen.

Den enkelte studerende har naturligvis et ansvar sin egen økonomi, men de strukturer og rammer, som samfundet stiller op for de studerendes levevilkår, har afgørende betydning. SU er én faktor, men også adgangen til billige studieboliger, til studiejob og til økonomisk rådgivning har betydning.

Vi ved i dag meget lidt om, hvordan de forskellige faktorer spiller sammen, og hvad de betyder for de studerendes studieforløb. Tilsvarende er der ikke viden om, hvad den aktuelle krise betyder for de studerendes økonomi, blandt andet om den betyder et fald i tilgængelige studiejob.

DEBATINDLÆGJeg er træt af at høre på klynk

Den vigtigste pointe omkring relativ fattigdom er dog, at den skabes kulturelt.

Derfor har også uddannelsesinstitutionerne et ansvar for at skabe rammer for en studiekultur, der gør det muligt for alle studerende at deltage. F.eks. ved at stille faciliteter til rådighed for de studerendes studieforberedelse og samvær, så de ikke er henvist til dyre cafeer. Samt ved at sørge for, at introture, julefrokoster og studieture holdes på et passende økonomisk niveau.

Økonomi bør ikke være en forhindring for, at studerende kan blive en del af det faglige og sociale fællesskab på deres uddannelse.