DR satser alt for lidt på børnene, som bliver spist af med udenlandsk producerede programmer, der er eftersynkroniseret.

Det er virkelig sørgeligt, for dermed mister vi dansk kultur og sjæl, mener et af dansk børnefjernsyns ikoner, Sebastian Klein.

Han mener, udviklingen for alvor tog fart, da børnekanalen Ramasjang kom til for et par år siden.

»Da Ramasjang blev lanceret, kunne vi, der laver børnefjernsyn, ikke få armene ned. Vi så for os, at der kom en børnekanal, som kunne sende alt det fede børne-tv. Omsider kunne man sende årtiers produktion af godt børne-tv. Vi havde det her gigantiske overflødighedshorn, samtidig med at vi jo blev ved med at producere børnefjernsyn, så det var fantastisk. Men sådan blev det desværre ikke. For hvad er det lige, børnene ser på Ramasjang? Billige udenlandske tegnefilm og serier«.

Hvad gik galt?

»DR har altid haft det sådan: Vi laver verdens bedste børnefjernsyn. Nu siger man snarere: Vi laver verdens bedste børnefjernsyn i Danmark. Vi har alle sammen sovet i timen, og imens er der kommet nogle andre børnekanaler på banen, som bringer noget børne-tv, som børnene rigtig gerne vil se: Cartoon Network, tre Disney-kanaler, Nickelodeon. Det er der rigtig mange børn, der ser, og det er ikke nødvendigvis skidt, men hvad er det så, DR som public service-kanal skal modsvare med? Det må være at lave noget, der er dansk«.

Hvorfor egentlig?

»Vi skal sørge for at give børnene noget dansk tv, der tager udgangspunkt i den hverdag, som børnene oplever, og det danske sprog. Det lyder DF-agtigt, og det er ikke meningen. Men jeg mener, vi bliver nødt til at have noget børne-tv, der er forankret i dansk kultur. Det er præcis DR’s opgave. Ellers er der ikke nogen grund til at have DR eller lave dansk børnefjernsyn. Hvis det bare skal være dansksproget – med dansk tale – så kan vi lige så godt købe det i udlandet og eftersynkronisere. Vi skal sætte fokus på, hvordan danske børn har det i dag«.

Dansk tv er vigtigt
Ifølge Sebastian Klein kan danske børneprogrammer noget helt særligt og originalt.

»Poul Nesgaard og Thomas Winding f.eks. lavede tossede programmer, som man ikke så nogen andre steder i verden, og som på en eller anden måde blev betragtet som typisk danske. Og vi snakker stadig om dem i dag. Vi kan se, at det er typisk dansk at lave sådan noget. Tag programmet ’Omvendtslev’ – hvem ville finde på Omvendtslev i Sverige? Ingen. Så opfindsomme er de slet ikke. Det er dansk kultur. Eller tag ’Kaj og Andrea’. Typisk dansk. Det er det, vi oplever som dansk børnekultur, når det er bedst. Det er det, vi skal fokusere på og fastholde. Og det er DR’s opgave at gøre det«.

Er sagen ikke bare, at børnene vil se noget andet, end du ønsker, de skal se, og at tiden er en anden, end da du var barn?

»Jo, tiden er en anden – der er et langt større udbud, og børnene er anderledes end for 30 år siden. Men stadigvæk. Det retfærdiggør ikke, at vi har en dansk børnekanal, der bliver overhældt med udenlandsk stof. Det er ikke meningen med en licensfinansieret kanal, at der skal være japanske tegnefilm og amerikanskindkøbte serier. Det skal jo være der, hvor vi ser dansk. Og der er jo et bagkatalog i DR, som er gigantisk stort. Man burde genudsende mere af det gamle«.

Det gider børn jo ikke se i dag, det går blandt andet for langsomt ...

»Man skal ikke bringe alt, for der er også meget af det gamle, som ikke holder mere. Man skal lave nyt. Det er først og fremmest det nye, som jeg gerne vil have. Men noget skal man jo sende, for det er en del af vores nationale sjæl«.

Bring det gamle tilbage
Sebastian Klein mener, at det er vigtigt, at man i tv viser noget af det, som stadig holder.

»Vi skal sgu se noget af det gamle; klassiske ting som ’Bamse og kylling’ og ’Nana’ og den slags. Jeg kan godt se i dag, når jeg ser de tossede dukker og det gudsjammerligt langsomme tempo i ’Vinterbyøster’, at ting har en tid. Men vi skal jo sørge for, at der også er et ’Vinterbyøster’ og en ’Bamse og Kylling’ til børnene i dag. At de også har noget, hvor de tænker »hold da op, hvor er det fantastisk, og dette er en del af mig«. Jeg synes, det er en skam, når det, de refererer til, er ’Hannah Montana’. Jeg synes jo, det skal være noget magisk dansk, som fortæller dem noget om deres eget liv. Men det kan godt være, at jeg bare er romantisk«.

Hvad er det så, romantikeren ønsker, der skal ske?

»DR skulle satse noget mere på børnene. Men det sker næppe af sig selv. Et eller andet sted er det jo politikerne, der skal sige: Hvad fanden er meningen? Det er jo op til politikerne at sætte mål for DR. Det halter, og jeg er bange for, at det kommer til at halte endnu mere, hvis ikke man gør noget nu«.