SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Politikerne stjæler vores frihed
Danskerne bliver overvåget i en grad, som kun de færreste har opdaget, siger chefjurist Cepos.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Jacob Mchangama, i din nye bog ’Fri os fra friheden’ taler du om, at vi er
i færd med at indrette et stadig mindre frit samfund. Hvad mener du?
»Danmark har gennem de sidste ti år med politikerne i førersædet taget stadig
flere skridt i retning af et mindre frit samfund. Det er en udvikling, der
startede med velfærdsstatens udbygning, som – uden at det var intentionen –
gradvis har umyndiggjort den almindelige borger på stadig flere områder. Det
offentlige indfører flere og flere forbud, påbud, mere kontrol og
overvågning. Alt sammen af hensyn til det fælles bedste, naturligvis«.
Hvad er problemet – hvis det er til vores fælles bedste?
»Oftest er de enkelte tiltag ikke i sig selv dramatiske skridt, og det er
måske derfor, de så nemt vedtages af politikerne og accepteres af
befolkningen. Men stedse flere forbud, mere kontrol, overvågning og
underminering af retssikkerhedsgarantier på stadig flere områder betyder
samlet set et mærkbart frihedstab for den enkelte borger«.
Du skriver, at de fleste frihedsindskrænkende love og regler, som du tager
udgangspunkt i i din bog, er blevet indført af den forhenværende VK-regering
i de seneste ti år. Hvad taler vi om her?
fakta
Jacob Mchangama er chefjurist i tænketanken Cepos.
Han er aktuel med bogen 'Fri os fra friheden’.
»Vi taler om terrorlovgivning, administrativ frihedsberøvelse, rygelov og
øget kontrol og overvågning i kampen mod socialt bedrageri. På alle de
områder har VK været villige til at ofre retssikkerhed og personlig frihed
for politiske gevinster – for magtudøvelse. Man skal ikke være naiv – magten
har altid en pris – men selv hvis man tager højde for realpolitik, så synes
jeg , at VK er gået meget længere, end man kunne have forventet«.
Hvad er det for frihedsindskrænkninger, VK har indført?
»Hvis man bare ser på de tiltag, der er indført for at modvirke socialt
bedrageri og skattesnyd, så er udviklingen gået stærkt under VK. Man har
villet beholde og udbygge systemet. Prisen er, at pensionister skal melde
det til kommunerne, når de rejser ud af landet; at kommunen kan få adgang
til pensionisters økonomiske oplysninger uden kendelse; at Skat kan få
udleveret teledata uden retskendelse; at Skat har lov til at indhente
oplysninger om, hvem der har købt rejser til 50.000 kr. hos rejsebureauerne;
at myndighederne kan gå ud i en lufthavn og se dit boardingkort for at
tjekke, om du har været ude og rejse, selv om du modtager ydelser fra det
offentlige. Nu har man også oprettet kontrolteams i udlandet, som skal
tjekke, om man ejer ejendom, og kommuner har oprettet hotlines, hvor man
anonymt kan angive hinanden. Det er foruroligende, krænkende og
frihedsberøvende«.
Er det ikke en naturlig udvikling? Jo mere folk modtager fra staten, jo
mere behov er der vel for at tjekke, at de ikke snyder?
»Jo, fuldstændig. Hvis man vil have en universel velfærdsstat, hvor så godt
som alle modtager noget økonomisk, så ender det nok der. Jeg vil ikke have,
at mine skattepenge bliver brugt på nogen, som kan snyde systemet. Det
skaber en eller anden mellemmenneskelig mistænkeliggørelse. Og hos mange
kommer der en accept af, at staten er nødt til at kontrollere, hvad vores
nabo foretager sig. Den enorme trang til kontrol og overvågning ville ikke
være der, hvis ikke man havde udbygget velfærden så voldsomt, som man har«.
LÆS OGSÅMoralens vogtere slår til igen
Handler det her ikke bare om, at du gerne vil have indført en minimalstat?
»Nej. For at få en højere grad af frihed og mindre overvågning og kontrol
behøver man ikke indføre en minimalstat. Det var jo ikke en minimalstat, før
Anders Fogh trådte til i 2001, men siden da er der indført mange
frihedsberøvende tiltag«.
Er kontrol ikke bare prisen for den velfærdsstat, som de fleste danskere
gerne vil have?
»Det er et legitimt synspunkt at foretrække en kontrollerende velfærdsstat
frem for frihed. Men hvis man accepterer det, så skal man bare ikke blive
overrasket, hvis det begynder at gå endnu stærkere. Så længe folk stiltiende
accepterer reguleringsmanien, er det politisk omkostningsfrit at foreslå og
vedtage forbud og påbud. Vi vil derfor kunne takke os selv, hvis vi en dag
vågner op i et land, hvor alt, der ikke er udtrykkeligt tilladt, er forbudt«.
Men så er det vel vores eget ansvar?
Frihed handler klassisk set om, at mennesker skal have lov til at leve deres liv, som de har lyst til, så længe de ikke skader andre.
Jacob Mchangama
»Ja. Men ikke kun: Danskerne har ikke i tilstrækkelig grad sagt fra, og det
handler om, at det kommer gradvist og snigende. Hvis man kaster en frø i en
gryde med kogende vand, så hopper den op, men hvis man lægger den ned og
varmer vandet langsomt op, så opdager den ikke, at vandet bliver varmt og
kogende, før det er for sent. Danskernes opfattelse af, hvad der er legitimt
for offentlige myndigheder at blande sig i og overvåge og kontrollere, er
langsomt blevet rykket. Jeg er bare bange for, at danskerne ikke ser, hvad
der sker. Jeg frygter, at vi ender i ’sundhedsfascisme’«.
Hvad mener du?
»Frihed handler klassisk set om, at mennesker skal have lov til at leve deres
liv, som de har lyst til, så længe de ikke skader andre. Sagen er bare, at
de danske myndigheder nu har tilsidesat den gyldne regel om, at man
lovgiver, for at mennesker ikke skader andre. Det er sundhedsfascisme, når
man lovgiver for at redde mennesker fra sig selv. Man kan bare se på den
tankegang, som lå i Forebyggelseskommissionen, hvor formanden siger, at
eftersom staten har ansvaret for at lappe os sammen, når vi bliver syge, så
kan det blive nødvendigt at holde os i kort snor«.
Hun siger jo bare, at eftersom vi betaler en masse i skat, som går til at
helbrede folk, der har røget og drukket sig syge, så er det vel fair nok, at
vi sætter restriktioner op. Vi har vel krav på, at folk passer på sig selv?
»Er det så ikke også fair nok, at jeg påbyder dig at løbe tre gange om ugen,
for så bliver du sundere, og statistisk set vil du være billigere i drift?
Alle ved, at det er godt for dig med motion. Både psykisk og fysisk. Det
argument kan du føre fuldstændig ad absurdum«.
Kan der ikke være en pointe?
»Nej. Pludselig er borgerne jo til for staten i stedet for den anden vej
rundt. Man må for at passe på statens penge sige til folk, hvordan de skal
leve deres liv. Det er meget skræmmende. Danskerne er jo ikke dumme. Der er
stadig flere, der dyrker motion, der er færre grillbarer, der er færre, der
ryger. Det vil sige, at når Forebyggelseskommissionen holder sig til at
oplyse danskerne, så bruger rigtig mange danskere deres frihed til at
fravælge. De tager ansvar for deres eget liv. At man så ikke kan få alle
med, det er frihedens pris«.
Der er folk, der har brug for mere end blot oplysning ...
»Ja, der er folk, der siger, at der er en underklasse, der ikke kan finde ud
af at leve sundt, og dem skal vi have fat i. Her begynder det at blive
stærkt ubehageligt. At man har et kleresi af veluddannede akademikere, som
er kommet så langt væk fra den ufaglærte arbejder eller kassedamens
livsstil, at de mener, at de i al deres visdom har ret til at trække deres
værdier ned over hovedet på den ufaglærte arbejder. Hvis du eksempelvis
tager et parti som SF, som er enormt glad for forbud, så er det et
akademikerparti, og der tror jeg, der er en eller anden manglende empati for
dem, som ikke har de samme normer og uddannelse«.
I din bog længes du ellers efter SF. Hvorfor egentlig?
»Hvis man går tilbage til nogle af de debatter, der var i Folketinget om
frigivelsen af pornografien og racismeparagraffen, så talte SF’s Poul Dam
varmt for, at personlig frihed er en helt grundlæggende værdi i Danmark. Han
var en ægte centrumvenstre-liberal, der mente, at man ikke skal forbyde
noget, som ikke skader andre. Engang havde man i visse dele af SF en
forståelse af, at staten ikke skulle overvåge og kontrollere
borgerne. Den centrumvenstre-vision har været negligeret i lang tid. Det,
mener jeg, er tragisk. Og det vidner om, at der tværpolitisk er sket et
skred i den politiske kultur i Danmark. Det er ikke klart, hvor opbakningen
til friheden skal komme fremover«.
Se også
- Cepos-jurist udstiller frihedssvigt på både venstre- og højrefløjen 01. maj 12.55
- Moralens vogtere slår til igen 27. apr 14.44
Læs hver dag
- 26. maj
- 26. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|









