Indtil for nylig havde vi ikke overvejet, at det betød noget, om vores opsparingskonti var placeret i Sydbank eller Sparekassen Et-Sted-i-Jylland.

Vi opfattede banken som en pålidelig, neutral forvalter af vores penge. Så ramte finanskrisen. Så begyndte vi at interessere os for banksektoren.

Nu vil vi gerne opfordre alle omkring os til at tage kritisk stilling til deres bank og skifte til en, der er bedre. Af to grunde.

For det første, fordi bankerne ikke er ens. De er ikke neutrale, offentlige instanser, hvis formål er at servicere borgerne bedst muligt, selv om antallet af statslige redningspakker kan få det til at se sådan ud. De er tværtimod vidt forskellige.

For det andet, fordi bankerne ikke er alene om ansvaret. De har ikke kunnet gamble med samfundsøkonomien uden hjælp fra deres kunder. Det er vores penge, der er blevet spekuleret med og sat i risikable finansielle produkter.

Vi håbede også på hurtige gevinster, inden boblen brast. Det har været svært at gennemskue, ja. Men det er ikke kun bankernes skyld. Der er brug for, at vi tager stilling som borgere og som bankkunder. Derfor har vi startet ’Skift Bank Dag’.

Bankerne indtager en særlig position i samfundet, fordi bankerne er de eneste, der må modtage indskud fra offentligheden. Med det privilegium følger et ansvar.

Bankerne er til for at sætte borgeres og virksomheders opsparing i arbejde andre steder i samfundet, hvor pengene gør gavn. Men det har mange banker tilsyneladende glemt.

Før og under finanskrisen er mange af dem begyndt at spekulere i kortsigtede, finansielle væddemål i stedet for at investere i den virkelige økonomi.

For nylig har internationale kreditvurderingsbureauer nedgraderet Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank med ’to hak’, hvilket betyder, at de betragtes som markant mere risikable at låne penge til. Især på grund af bankernes ’spekulative engagementer’ i blandt andet den irske boligboble.

Ifølge OECD-statistikker voksede andelen af bankernes indtjening, der ikke kom fra den primære bankdrift, meget kraftigt frem til finanskrisen. Bankernes spekulation har været med til at forværre krisen.

Mange af bankerne har taget alt for store chancer i forsøget på at tjene penge. De har lånt så mange penge ud, at de ikke havde nok til at betale deres egen gæld, da markedet blev mindre optimistisk.

For eksempel var årsagen til Amagerbankens konkurs i 2011 især en række risikable udlån til ejendomsinvestorer, der senere viste sig ikke at kunne betale tilbage.

Lånene kunne have været en guldgrube for banken, hvis de var gået hjem. Men de var grundlæggende udtryk for dårligt bankhåndværk.

Fire år efter finanskrisens udbrud og fem bankpakker senere er der stadig mange banker, der ikke har ændret kurs. Så nu har vi besluttet at tage sagen i egen hånd og skifte til en bank, der passer bedre til vores opfattelse af, hvad en bank skal være og gøre. Vi ved fra USA, at det virker.

Da kunstneren Kristen Christian startede kampagnen ’Bank Transfer Day’, lykkedes det på en måned at motivere omtrent 400.000 borgere til at skifte deres kommercielle storbank ud med en medlemsejet Credit Union (andelskasse), og debatten om bankforretning og bankfilosofi nåede helt ind i Kongressen.

Vi anbefaler ikke én bestemt bank. Men der er bestemt banker, vi synes er bedre end andre. Det skyldes især deres organisationsform.

Der findes overordnet tre typer banker i Danmark.

Bankaktieselskaberne er ejet af aktionærerne, og derfor er disse bankers hovedformål – med undtagelse af de få, hvor ejerne er fonde eller foreninger – at kunne udbetale overskud til aktionærerne. Det gælder bl.a. Danske Bank, Nordea, Sydbank og Jyske Bank.

Sparekasserne er typisk selvejende institutioner. Her har garanterne stemmer alt efter deres indskuds størrelse, og der er typisk en lav maksimal grænse for indskud af garantkapital (typisk 20.000 kr.).

I andelskasserne er kunderne andelshavere og ejer derfor banken ud fra princippet ’én mand, én stemme’. Andelshaverne får ikke udbetalt udbytte, da det er tanken, at overskud skal bruges til at konsolidere pengeinstituttet og give kunderne attraktive vilkår.

Ingen af formerne er naturligvis i sig selv en garanti for god bankdrift, hvilket Sparekassen Østjyllands nylige fallit tydeligt viser. Vi synes imidlertid, det er værd at tænke over, hvilket formål ens bank har, og hvad det betyder for en selv som kunde. Derudover er en række overvejelser vigtige.

Her er den bank, vi gerne vil skifte til:

Vi vil gerne skifte til en bank, der forvalter vores penge til gavn for vigtige og reale investeringer i samfundet, og ikke satser dem på skadelig og kortsigtet spekulation. En bank, som for eksempel lægger både økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn til grund for deres investeringer. Den skal drives med forretningsmæssig fornuft og ikke låne flere penge ud, end den har råd til.

Vi vil gerne skifte til en bank, hvor det er almindelige borgere i form af bankens kunder og medlemmer, der bestemmer. Andelskasser og sparekasser er bedre til at sikre, at kunderne og samfundet er i centrum for beslutningerne. Banker, der primært tænker på deres profit, har ofte ’banksælgere’ bag skranken.

Vi vil have bankrådgivere! Valget af bank er i første omgang et spørgsmål om dine personlige finanser. Men vi tror, der er brug for, at flere af os tager samfundsmæssige hensyn med i overvejelserne, når vi vælger bank. Det kan være med til at skabe en banksektor, der tager det ansvar, den skal.

Tænk over, hvor dine penge er placeret – og skift bank sammen med os inden 1. oktober!