Modebranchen er en af verdens mest forurenende industrier, og vi tænker ikke over det, når vi forbruger af den.

I denne uge samles verdensnationer til topmødet Rio+20 for at drøfte klodens fremtid. Danmark har EU-formandskabet, og de danske politikere og den hjemlige modebranche gør, hvad de kan, for at Danmark kan blive international pioner inden for bæredygtig mode.

Jeg er en 27-årig kvinde og modeforbruger, som altid med slet skjult stolthed har købt økologiske madvarer, og sidste år blev jeg sågar vegetar. Det var derfor lidt af et chok, da jeg for nylig opdagede, at uanset hvad der står på prisskiltet, koster det cirka 2.500 liter vand at producere en enkelt T-shirt.

Jeg har gjort en uhyggelig opdagelse i mit eget klædeskab: Der er tøj nok til at klæde en mindre landsby på, og alligevel ønsker jeg mig hele Isabel Marants nye tøjkollektion.

Mode handler om følelser, og derfor er det umuligt at mætte et psykisk behov med fysiske ting. Det evige begær efter nyt er modebranchens eksistensgrundlag, og derfor vil det altid – uanset hvor bæredygtig tøjproduktionen bliver – være vores ansvar som forbrugere at stille os selv spørgsmålet: Har jeg virkelig brug for endnu en T-shirt?

Derfor gav jeg mig selv garderobeudfordringen, der gik ud på, at jeg i 50 dage kun måtte gå med tøj, jeg ikke har haft på det seneste år. En dag, jeg stod ved køledisken i mine gamle 7,5 cm høje stiletter og følte mig lettere ‘overdressed’, kiggede en lille pige op på mig medstore øjne og hviskede: »Dine sko er meget smukke«.

Fem ord fra en fireårig pige skulle der til, før jeg forstod, at jeg som forbruger holder nøglen til den bæredygtige fremtid, og at uanset hvor hårdt politikere og industri knokler for at blive mere etiske, spiller vi forbrugere en altoverskyggende rolle. Uden os som aktive medspillere, ingen bæredygtig fremtid.

For mig var garderobeudfordringen en opvågning og en måde, hvorpå jeg aktivt kunne forholde mig til det efterhånden fortærskede ord ’bæredygtighed’. Som en 15-årig pige i H&M svarede, da jeg spurgte, om hun tænkte på bæredygtighed, når hun købte tøj: »Bæredygtigt...? Som at man kan bære det?«.

LÆS OGSÅRapport: Danskere sviner mere end amerikanerne

Bloggere har inden for de seneste par år fået en betydelig magtposition, og derfor gav jeg ti unge kvindelige bloggere (næsten) den samme udfordring som mig selv: I en uge måtte de kun gå med tøj, de ikke havde haft på det seneste år. Og de skulle blogge om det.

Ved at aktivere disse virtuelle meningsdannere nåede min garderobeudfordring i løbet af en enkelt uge ud til ca. 25.000 unikke læsere.

Tanken bag projektet har været at gøre bæredygtighed mindre abstrakt og mere handlingsorienteret. Industrien er afhængig af os forbrugere, og for at de kan få vendt skuden, må vi begynde at forholde os til vores tøj og stille krav. Grøn er IKKE det nye sort, og bæredygtig mode må ikke blive endnu en midlertidig trend.

Det eneste, vi som forbrugere skal gøre, er at tage stilling til det tøj, vi har i klædeskabet og til det tøj, vi køber.

Har du virkelig brug for den nye kjole, eller rummer dit klædeskab en ældre model, du kunne blive genforelsket i? Ud af skabet med den!