Jeg er født, opvokset og bosiddende på Nørrebro.

Min far er kurder fra Tyrkiet, og min mor er dansk. Som en af de få (måske den eneste) politikere har jeg derfor både dansk og anden etnisk baggrund og mulighed for at se mange af de integrationsproblemer, der er i Danmark, fra begge sider.

Jeg har derfor tit undret mig over måden, hvorpå racisme- og diskriminationsdebatten bliver ført herhjemme – eller ikke bliver ført på.

Der er generelt en hyppig opfattelse, at racisme og intolerance altid er rettet fra majoriteten i et samfund mod minoriteten. Tit forekommer der historier om etniske minoriteter, der diskrimineres, udsættes for nedladende tilråb osv. Jeg er ikke i tvivl om, at disse episoder er rigtige, og at vi som samfund skal gøre alt for at bekæmpe racistisk chikane og diskrimination.

Alle folk med anden etnisk baggrund skal selvfølgelig behandles ordentligt. Men hvordan ser det ud, når vi taler om 'omvendt racisme' Altså hvor det er folk med anden etnisk baggrund, der er racistiske over for danskere? Jeg vil mene, at det er muligt at føre dokumentation for, at det står ret slemt til.

Når jeg færdes blandt venner og bekendte med indvandrerbaggrund, er det bestemt mere reglen end undtagelsen, at ingen har lyst til at gifte sig med en dansker. Og det er noget, man åbent melder ud. I enkelte tilfælde skyldes det, at forældrene ikke vil acceptere det, men oftest er det de unges eget valg. Og vi taler altså om folk, der er født og opvokset her i landet.

Er jeg sammen med mine danske venner og bekendte, ville folk straks reagere meget negativt, hvis nogen i et selskab meldte ud, at de bestemt aldrig nogensinde skulle giftes med en person, som har anden etnisk baggrund.

DEBAT Den lille racisme trives i Danmark

At der er en stor modvilje i de store indvandrergrupper mod at gifte sig med danskere, er desværre ikke kun en fornemmelse, jeg har. For nylig viste en undersøgelse, at kun ca. 10 procent af hhv. pakistanere og tyrkere vælger en dansk ægtefælle.

Kommer det til skolevalg, går udviklingen også i den forkerte retning. Et stigende antal etniske forældre sender deres børn på privatskoler. Altså ikke privatskoler, hvor der går andre danske børn, men derimod på muslimske privatskoler.

Jeg må indrømme, at jeg synes, det er bekymrende og udtryk for, at man vender det danske samfund ryggen.

Ligeledes kan ønsket om særlige etniske plejehjem nævnes. Altså plejehjem, hvor man kun er sammen med folk med ens egen kulturelle baggrund. Her burde man stille modspørgsmålet: Ville de politikere, der støtter denne idé, også støtte op om eventuelle kræfter, der ville plejehjem, hvor der kun bor danskere?

Nej, selvfølgelig ikke. Vi skal leve sammen, også når det er svært – alt andet skaber intet positivt. På samme måde har jeg det, når talen falder på ønsket om muslimske gravpladser. For hvad er baggrunden for dette ønske. Baggrunden er, at de pågældende muslimer, der ønsker dette, ikke kan acceptere at blive begravet i nærheden af ateister eller folk fra andre trosretninger. Det er jo helt absurd. Tænk, at man ikke engang kan tolerere andre i døden.

Når vi taler om diskrimination, bliver jeg ofte mødt med de samme to eksempler. For det første, at folk med anden etnisk baggrund bliver diskrimineret på arbejdsmarkedet. Dette tror jeg også er rigtigt, om end jeg tror, problemets omfang er overdrevet.

Sådan som krisen er i øjeblikket, er det svært for mange grupper i samfundet at få arbejde. Men hvad med de arbejdspladser, der ejes af indvandrere? Diskrimineres der ikke der? Langt de fleste butikker, shawarmabarer, pizzeriaer osv. på eksempelvis Nørrebro er ejet af indvandrere.

Og jeg må indrømme, at jeg til dato ikke har set, at de har ansat danskere. Måske en tilfældighed, men i hvert fald tankevækkende. Og ville de samme mennesker, der kræver ret til at bære tørklæde på arbejdet, eksempelvis ansætte en jøde med kalot i deres forretning?

KRONIK SOS mod racismen i Danmark

Det andet og mere sejlivede argument er føljetonen om diskrimination i nattelivet, som jeg også er sikker på findes. Og som ligeledes skal bekæmpes. Men hvorfor retter diskriminationen sig altid imod etniske mænd og ikke mod piger?

Nok fordi mange piger med anden etnisk baggrund overhovedet ikke kommer ud i nattelivet på samme måde, som deres brødre gør det, hvilket er beskæmmende og udtryk for en ringeagt over for kvinder, som er helt igennem uacceptabel.

Det er vigtigt at understrege, at jeg hører til dem, der mener, at de sidste ti års debat om flygtninge og indvandrere har været rædselsfuld. Der er blevet talt nedsættende og generaliserende om de etniske minoriteter herhjemme, og debatten har været alt andet end konstruktiv.

Men det ændrer ikke ved, at vi er nødt til at tage en åben debat om, at racisme og intolerance ikke er et dansk fænomen, men findes hos alle etniske grupper i samfundet. Tør vi ikke tage den debat, får vi et parallelsamfund bygget op omkring fordomme og mistro. Og det er det sidste, Danmark har brug for.