Forleden kom jeg til at se et reality-program. Det var ikke med vilje.

Faktisk sad jeg bare der foran skærmen, da der pludselig jog vilde spasmer gennem min hånd, som ramte fjernbetjeningen og zap! Et realityshow tonede frem på skærmen: ’For lækker til love’, ’Paradise Hotel’, ’Singleliv’, jeg husker det ikke så nøjagtigt.

Nå, men mens jeg sad der og så programmet, blev jeg forarget. Det var ikke de blottede bryster. Det var heller ikke det, at deltagerne ikke anede, i hvilken verdenskrig de skulle placere Hitler.

Det, som forargede mig, var de unge kvinder. Eller rettere det, de sagde. Om mænd. Om hvordan den perfekte mand skal være:

»Altså, jeg ønsker, at en mand skal være en rigtig mand. Han skal være galant, holde døren, trække stolen ud. Han skal naturligvis tjene mange penge og betale, når vi er ude. Og når vi ikke er ude. Og så skal han være en rå, farlig bad boy, der kan forsørge mig og behandler mig som en prinsesse«.

LÆS OGSÅModerne mand, du er en vatnisse!

Vi trykker på pauseknappen et øjeblik. Man ser det for sig: en galant, tatoveret, livsfarlig bad boy, der trækker stolen ud for prinsessen, mens han tjekker sine biotek-aktier på mobilen.

Er det sådan, en ung mand skal være i 2012? Med en mindre omskrivning kunne det være noget, min salig mormor i 1949 havde skrevet i en kontaktannonce, da hun ledte efter min kommende morfar. Nå ja, måske ville mormor ikke være så vild med for mange tribaltatoveringer under morfars Stetsonhat – men det mandesyn, realitykvinderne giver udtryk for, er jo ikke bare anakronistisk.

Det er en 100 procent tilbagevenden til kønsrollemønsteret, som det var, dengang Hitler stadig var britisk fødevareminister i Første Verdenskrig. Jeg måtte knibe mig i armen. Ønsker unge kvinder virkelig at være holdte Hollywoodfruer hos velspækkede neandertalermænd? Hvor er frigørelsen? Hvor er ligestillingen?

Min første tanke var, at det var programfolkene, der bevidst castede en bestemt type kvinder. Derfor slap jeg fjernbetjeningen og gik ud i den umedierede virkelighed for at kommunikere med rigtige, levende unge mennesker.

En af dem var en nydelig ung mand ansat på mit bureau. Han fylder nitten næste fredag. Hvordan skal det fejres?

»Jo«, sagde han, »jeg har lejet en limo med champagnekøler. Vi skal køre rundt med et par venner og nogle chicks og så ende på klubben. Man scorer for vildt, når pigerne tror man er rich (sic!)«.

»Mjah«, sagde jeg, »sådan er moderne kvinder altså ikke, kvinder falder for charme, personlighed og good looks«. Den unge mand rystede på hovedet: »Måske er det sådan med gamle kvinder over 30, men piger på min alder: nope! Piger er golddiggers. Er du ikke rich eller kan fake det, så forget about it«. Og så blev jeg endnu mere forarget. Først over, at golddiggeri ligefrem er blevet en dyd. Og så over, at det blandt mange unge åbenbart er både naturligt og accepteret, at kvinder har dette mandesyn. For det er tilsyneladende kønsensidigt.

LÆS ARTIKELUnge seere: Fri os for uintelligent forargelses-tv

Det er jo ikke accepteret, at unge mænd har et tilsvarende 1949’er-agtigt syn på kvinder. Kunne man måske forestille sig en ung mand med sine stole-udtræks-trænede fingre indtaste en datingprofil med ordlyden:

’Jeg synes, en kvinde skal være en rigtig kvinde; yndig, dydig og gå hjemme, når jeg er på arbejde. Hun skal tage sig af børnene og husholdningen, behandle mig som en prins, sidde yndigt på sofaen og le koket. Hun skal være lidt naiv og se beundrende på mig, når jeg fortæller hende om mine biotek-aktier’.

Hvor mange svar ville han få på den profil? Ingen, nada, nil, zero, zip, zilch. Men ser man kvindernes datingprofiler (jeg fik også en gang spasmer ved computeren og røg ind på et sådant site), så skriver de fuldstændig uden blusel, at de ønsker, at en mand er en mand er en mand.

Det er, som om de historieløse unge kvinder slet ikke er klar over, at de har samme præferencer, som kvinderne havde i det præmoderne samfund (før 1995).

Og det er synd. Dels for dem selv, for de skal gennem mange skilsmisser, før de indser, at neandertalerne uddøde for et par somre siden. Dels for de unge mænd, der fortvivlet skal gøre kur til forkælede retroprinsesser. Allermest synd er det dog for de unge mænd, der ikke har råd til biotek-aktier.

Godt man ikke er ung længere. Skat, rækker du mig lige tøflerne?