Annonce
Annonce
Annonce
Debat 21. aug. 2012 KL. 11.27

Hvornår er jeg dansk nok?

Jeg har i 24 år savnet min identitet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Fadel Juanmiry
Fadel Juanmiry er studerende.

Hvornår er man dansk nok til at få statsborgerskab?

Selv om jeg i løbet af seks år har gennemført en gymnasial uddannelse og har studeret to år på universitetet, er jeg ifølge loven stadig ikke ’integrationsparat’.

De urimelige og i mine øjne meningsløse stramninger af udlændingereglerne, som har gjort mere skade end gavn for integrationen, har gjort, at jeg ikke har fået statsborgerskab.

Hvad skal man så forstå med rimelighed, ret og retfærdighed?

Som konsekvens af mine forældres kamp for politisk, kulturel og økonomisk selvstændighed under det iranske præstestyre har jeg tilbragt 24 år i identitetskrise, fordi jeg ikke er anerkendt af nogen stat.

Jeg boede 15 år i Irak, 3 år i Jordan og har nu boet i Danmark i 6 år.

Jeg har i 24 år savnet min identitet.

Fadel Juanmiry

I Irak måtte jeg ikke få irakisk statsborgerskab, fordi jeg var kurder fra Iran. I Jordan måtte jeg heller ikke få indfødsret, fordi jeg var asylansøger.

I mit drømmeland, Danmark, udsættes jeg som i Irak og Jordan for uretfærdighed og urimelighed, som jeg troede, at jeg var sluppet af med.

Mine naturlige og ukrænkelige rettigheder, som er nogle fundamentale principper i den danske grundlov, er undervurderet, undergravet og frataget mig på grund af min forkerte baggrund.

Jeg har i 24 år savnet min identitet. Hvem er jeg, hvor hører jeg til, var og er nogle spørgsmål, jeg håbede på at få afklaret, da jeg kom til Danmark.

Desværre var det kun en illusion, fordi uretfærdighed og urimelighed ikke kun var fænomener i Irak og i Jordan, men uden omsvøb også i Danmark.

Derfor valgte jeg allerede i 2008, efter at jeg havde boet i Danmark i 2 år, at gå ind i politik, fordi jeg mener, at vi som et retssamfund skal støtte, opmuntre og anerkende dem, der har ydet det bedste for at blive en del af det danske, demokratiske samfund.

Men hvor er demokrati, retfærdighed og rimelighed, når jeg i disse seks år i Danmark har været aktiv både på arbejdsmarkedet, i uddannelsesinstitutioner og i det lokale politiske liv, men stadig bliver omtalt som en del af den homogene gruppe af udemokratiske, kvindeundertrykkende og mørke fundamentalister, som ikke er integrationsparate?

Annoncer