SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Peter Øvig gjorde mig til nyttig 'Hippie'-idiot
Jeg skulle blot forstærke en fastlagt præmis for 'Hippie'-bøgerne, skriver kilde.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
En af grundene til, at jeg var interessant som kilde for ’Hippie’-bøgerne om
Frøstruplejren var, at jeg var en af besætterne af Hjardemål Kirke, og at
jeg har været gift med Peter Louis-Jensen.
Guderne skal vide, at jeg ikke har nogen som helst grund til at beskytte min
eksmand, men det stod hurtigt klart, at Peter Øvigs projekt gik ud på at
skrive en historie med en good guy, nemlig Henning Prins, og en bad
guy med min gamle mand i skurkerollen. Sådan set o.k., for de to havde
en konflikt kørende.
Men hvad der ikke er o.k. i den sammenhæng er, at Peter Øvig ville gøre Peter
Louis til en fører og os andre deltagere i kirkebesættelsen til umælende
klakører. Det var vi ikke. Kirkebesættelsen var et fælles projekt for at
demonstrere mod USA's terror i Vietnam.
LÆS OGSÅPeter Øvigs hippier gør oprør
Jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved den meget centrale bemærkning, min
gamle mand er citeret for, nemlig, at Frøstruplejren var et større
kunstværk, end han nogensinde selv ville kunne skabe, og at han derfor havde
besluttet at ødelægge den.
Til sidst sad jeg tilbage med følelsen af at være en nyttig idiot
Bodil Marie Nielsen
Peter Louis-Jensen har aldrig nævnt denne hensigt over for mig, og vi har trods alt gået op og ned ad hinanden gennem mange år. Der findes kun én kilde til ovenstående udsagn, nemlig Henning Prins.
I Peter Øvigs bog optræder kun Henning Prins' ord, efter at han angiveligt gennem en teltvæg har lyttet til Peter Louis' samtale med journalist Erik Thygesen.
Begge de to sidstnævnte kilder er i dag døde, og kun Henning Prins, der må
siges at være partskilde i denne sag, er tilbage som vidne.
For det tredje vil Peter Øvig gerne sætte lighedstegn mellem de ideer, der
dannede baggrunden for Blekingegadebanden, og de tanker, vi gjorde os i
forbindelse med besættelsen af Hjardemål Kirke.
SE BILLEDERSådan endte hippiernes sommerlejr
Der er overhovedet ikke nogen sammenhæng. Vi greb aldrig til vold eller våben.
Vores 'våben' var lyd og billede, båndoptager og kameraer. Her blev vi
heller ikke enige.
Peter Øvig holdt fast i sin parallel og oplister flere gange ligheder mellem
os kirkebesættere og det, der senere skulle udvikle sig til en
terrororganisation.
Faktisk var vores ikkevoldholdning grunden til, at kirkebesættelsen blev opgivet. Mange af dem ville risikere at blive såret, måske endda dræbt, hvis de fortsatte og fik murstenene ned over sig.
Men da Peter Øvig ikke ønskede at give køb på disse punkter, der er centrale for mig, afbrød jeg samarbejdet med ham.
Først gradvis gik det op for mig, at jeg var interessant, fordi jeg havde været gift med hovedskurken i hans historie
Bodil Marie Nielsen
Det næste handler om forhold til kilder og dramaturgien i 'Hippie'-bøgerne.
Første gang, jeg mødte Peter Øvig i mit hus i Odense, havde han ikke forinden
lagt kortene på bordet og fortalt, hvorfor han var kommet lige præcis til
mig, og i hvilken sammenhæng vores snak skulle bruges.
Først gradvis gik det op for mig, at jeg var interessant, fordi jeg havde
været gift med hovedskurken i hans historie.
I løbet af det kommende år fik jeg løbende sendt citater til godkendelse og
fik også korrigeret hist og her, men havde ikke indflydelse på Peter Øvigs
hovedspor om Peter som den store fører og os kirkebesættere som
Blekingegadebanden Light.
Jeg kom også ud for noget, der mest af alt minder om genfundne erindringer:
»Hvordan kom du til Aalborg?«, spurgte han. »Det ved jeg ikke«.
»Kan du ikke have taget færgen København-Aalborg? Det gjorde de fleste?«.
»Jo, det kan godt være«.
Det blev i første omgang til, at jeg tog færgen og undervejs var bange for
mødet med min mand og »hans hemmelige kirkeaktionen«.
I den endelig udgave er transportformen, færgen, røget ud af historien, men
min »uro« har han fastholdt - på trods af, at jeg ikke kan huske, hvad jeg
dengang tænkte - og gjorde Øvig opmærksom på det.
Jeg oplevede mange af den slags dramatiske omskrivninger, og til sidst sad
jeg tilbage med følelsen af at være en nyttig idiot, der bare skulle
forstærke en allerede indtagen præmis for bøgerne.
Se også
- 'Hippie'-forfatter bliver nu både censureret af Apple og Facebook 16. apr 20.16
- Jelved: Kunsten skal redde udkantsdanmark 11. mar 22.14
- Apple må droppe sin tonedøve arrogance 08. feb 08.54
- Jelved går ind i sag om Apple-censur 05. feb 13.41
- Øvigs hippiehistorier favoriserer det ekstraordinære 29. dec 00.01
- Her er de største udfordrere til iPad'ens kongestatus 03. dec 07.39
- Hvem ejer historierne? 02. dec 00.01
- Kunstner udstiller 108 kvinders bryster - uden at få lov 28. nov 14.08
- Foto Kærlighed - og junk, druk og drab 25. okt 07.24
- Foto Sådan endte hippiernes sommerlejr 21. okt 07.35
Læs hver dag
- 26. maj
- 26. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|









