Annonce
Annonce
Annonce
Debat 31. okt. 2012 KL. 23.38

Økonomisk lussing rammer de svageste hårdest

Vi ønsker en ordning hvor løsladtes sagsomkostninger reguleres efter indkomst.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Nanna Bøgh Laursen og Iben Sand Olesen
Politiske konsulenter, Fængselsrejseholdet og Den Sociale Retshjælp

I Danmark begår 33,4 procent af tidligere indsatte kriminalitet igen inden for 2 år efter endt løsladelse.

I forbindelse med regeringens udspil til forhandlingerne om kriminalforsorgens økonomi kommenterede justitsminister Morten Bødskov det høje antal gengangere i fængslet ved at slå fast, at den onde cirkel skal brydes.

Vores erfaring, i vores arbejde med tidligere og nuværende indsatte, er, at betaling af sagsomkostninger for rigtig mange løsladte er en hæmsko for resocialisering. Det lægger ofte et psykisk og økonomisk pres på tidligere indsatte, som gør, at de får sværere ved at vende tilbage til samfundet som aktive bidragende borgere.

Det er ikke blot et problem for den enkelte løsladte, det er også i den grad et problem for samfundet, hvis man løslader en gruppe borgere med udsigt til ikke at få udbetalt mere end 5.650 kroner for deres arbejde, da staten tvangsinddriver resten.

Er det derfor ikke på tide, at vi er mere realistiske?

Nanna Bøgh Laursen og Iben Sand Olesen

Hvor er det økonomiske incitament til at arbejde frem for at leve af overførselsindkomst så henne?

Sagsomkostningernes størrelse kan løbe op i adskillige hundrede tusinde, og med den nuværende ordning bliver den økonomiske straf uforholdsmæssig stor for den mindst bemidlede gruppe af tidligere indsatte.

Vi har haft klienter, der ikke har problemer med at betale deres sagsomkostninger, der overstiger 1 million, da de i forvejen har uddannelse, netværk og måske sågar en opsparing.

Derimod har vi klienter, hvis sagsomkostninger ’kun’ er omkring de 100.000, hvor vi desværre må indse, at de aldrig kommer til at tjene penge nok til at kunne betale gælden.

Den nuværende ordning rammer de svageste hårdest. Er det derfor ikke på tide, at vi er mere realistiske? Vi ønsker en ordning, hvor sagsomkostninger indkomstreguleres.

LÆS OGSÅFængselsstraffen hører aldrig op

Der tages hermed hensyn til den enkeltes økonomiske formåen, og samtidig fjernes det psykiske og økonomiske pres allerede fra løsladelsen, hvorved der skabes et større incitament for de tidligere indsatte til at tage aktivt del i samfundet. Det er ikke en ny løsning – hverken for os, der har arbejdet med målgruppen længe, eller i andre lande.

Hvis justitsminister Morten Bødskov og resten af regeringen virkelig ønsker at mindske recidivprocenten, vil en ny ordning omkring sagsomkostninger altså være et oplagt sted at starte. En helt ny, gennemtænkt ordning, hvor vi erkender, at med den nuværende ordning opnår vi i hvert fald ikke målet – færre gengangere i de danske fængsler.

Sagsomkostningernes størrelse kan løbe op i adskillige hundrede tusinde, og med den nuværende ordning bliver den økono- miske straf uforholds- mæssig stor

Annoncer