Annonce
Annonce
Debat

Sænk arbejdstiden og drop arbejdshysteriet

Vi kan kun redde kloden og vores livskvalitet ved at sænke arbejdstiden.

28

»Det er absurd, at vi knokler som besat i den vestlige verden. Bevidstløst lægger vi de dyrebareste timer af vores liv på en arbejdsplads for at kunne fylde vores huse, garager og sommerhuse op med udstyr og tingeltangel. Hvornår er det nok? Tilsyneladende aldrig! Vi bliver ved. Og ved. Og ved. Den hurtigst voksende forretningsmodel i Storbritannien i disse år er særlige containere til ting, vi ikke kan bruge. Det er jo vanvid! Men vi skænker det ikke en tanke. I stedet arbejder vi videre«.

Opsangen kommer fra Anna Coote, som står spidsen for den britiske tænketank New Economics Foundation, der vil have arbejdstiden ned.

Blå bog

Anna Coote

Analytiker, skribent og debattør. Hun er leder af den socialpolitiske afdeling i den britiske tænketank New Economics Foundation.

Hun har skrevet en række bøger og rapporter om bæredygtighed, sundhedspolitik, arbejdsliv mv. Coote har også siddet i en række kommissioner.

»Forestil dig, hvis din arbejdsuge ikke fandt sted i overhalingsbanen med 40 timer om ugen, men 30 timer eller 21 timer. Hvordan ville det lige være at vågne på en tirsdag og kunne bruge mere tid i sengen, mere tid med børnene, mere tid på at læse, på at besøge din mor, hænge ud med vennerne, reparere tagrenden, lave musik, forberede frokost, gå en tur i parken. Det ville jo være et helt andet liv, ikke?«.

Jo, det lyder da rart, men det bliver vel også et fattigere liv, hvis jeg må sige farvel til den dyre mad, ture til udlandet osv.?

»Det handler om prioritering. Om, hvilke værdier vi sætter højest. Den kendte økonom John Maynard Keynes så for sig, at vi i begyndelsen af det 21. århundrede – det er nu! – ville have en 15-timers arbejdsuge, fordi produktiviteten havde gjort det muligt at arbejde færre timer for at tilfredsstille vores behov. Produktiviteten eksploderede, men Keynes overså, at vores definition af ’behov’ også ville eksplodere. Derfor er arbejdstiden blevet længere – ikke kortere. Absurd, ikke? Ingen af os vil gå i graven og sige: »Jeg ville ønske, jeg havde brugt flere timer på jobbet«. Tværtimod er det, der betyder noget for os, relationer, kærlighed, venskab, musik, gåture, havearbejde, dans osv., osv. Alligevel er det her, vi skærer ned, for at kunne bruge tiden på arbejde og forbrug. Det er vanvid«.

Hvorfor gør vi det, hvis det er vanvid?

»Fordi lange arbejdsdage og et stadig stigende privatforbrug styrer den vestlige neoliberalistiske økonomi. I dag er der ingen, der tør udfordre denne tænkning, som er det eneste show in town. Den vigtigste værdikamp lige nu er kampen mod den model, som animerer os til at knokle og forbruge og knokle og forbruge«.

Ikke kun dovenskab

At vi bør arbejde mindre, handler ifølge Anna Coote ikke kun om livskvalitet. Det er vores fælles fremtid, der er på spil, mener hun.

Fakta

Ti gode grunde til at sætte arbejdstiden ned

Den britiske tænketank New Economics Foundation har for nylig formuleret ti gode grunde til at sætte arbejdstiden ned:

1) Mindre forbrug

2) En stærkere økonomi

3) Bedre ansatte

4) Lavere arbejdsløshed

5) Øget velvære

6) Mere lighed mellem mænd og kvinder

7) Bedre og mere betalelig børnepasning

8) Mere tid til familie, venner og naboer

9) Mere kvalitet senere i livet

10) Et stærkere demokrati

»Når vi arbejder mange timer for at få råd til biler, vaskemaskiner, computere osv., så ribber vi Jorden for dens naturressourcer, overopheder atmosfæren og forurener, og hvis andre i verden skal op på vores levestandard, er én planet jo ikke nok, så skal vi op på mindst tre. Det er ikke mig, der påstår det, det er miljøeksperter. Lavere arbejdstid vil give os bedre mulighed for at leve bæredygtigt. Vi skal ned i arbejdsgear, ud af den vanedannende forbrugerisme og have begrænset CO2-udslippet. Lad os gå, cykle og tage toget i stedet for bilen, og lad os lave vores mad selv i stedet for at købe den forarbejdet«.

Men vil en opbremsning i forbruget ikke gå ud over de fattigste, som bliver hårdest af lavere lønninger?

»Det er meget vigtigt, at lavtlønnede bliver kompenseret mest, så de ikke går for meget ned i levestandard. Men her skal man ikke glemme en af de vigtigste sideeffekter af lavere arbejdstid: at flere kan få et job. Det, at nogle arbejder rigtig meget i dag, er jo årsagen til, at andre slet ikke har noget arbejde. Hvis arbejdsugen er 30 timer i stedet for 40 timer, er der nogle andre, der kan komme i arbejde. Dermed vil nedsat arbejdstid også løse ulighedsproblemer«.

LÆS DEBATHvad er det i grunden, der er så fantastisk ved at have et arbejde?

Økonomerne siger, at det ikke er så simpelt. Hvis vi skærer arbejdsugen markant ned, vil vi lige pludselig mangle læger, sygeplejersker, servicepersonale osv.? Arbejdsmarkedet består jo af delarbejdsmarkeder!

»Det er derfor, vi siger, at nedsættelsen af arbejdstiden ikke skal ske fra den ene dag til den anden. Den skal indfases gradvist over f.eks. 10 år. Her vil der være mulighed for at uddanne mennesker til de fag, der bliver brug for. Samtidig foreslår vi, at vi indfører den nye lavere arbejdstid – 30 timer i første omgang – til unge, der starter på arbejdsmarkedet. Unge har ikke samme forbrug og vaner og forpligtelser som andre, derfor vil det være nemmere at ændre arbejdstiden fra denne alder«.

Behov for mindre velfærdsstat

I Danmark er der længe siden, nogen har talt om lavere arbejdstid. Før valget i 2011 argumenterede Socialdemokraterne og SF tværtimod for, at vi skal arbejde 12 minutter mere om dagen for at finansiere velfærdsmodellen.

Havde de ikke dengang en pointe? Velfærd komme jo ikke af sig selv, vel?

»I det øjeblik, du arbejder mindre, vil du jo også trække mindre på velfærdsstatens institutioner: vuggestuer, børnehaver, plejehjem, sociale ydelser mv. Der bliver tid til at være noget for andre mennesker, syge og gamle. Og du bliver selv mindre udsat for stress og nedslidning, som også er en stor offentlig udgift. For ikke at tale om miljøproblemerne og forureningen, som vil blive mindre, når vi forbruger mindre. Lavere arbejdstid betyder altså mindre behov for dele af velfærdsstaten«.

LÆS DEBAT Her er seks grunde til, at børnefamilier er pressede

Men glemmer du ikke presset fra globaliseringen? I andre dele af verden arbejder man 60-80 timer om ugen.

»Det argument hører jeg tit. Men interessant nok er det ikke sådan, at lange arbejdsuger giver stor velstand. Tværtimod. Lande som Norge, Holland og Danmark har korte arbejdsuger, men ligger i toppen, når det gælder bnp per indbygger. Det hænger blandt andet sammen med, at produktiviteten per arbejdstime falder, når vi arbejder rigtig meget. Og så er jeg træt af at høre den med den globale konkurrence hele tiden. Hvad er det helt præcist, vi konkurrerer om? Vil vi virkelig ind i en konkurrence med lavtlønslande mod bunden, hvor vi til sidst i den rige verden ikke kan vælge, hvordan vi vil leve?«.

Vi skal udfordre magthaverne

Er det ikke naivt at ignorere globaliseringen?

»Jeg ignorerer bestemt ikke globaliseringen. Men når du taler om globalisering, taler du om den magt, som globale virksomheder har. Her vil jeg sige: Det behøver vi ikke acceptere. Den magt skal udfordres«.

Men du kan jo ikke trække dig ud af kapitalismen ...

Forbrugerismen skal have modspil. Vi trænger til den der ideologiske kamp

Anna Coote

»Nej, men hvorfor skal vi acceptere den måde, regeringerne styrer økonomien på? Jeg nægter at ræsonnere som så: Verden kan ikke laves om, så lad os bare acceptere, at vi skal knokle 40-50 timer om ugen resten af livet, så vi alle får råd til rigtig meget shopping. Jeg fik min politiske opdragelse i 1970’erne, hvor vi kæmpede kvindernes sag. Det lykkedes. Jeg har også set, hvordan det er lykkedes at bygge velfærdsstater op. Det handler om vilje. Politiske forandringer kan lade sig gøre, hvis man tror på dem og ikke lader sig kyse«.

Hvad har du at have optimismen i? Der er jo masser af bøvl forbundet med at sætte arbejdstiden ned.

»Ja, der er masser af bøvl. Masser! Arbejdsgivere vil stå i vejen. Økonomer vil være skeptiske. Og mange vil vægre sig ved at gå ned i løn. Men når jeg alligevel er optimist, er der to årsager. Den første er, at jeg har videnskaben på min side. Forskerne siger med én stemme, at vi er på vej mod en økologisk katastrofe, hvis ikke vi ændrer kurs. Den anden årsag er, at jeg oplever, at stadig flere kan se, at de kan få højere livskvalitet ved at arbejde mindre«.

LÆS DEBAT Børnefamilier har da aldrig været mere privilegerede

Men mange mennesker arbejder jo, fordi de kan lide det, ikke?

»Jo, jo, og det kender jeg i den grad fra mig selv. Jeg har knoklet i mange år og er en arbejdsnarkoman på afvænning. Jeg ser det også i min egen organisation, hvor der er mange ildsjæle, der arbejder mange timer om dagen. Det er helt i orden, synes jeg. Hvis man vil arbejde mere end de 30 eller 21 timer, skal man naturligvis kunne gøre det. Men jeg mener ikke, at man skal have løn for de overskydende timer«.

Så du mener, at man skal arbejde gratis i de overskydende timer. Er det fair?

»Hvis du kun arbejder for at tjene penge, vil jeg stille modspørgsmålet: Er det virkelig det, samfundet har brug for? Der er jo mange ting, vi ikke får lov til, fordi det ikke er i almenvellets interesse. Rygning i offentlige bygninger. At køre uden sikkerhedssele eller motorcykelhjelm. Skal man bare have lov til at knokle for at kunne købe klimaødelæggende varer? Det synes jeg ikke«.

Du bebrejder nyliberalisterne, at de presser et bestemt værdisæt ned over hovedet på mennesker, men gør du ikke også selv det?

»Jeg erkender helt klart, at jeg står for nogle værdier, jeg gerne vil gøre til samfundets bærende. Mine værdier baserer sig på videnskaben og er et politisk projekt, som udfordrer dem, der i dag styrer økonomien, og som insisterer på, at vi skal arbejde endnu mere for at tjene penge og forbruge. Forbrugerismen skal have modspil. Vi trænger til den der ideologiske kamp: A battle of hearts and minds«.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce