Danske og europæiske statsledere gennemsøger i disse måneder desperat deres budgetter for at finde penge til at håndtere de mange tusinde flygtninge, som søger tilflugt for krig og konflikt. I denne søgen er det i stigende grad udviklingsbistanden, som ellers er tiltænkt verdens fattigste lande, der står for skud.
Reglerne for udviklingsbistand er fastsat i OECD. I dag giver reglerne Danmark og andre lande mulighed for at bruge en del af udviklingsbistanden til at finansiere udgifter i forbindelse med flygtninges første 12 måneder i landet.
