Guddommeligt  klima. Det er på grund af kristendommens natursyn, at vi udnytter og skader naturen, siger lektor Mickey Gjerris. Privatfoto Kristendommen er skyld i de menneskeskabte klimaforandringer.

Det mener Mickey Gjerris, der er lektor, ph.d. ved Center for Bioetik og Risikovurdering på Københavns Universitet.

Mickey Gjerris – hvad er sammenhængen mellem kristendommen og klimaet?

»Inden for kristendommen er tankegangen, at naturen er lavet af Gud, og at Gud har givet den til mennesket til fri afbenyttelse. Det har betydet, at vi i vores del af verden har været vant til at se naturen som et køleskab, hvis indhold mennesket har kunnet bruge ubegrænset. Og den idé ligger meget dybt i vores vestlige kultur«.

Så Jesus Kristus er skyld i den globale opvarmning?

»Ja, hvis man vil helt derud. Kristendommen er i hvert fald medansvarlig for det problem, vi står i, eftersom det natursyn, der er skyld i det grænseløse forbrug, stammer fra kristendommen. Så meget populært sagt, kan man godt sige, at Jesus er skyld i det her«.

Forurenende buddhister
Men i dag er forurening jo ikke forbeholdt kristne lande. F.eks. buldrer Kina og Indien derudad og udleder ekstreme mængder CO2. Hvordan hænger det sammen?

»Det er rigtigt. Jeg vil dog mene, at det er sværere at være buddhist og tro på, at alt er helligt, og at man skal tage sig af alt levende, og så behandle naturen, som vi har gjort. Når vi alligevel ser en udnyttelse af naturressourcerne i den del af verden, skyldes det, at også de har nogle materielle behov, som de vil have opfyldt. Forskellen på os og dem er bare, at vi har kunnet forsvare vores adfærd med kristendommen, mens de har skullet tage et opgør med deres religion for at kunne gøre det samme«.

Nu prædiker kristendommen jo også, at man skal elske sin næste. Kunne man ikke lige så vel sige, at kristendommen forbyder, at vi overlader et forværret klima til vores efterkommere?

»Jo, og mange teologer vil da også mene, at kristendommen slet ikke er så naturfjendsk, som den er blevet opfattet. Det er klart, at hvis meningen er, at vi skal elske vores næste, og at vi har et moralsk ansvar over for fremtidige generationer, så bør vi naturligvis overveje, om vi kan fortsætte med nærmest blindt at ødelægge alt, hvad vi kan komme i nærheden af bare for at imødekomme vores umiddelbare behov«.

Så det er måske ligefrem muligt at læse Bibelen sådan, at vi skal være gode ved klimaet?

»Jeg mener godt, at man ud fra Det Gamle Testamente og forståelsen af skabelsen kan læse, at der findes en natur, som er uafhængig af mennesket, og som har krav på, at vi tager vare på den. Og det er også indlysende, at kristendommens kernebudskab er, at vi har en pligt til at tage os af andre mennesker«.

Du er selv uddannet teolog – hvis du kigger ud over alle større kendte religioner, er der da én, som er særlig god ved klimaet?

»Næh. Umiddelbart kunne man pege på buddhisme eller hinduisme, hvor naturen bliver opfattet som hellig, men når ser man ser på deres kulturer, er det jo ikke, fordi man falder på halen over deres måde at tage vare på naturen på. Inden for den hinduistiske kultur er vegetarianisme dog meget udbredt. Så lige på det punkt er hinduismen relativt klimavenlig, fordi animalske produkter bidrager til klimaproblemet«.

LÆS OGSÅVores store tema om klimaet