»Journalister er røde lejesvende i lommen på de offentligt ansatte«. »Sludder, pressen er borgerlig!«.

Debattører er mildest talt ikke enige om, hvorvidt medierne er røde, sorte eller afbalancerede.

Også danskerne er splittede. En ny måling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2, viser, at hver fjerde dansker mener, at medierne favoriserer VKO, og at næsten lige så mange mener, at de favoriserer oppositionen.

Herunder har vi spurgt fire debattører, hvordan de forholder sig til spørgsmålet: Er medierne borgerlige eller venstreorienterede?

Skriv din egen mening i kommentarfeltet nederst.

Ralf Pittelkow: Slagside til venstre

Pittelkow.  Ralf Pittelkow er kommentator på Jyllands-Posten og tidligere medieforsker og rådgiver for Poul Nyrup Rasmussen (S). Ralf Pittelkow har besvaret spørgsmålet her i forbindelse med et Politiken-interview om hans seneste bog ’Mit liv som dansker’ »Journalister ligger holdningsmæssigt til venstre for den øvrige befolkning. Det er sjovt nok ikke noget, forskere er gået i dybden med, men hvis disse politiske grundholdninger smitter af på journalistikken, så er det jo ikke uvæsentligt. Og det er der noget, der tyder på, at den gør i en række tilfælde. Under valgkampen i 2007 gennemførte jeg en undersøgelse af indslagene i tv’s dækning af valget. Jeg gennemgik 274 nyhedsreportager fra TV 2 og DR for at se på, om den valgte vinkel var positiv eller negativ for henholdsvis regeringslejren og oppositionen. Det opsigtsvækkende resultat var, at der var en massiv overvægt af historier, der favoriserede oppositionen.

I den efterfølgende debat mente Journalisthøjskolens rektor, at der burde være en slagside. Regeringen var jo magthaverne, som man skulle være kritisk over for. En senere undersøgelse af DR afslørede dog, at også i 2001 havde dækningen hældning til venstre – selv om magthaverne, den siddende regering, lå til venstre. Så røg det argument.

Jeg har også personligt oplevet fænomenet. Da min kone, Karen Jespersen, var medlem af SR-regeringen, blev jeg meget ofte brugt som kommentator i tv, og en konkret undersøgelse konkluderede, at jeg var Danmarks suverænt mest troværdige kommentator. Men da Karen så blev medlem af VK-regeringen, blev der sat spørgsmålstegn ved min troværdighed og ved, om jeg overhovedet kunne optræde i tv. Jeg skal slet ikke blande mig i den ene eller den anden vurdering, det må man selv om. Det interessante er, at vurderingen skiftede med partifarven«.

Mimi Jakobsen: Borgerligt meningstyranni

Mimi.  Mimi Jakobsen har været leder af CD. I 1970’erne gik Mimis far og CD’s daværende leder, Erhard Jacobsen, til angreb på de venstreorienterede journalister i Danmarks Radio, ’de røde lejesvende’. I dag er Mimi Jakobsen socialdemokrat og generalsekretær i Red i Barnet. »Hvis der var nogle, der fik bank af medierne, var det da Nyrupregeringerne i 1990’erne. Den nuværende regering er blevet vant til, at den har sit flertal, og at der ikke skal være kritik. Jamen, hvad har den forestillet sig? Regeringen er utrolig forkælet af den borgerlige presse.

Jeg husker valgkampen i 2001, hvor der ikke blev talt om andet end Venstres dagsordener – udlændingepolitik og sygehuse – og vi andre, der ville tale om noget andet, måtte sætte vores lid til den afsluttende partilederrunde i de landsdækkende tv-medier. Men her fik vi af begge kanaler at vide, at vi kun måtte tale om fire emner, der naturligvis alle var skræddersyet til Venstres valgoplæg. Her satte jeg grænsen. Det sku’ de sgu da ikke bestemme!

I de senere år har der været en borgerlig dominans i det danske mediebillede, som næsten får 70’er-marxismen til at blegne. Meningstyranniet i dag hedder Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og B.T.

Og hvem kommer konstant i tv, når det gælder politiske ’analyser’? Det gør kommentatorer, der som regel har været spindoktorer i VK-regeringen da – Michael Kristiansen, Henrik Qvortrup, Niels Krause-Kjær m.fl. Og det er også gået den modsatte vej: Hvor mange journalister på Jyllands-Posten var det nu, der blev belønnet med en stilling som spindoktorer i regeringen efter 2001-valget? Var det otte? Og så har Danmarks Radio gennem årene været en udklækningsanstalt for VK-politikere. Kald lige DR røde lejesvende én gang til, Søren Espersen!

De borgerlige er blevet forkælet af medierne og båret frem af organisationer, firmaer, penge. Og så klynker de over at være undertrykt. Det er lidt patetisk«.

Katrine Winkel Holm: Røde medier

Winkel.  Katrine Winkel Holm er teolog og samfundsdebattør. Siden december 2006 har hun været medlem af DR’s bestyrelse. »Undersøgelser peger på, at journaliststanden er mere venstreorienteret end resten af befolkningen. Bl.a. viste en tre år gammel undersøgelse, at 86 procent af danske journaliststuderende stemte til venstre for VK.

Har det så betydning på stofudvælgelsen? Selvfølgelig har det det. Bl.a. tror jeg, det er grunden til, at Westergaards tegning adskillige gange i DR’s nyhedsudsendelser er blevet omtalt som ’berygtet’ i journalistens speak . Det er sådan, man på venstrefløjen opfatter Jyllands-Postens Muhammedtegninger.

Forkert! Det betyder ikke noget, får jeg altid at vide. For journalisters faglighed gør dem uafhængige af egne politiske sympatier. Deres professionelle tilgang gør dem fri for fordomme.

Til det er der tre ting at sige. For det første, at den største fordom af alle er at tro, at man ingen fordomme har.

For det andet, at synspunktet er udtryk for en barnagtig tro på objektivitet. Enhver er selvfølgelig præget af forudsætninger og synspunkter. Enhver samvittighedsfuld journalist tager højde for egne synspunkter og gør sig umage for at få dem opvejet af andre. Men han eller hun bør også kende sin egen subjektive begrænsning.

Det betyder for det tredje, at f.eks. DR aldrig bliver objektiv, men at DR samlet set skal bestræbe sig på at være upartisk. Derfor har jeg efterlyst en anti-bias-bestræbelse i DR. Det betyder ikke, at DR skal udvælge journalister efter politiske kriterier, men at det er DR’s redaktionelle ansvar at sørge for, at der i den samlede sendeflade er en vis form for balance. Det bør DR’s ledelse tage alvorligt«.

Mogens Lykketoft: Højreskæve medier? Ja da!

Lykketoft.  Mogens Lykketoft har ved flere lejligheder peget på, at borgerlige medier gør det svært for oppositionen at trænge igennem. Han er tidligere formand og minister (S). »Olof Palme påpegede i sin tid, at det er et demokratisk problem, hvis magten over kapitalen, medierne og regeringen er samlet på de samme hænder.

Italien er her midt i Europa et rendyrket eksempel på, hvor grotesk det kan udvikle sig, når en stenrig forretningsmand med mafiøse forbindelser får lov at beherske de private tv-kanaler og bruger dette til systematisk at kampagne sig til den politiske magt. Den reelle informationsfrihed i Italien er nu stærkt begrænset, fordi Berlusconi også har sat sig på det statslige tv.

Danmark er ikke Italien. De fleste danskere oplever ikke nogen politisk skævhed i medierne. Men det gør oppositionens politikere:

Problemet er sjældent partiskhed hos den enkelte skrivende journalist, men prioriteringen af, hvem der får ordet i debatten. Vi ser, hvordan den borgerlige regering får lov at sætte dagsordenen i de fleste skrevne medier, og hvordan de elektroniske medier meget ofte henter deres dagsorden fra de skrevne.

Økonomien bestemmer, hvor mange megafoner man kan købe – dvs. hvor meget kraft man kan sætte ind på at præge den politiske dagsorden.

De sidste otte år har balancen i adgangen til at få ordet i den offentlige debat udviklet sig endnu mere højreskævt, fordi de borgerlige partier både har fået flere økonomiske ressourcer fra deres venner i erhvervslivet og udvidet antallet af skattebetalte spindoktorer, der systematisk prøver at præge mediebilledet. Samtidig har venstrefløjen fået færre ressourcer som følge af fagbevægelsens reduktion af partistøtten.

Men der er håb. Internettet leverer os en billig adgang til kommunikation. Obama viste os, hvor effektivt det kan bruges«.