I denne verden er der ikke noget, der er sikkert, foruden skatter og døden«, sagde manden, der pryder de amerikanske 100-dollar sedler, Benjamin Franklin.

Men for mange store virksomheder er end ikke skatter længere en ’sikkerhed i livet’. Virksomhederne er blevet stadig mere kreative i deres jagt efter huller i lovgivningen og andre fiksfakserier, der gør, at de slipper billigere i skat. Samtidig har politikerne i de fleste lande kæmpet om, hvem der hurtigst har kunnet sænke virksomhedernes skatter.

Senest har skatteministeren støttet de konservative og Liberal Alliances krav om en løbende reducering af selskabsskatten. Det skulle give både vækst og bedre konkurrenceevne. ’Des større nedsættelser, des flere investeringer, nye job og store virksomheder til Danmark’ er mantraet. Men holder det? Næppe.

Skattesnyd og -konkurrence har de seneste årtier tilsammen udgjort en ond cirkel: Multinationale virksomheder har flyttet deres hovedkvarterer til lande, hvor skattebetalingerne er lave, og oprettet kunstige datterselskaber i skattely. Derved har de kunnet rykke rundt på overskud og gæld, kræve kunstigt høje priser for varer, der sælges i lande med høj skat, og placere rettighederne til deres firmanavne i lande med lav skat.

LÆS OGSÅSkatteminister støtter lavere selskabsskat

Resultatet har været velfærdstab i de lande, der mister en betydende skattekilde, eller som løbende snydes i skat af de multinationale selskaber, samt en højere skatteregning for almindelige lønmodtagere.

Men konsekvensen har endnu ikke været, at politikerne har sagt stop og fundet effektive løsninger på skattesnyderiet. I stedet har de svaret igen med løbende at sætte selskabsskatten ned. I de fleste rige og veludviklede økonomier er selskabsskatterne blevet reduceret med mellem en og to tredjedele over de seneste årtier. Det er også tilfældet i Danmark, hvor udviklingen faktisk er gået hurtigere end i de 30 OECD-lande som helhed. Skiftende regeringer har løbende placeret os i den billige ende af feltet.

Siden 1980’erne, hvor skattesatsen var på 50 procent, er virksomhedsskatten i Danmark således blevet halveret. I 2001 blev den sat ned til 30 procent, i 2005 til 28 procent og i 2007 til 25 procent. Hvis udviklingen fortsætter, vil satsen nå et rundt nul om lidt over 20 år og selskabsskatten dermed høre historien til.

Det vil kunne ses og mærkes. For selvom selskabsskatten langtfra er den vigtigste statslige indtægtskilde i Danmark, er den afgørende for velfærden herhjemme. Selskabsskatten indbragte knap 55 milliarder kroner i hhv. 2005 og 2007 og 61 milliarder kroner i 2006. Det var mindre end 10 procent af de samlede skatteindtægter disse år, men var ikke desto mindre en central byggesten i det danske samfund.

Det svarer nemlig nogenlunde til, hvad der blev brugt på grundskolen i disse år og til lidt mere end dobbelt så meget som udgifterne til henholdsvis ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Så hvis virksomhedsskatten svinder ind og ikke erstattes af andre skatter, vil det betyde mindre velfærd, sikkerhed, forskning, uddannelse og andet, som ikke kun gør Danmark til et godt sted at bo, men er fundamentet for et sundt erhvervsklima.

For ligesom det offentlige er afhængigt af sunde virksomheder, er private virksomheder også dybt afhængige af en velfungerende offentlig sektor. Virksomhederne kan kun fungere, hvis der bruges tilstrækkeligt med midler på alt fra infrastruktur og retsvæsen til uddannelse og forskning. Udviklingen af videnssamfundet, øget brug af højteknologi og lignende betyder kun, at flere og flere virksomheder baserer deres konkurrenceevne på disse institutionelle faktorer.

I den politiske hverdag rettes flere og flere ressourcer derudover mod at øge den danske konkurrenceevne. Forbedring af konkurrenceevnen er blevet det mål, de fleste partier kan enes om i dag – en ideologisk pragmatisme, som ofte prioriteres over traditionelle ideologier.

Der er ingen grund til, at danske virksomheder ikke også skulle bidrage til det, der gør, at de kan tjene deres penge. Slet ikke når en stadig større del af den offentlige indsats handler om at styrke deres muligheder for succes.

LÆS OGSÅ Regeringen er klar til skattelettelser

Ligesom vi andre har oplevet, at vi får, hvad vi betaler for, når vi køber discountvarer, vil virksomhederne også kunne mærke det, hvis deres bidrag til uddannelse, forskning og meget andet lige pludselig mangler.

Økonomer fremfører ofte, at det i sidste ende er lønmodtagerne, der betaler regningen, hvis selskabsskatten stiger. Og de understreger igen og igen, at lavere selskabsskat vil betyde flere investeringer. Men det er påstande, der direkte modbevises af virkeligheden.

De lavere selskabsskatter har hidtil primært vist sig som større udbytte til aktionærer. De har ikke ført til højere lønninger. Og de private erhvervsinvesteringer i Danmark er ikke steget i den periode, hvor selskabsskatten er blevet halveret. Siden 1985 har de udgjort mellem 12 og 15 procent af BNP hvert år. På globalt plan er der heller ikke nogen sammenhæng mellem selskabsskatter og investeringer. Her er det snarere gået den anden vej: Investeringerne i ny produktion er faldet i den periode, hvor selskabsskatten er blevet reduceret.

Et sundt erhvervsklima er afgørende og må være en prioritet for Danmark. Men man kan ikke ’skattelette’ sig til det.