Kan en receptionist være en international koncerns mest innovative medarbejder?

Nej, siger fordommene. Den slags er forbeholdt ansatte i udviklingsafdelingen. Men de tager fejl. De fleste medarbejdere har værdifulde tanker, som kan blive til næste års største salgssucces og måske endda revolutionere markedet. Udfordringen er imidlertid, at hverken receptionisten eller kollegaerne i andre afdelinger bliver kreative helt af sig selv.

Medarbejdernes kreative potentiale skal aktiveres, og kreativiteten skal prioriteres nøjagtig ligesom ethvert andet strategisk fokuspunkt, en virksomhed stræber efter. Men for mange virksomheder er spørgsmålet hvordan.

Innovationsstrategier i de danske virksomheder skal man desværre lede længe efter. Helt præcist er de kun at finde i cirka halvdelen, viser en undersøgelse foretaget af Ingeniørforeningens Lederpanel i marts 2010.

Og her er det endda ikke alle strategier, der inddrager medarbejderne i det kreative arbejde. Det er nærmere en sjældenhed – måske fordi det ikke er så ligetil.

Over en tredjedel af de adspurgte ledere i undersøgelsen svarer nemlig, at de mangler systematiske metoder til at håndtere innovationen. Brugerdreven innovation har længe været på agendaen, og derfor er det heller ikke overraskende, at hele 45 procent af virksomhederne tyr til inddragelse af forbrugerne, når nye produkter eller services skal udtænkes.

Desværre overser de ofte deres egne medarbejdere. Og måske tabes nogle af de allerbedste ideer på gulvet, når medarbejderne ikke inviteres til at deltage i nytænkningen og udviklingen af virksomheden.

Danisco har spottet kreativitet med stor succes
Alle er potentielt kreative. Men ikke alle medarbejdere ved det – måske fordi de har en opfattelse af, at kreativitet hører til i en anden branche eller i udviklingsafdelingen. At alle er potentielt kreative betyder imidlertid heller ikke, at de kan være kreative inden for hvad som helst.

Kreativitet forudsætter nemlig viden og kompetencer inden for et bestemt område – og netop derfor kan det undre, at virksomhederne ikke i højere grad involverer deres medarbejdere systematisk i de kreative og innovative processer. Her er de jo netop eksperterne.

Danisco er en af de virksomheder, der har formået at spotte og udnytte medarbejdernes kreative potentiale – endda med stor succes. Daniscos ledelse gjorde sig den tankevækkende erkendelse, at de kunne rette blikket mod markedet gennem medarbejderne. De nye ideer skulle med andre ord skabes med udgangspunkt i medarbejderne, fordi de netop også er forbrugere.

I efteråret 2009 oprettede ingredienskoncernen derfor et online community som en del af en intern innovationskampagne, hvor alle ansatte kunne publicere gode ideer. Det blev til intet mindre end 521 ideer på blot en måned. 20 af dem er så stærke, at Danisco har igangsat dem som selvstændige projekter.

Resultatet har fået ledelsen til at beslutte, at virksomheden allerede i efteråret 2010 skal køre innovationskampagnen endnu en gang. Det kan ikke betale sig for Danisco at lade være.

Alle kan bidrage med ideer
Medarbejderne bliver imidlertid ikke kreative af sig selv. For ikke alle medarbejdere ved, at de kan og må få de gode ideer. Og det skal de vide, for ellers risikerer virksomheden at gå glip af netop den idé, der kunne få de sorte tal på bundlinjen til at tikke markant opad. Det handler derfor for virksomhederne om at fremkalde og dyrke det kreative hos enhver medarbejder.

Det skal være klart for enhver medarbejder, at de både kan og må tænke nyt, skævt og anderledes, fordi det gavner virksomheden. Kreativiteten skal med andre ord kommunikeres frem i virksomheden. For uden italesættelse af, hvordan medarbejderne kan være opfindsomme i praksis, og hvad deres kreativitet skal bidrage med, er de det heller ikke.

Får medarbejderne en god idé, ved de så, hvad de skal gøre med den? Hvor de kan aflevere den? Og om det overhovedet er accepteret at bruge sin arbejdstid på at tænke i kreative baner?

Kommunikation sætter medarbejdernes kreativitet i spil. I Danisco var det derfor også vigtigt at kickstarte deres innovationskampagne med at udbrede budskabet om, at alle medarbejdere kan være kreative. Alle kan få den nye, gode idé – og alle kan bidrage til virksomhedens innovation.

En af de mest kreative var faktisk en af receptionisterne. Hun stillede f.eks. spørgsmålet: »Hvorfor gør man ikke bare sådan, at når dækket på bilen bliver så tyndt, at det skal skiftes, så får det en anden farve?«.

»De fleste kender det. Man render rundt derude ved sine dæk med en enkrone, som man skal stikke ind i rillerne for at se, om det er slidt ned og snart skal skiftes – hvorfor bliver det ikke bare orange derinde, så det er nemmere at se?«, fortæller projektleder for innovationskampagnen, Dorthe Malmqvist, om den ’dæk-idé’, der kunne blive til et koncept for en af Daniscos kunder.

Kommunikation aktiverer medarbejdernes innovationsevne, og dermed er det et nødvendigt strategisk værktøj for at sikre innovationen. Med kommunikation bliver det muligt at sætte kreativitet på dagsordenen i virksomheden, og på den måde kan det kreative potentiale blandt medarbejderne aktiveres.

Men først skal virksomhedslederne erkende, at medarbejderne kan være nøglen til de værdifulde ideer. Dernæst skal de formulere en strategi for, hvordan medarbejderne kan bidrage til kreativitet og innovation. Og så skal de kommunikere, at medarbejderne både kan og må være kreative. Igen og igen og igen.