Den danske arkitektbranche tegnes i dag primært af store spillere som Henning Larsen Architects, Schmidt Hammer Lassen og BIG samt en underskov af mindre, fremadstormende virksomheder som Effekt og Krydsrum.

Men hvis der også i fremtiden skal være danske arkitekter og arkitektvirksomheder bag både ikoniske bygningsværker og velfungerende hverdagsarkitektur, er der behov for ændringer i en branche, der i stigende grad spiller klumpspil på midten og derfor glemmer både fokus og diversitet.

Det viser en undersøgelse, som Mandag Morgen har gennemført i anledning af brancheforeningen Danske ARK’s 50-års jubilæum.

Efter fede år med vækst i omsætning og indtjening i de tidligere 00’ere blev arkitektbranchen hårdt ramt af finanskrisens gennemslag i 2007. På blot et år blev hver fjerde fuldtidsstilling afviklet. Ifølge en rapport fra Dansk Brancheanalyse faldt den samlede omsætning blandt landets 181 største arkitektfirmaer mellem 2007/08 og 2008/09 med hele 11,9 pct. i gennemsnit.

LÆS OGSÅHver fjerde arkitekt har mistet jobbet

Kombinationen af et overophedet byggemarked forud for finanskrisens gennemslag og udsigt til økonomisk smalhans fremad peger på, at branchens udfordringer langtfra er overstået. Branchen viste nemlig også begrænset lønsomhed i de fede år.

Den gode nyhed er, at selvom arkitekterne stadig hylder den ikoniske formgivning, så er der i dag en udbredt forståelse for, at skaberglæden skal matches af det gode købmandskab.

Finanskrisen har skærpet bygherrernes fokus på økonomi, og der forventes stadig mere for de samme penge. Men det er langtfra kun et spørgsmål om mere omkostningseffektiv leverance på de samme parametre. Nye krav er også kommet til. Arkitektlederne oplever et markant øget fokus på brugerinddragelse, energioptimering og klimatilpasning i både nybyggeri og renovering samt mere evidensbaserede løsninger.

Det kan være svært at imødekomme alle krav for en virksomhed med 10-20 beskæftigede, som er den type arkitektvirksomheder, branchen rummer flest af.

Men for danske bygherrer er det også svært at blive klog på, hvad arkitekter egentlig kan – og hvordan man kan skelne mellem de enkelte arkitektvirksomheder.

Samtidig modarbejder arkitekterne i praksis hinanden i stor stil. De kæmper om de samme opgaver og ender alt for ofte med at konkurrere på prisen. Skal branchen blive bedre til at tjene penge, og dermed sikre sin egen overlevelse, kræver det større diversitet i virksomhedernes ydelser.

De adspurgte arkitektledere er enige om, at de danske arkitektvirksomheder i dag ikke i tilfredsstillende grad formår at fokusere deres aktiviteter eller at tydeliggøre og kommunikere deres særlige styrkepositioner.

Således mener kun 28 procent, at virksomhederne formår at fokusere deres aktiviteter; og endnu færre mener, at virksomhederne formår at tydeliggøre deres særlige styrkepositioner.

Guldet for arkitekterne ligger forskellige steder – alt efter virksomhedernes størrelse og markedsorientering. I øjeblikket rettes fokus mod renoverings- og ombygningsopgaver, herunder ikke mindst energirenovering af eksisterende boligmasse, som 83 procent rater i top 3 over de største muligheder for branchen i de kommende år.

Alle lederne synes således at pege på renovering og energioptimeringsopgaverne som et potentielt grønt væksteventyr for branchen. Det skyldes ikke mindst, at arkitekternes holistiske tilgang gør dem i stand til at sætte de tekniske løsninger ind i en helhedsbetragtning, hvor der tages vigtige æstetiske og menneskelige hensyn.

Imidlertid er der også en udbredt erkendelse af, at det vil kræve oprustning af teknisk kompetence.

Lederne ved også, at der er andre ikke mindst ingeniørfaglige konkurrenter i farvandet. De lidt mindre og mellemstore arkitektvirksomheder bekymrer sig mest på egne kompetencers vegne, mens de største allerede har gennemført en teknisk oprustning eller trækker den ind gennem ad hoc-baserede alliancer.

Behovet for energirenovering er enormt og besparelsespotentialet ditto, men tilbagebetalingstiden på energirenovering er stadig ganske lang, og det er betydeligt lettere at energieffektivisere nybyggeriet end at energirenovere den eksisterende bygningsmasse.

LÆS OGSÅAnsigtsløft bringer boligblokke til ny ære og værdighed

Lidt skarpt opstillet kan man sige, at branchen spiller miniputfodbold. Alle spillere samles omkring bolden og misser derfor både resten af banens muligheder og evnen til at fokusere på, hvor spillet flytter hen.

Lige nu peger arkitektlederne på renoveringsopgaver, herunder energioptimering og klimatilpasning, som det nye guld og rykker deres fokus og forhåbninger i den retning.

Der er ingen tvivl om, at danske arkitekter har en væsentlig rolle at spille i fremtidens energioptimering, på samme måde som de har haft tidligere.

Men spørgsmålet er, om det er alles marked, eller om den store konkurrence – ikke mindst i de mere tekniske dimensioner af energioptimeringen – atter peger på et krav om specialisering og fokusering af arkitektvirksomhedernes ydelser i feltet.