Regeringens forslag til afskaffelse af efterlønnen løser én problemstilling, men i kølvandet opstår to nye, uløste problemer.

Afskaffelsen af efterlønnen skal som bekendt løse problemet med at sikre et tilstrækkeligt arbejdsudbud, når vi igen kommer ind i en højkonjunktur.

Men for det første opstår der et problem med en acceptabel indkomstdækning, når – eller så længe – der er lavkonjunktur, idet ældre beskæftigelsesmæssigt er svagt stillede.

For det andet peges der i debatten på problemet med delvist nedslidte blandt ældre på arbejdsmarkedet, som ikke vil kunne opnå den nye seniorførtidspension.

Jeg vil her argumentere for et alternativ til efterlønsordningen, der kan imødekomme alle tre problematikker samtidigt.

Når ældre rammes af forholdsvis stor arbejdsløshed under en lavkonjunktur, skyldes det, at ældre ansættes sidst, bl.a. fordi det er dyrt for arbejdsgivere at oplære og investere i uddannelse af ældre, da der kun vil være få års ’afkast’ af uddannelse.

Ældre er desuden ikke potentielle ledere, de er måske ikke helt ajour med ny teknologi osv. Af de samme grunde er det ofte ældre, der ’prikkes’, når der skal fyres medarbejdere.

Med en dagpengeperiode som den nuværende på to år kan konsekvensen i en lavkonjunktur således være, at en del ældre vil ende på kontanthjælp efter langtidsledighed.

Det andet følgeproblem handler som nævnt om nedslidning blandt personer, som ellers ville få efterløn. Regeringens synspunkt er, at helbredsproblemer kun omfatter en gruppe af ’helt’ nedslidte personer, som faktisk ikke kan arbejde. I regeringens forslag indgår derfor en ’seniorførtidspension’, som er rettet mod denne gruppe.

Andre, herunder fagbevægelsen, vurderer, at der desuden findes en gruppe med delvis nedslidning, som vil blive ladt i stikken. Det er personer, hvis erhvervsevne er delvist nedsat på grund af problemer med f.eks. bevægeapparat eller af psykisk art, og for hvem det kan være vanskeligt at have et normalt fuldtidsjob.

Jeg vil nu argumentere for et alternativ til efterlønsordningen, hvor kernen netop består i at fremme oprettelse af job, der retter sig mod ældre på arbejdsmarkedet. Konkret drejer det sig om deltidsjob. Ordningen vil samtidig tilpasse omfanget af beskæftigelse blandt de ældre til konjunkturudviklingen.

Udgangspunktet er et gammelkendt tema, nemlig gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet: For ni ud af ti personer sker tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i ét hug, altså fra fuldtidsarbejde den ene dag til fuldtidspension eller fuldtidsefterløn den næste.

Men mange ville faktisk ønske sig en delvis tilbagetrækning. Undersøgelser har vist, at en tredjedel af dem, der er i arbejde, ønsker deltidsjob eller fleksibel arbejdstid som overgang.

Set i forhold til helbred og livskvalitet er det oplagt, at et deltidsjob er den rigtige løsning for en del ældre, f.eks. med halv arbejdstid. I relation til arbejdsudbuddet kan det i høj grad være i form af deltidsarbejde, at man kan mobilisere de ældre til arbejdsstyrken.

Et simpelt regnestykke viser, at når en tredjedel af en befolkningsgruppe har fuldtidsjob og mere end en tredjedel har halvtidsjob, vil arbejdsstyrken målt i antal timer være større, end når halvdelen har fuldtidsjob. Det er en forudsætning, at der kommer flere deltidsjob, end det er tilfældet i dag.

Der er en række barrierer mod, at arbejdsgivere opretter deltidsjob. F.eks. er lønomkostningen per time alt andet lige højere for deltidsansatte, når udgifter til oplæring og uddannelse er de samme som for fuldtidsansatte.

Megen produktion har desuden karakter af holdproduktion, således at de ansatte skal være til stede på samme tid. Men svaret herpå er, at det må være op til arbejdsgiverne at etablere deltidsjob i en situation med ubesatte stillinger, men hvor der er mulighed for at ansætte på deltid, underforstået fra puljen af ældre arbejdstagere.

Men nød lærer vel nøgen kvinde at spinde: To personer kan eksempelvis dele én stilling. Man kunne måske anvende en eller anden form for løntilskud ved oprettelse af nye deltidsjob.

Den alternative ordning kan bestå i et særligt dagpengesystem for ældre, der sigter mod deltidsjob. Et dagpengesystem indebærer, at personerne står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at det er orienteret mod deltidsjob, består i, at rådighedsforpligtelsen gælder deltidsjob, dvs. pligt til at arbejde på f.eks. halv tid.

Den iboende større risiko for ledighed blandt ældre nødvendiggør, at dagpengeperioden ikke er tidsbegrænset som i det almindelige dagpengesystem (her er perioden nu to år, mod hidtil fire år). Hovedpunkterne i et sådant særligt dagpengesystem er vist i boksen.

Ordningen skal gælde for de sidste fem år før folkepensionsalderen. Til sammenligning med efterlønnen gælder, at ydelsen er den samme, da efterlønnen jo er lig med satsen for arbejdsløshedsdagpenge. Udbetaling af supplerende dagpenge er parallel til, at arbejdsindtægt for en efterlønsmodtager modregnes time for time i efterlønnen.

Det sidste punkt om modregning af pensionsindkomst svarer også til efterlønsordningen. Hvis modregningen sker, uanset om pensionsopsparingen kommer til udbetaling eller ej, vil velaflagte golfspillere med en god pension i praksis ikke kunne modtage dagpenge.