Politiken har her i foråret sat fokus på erhvervsuddannelserne – og på de unge, der ifølge lærerne i Politikens undersøgelse mangler motivation, mens lærerne tilsyneladende ser sort på uddannelserne og spår om stigende frafald og faldende faglighed blandt de unge på erhvervsskolerne.

Billedet kan være rigtigt i den forstand, at det afspejler en del af virkeligheden på erhvervsuddannelserne, men vores vurdering er, at det ikke kan stå alene. Erhvervsuddannelser er mere end frafald og manglende motivation.

For det første fordi tal for fuldførelsesprocenten på erhvervsuddannelserne, altså elever, der gennemfører deres erhvervsuddannelse, med få udsving ligger forholdsvis stabilt – efter en årrække med stigende frafald.

For det andet fordi de tiltag, som erhvervsuddannelserne gør for de svageste elever, tyder på et stort engagement hos lærere og ledere på skolerne. Og for det tredje fordi erhvervsuddannelserne også har stærke elever, der ønsker flere faglige udfordringer og netop er yderst motiverede inden for deres fag – dem har uddannelserne også tilbud til, viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra EVA.

I dag får langt flere unge end for 25 år siden en uddannelse. Hvor det i 1980 var 66 procent, der fik mindst en ungdomsuddannelse, er det – ifølge Uni-C’s modelberegninger over gennemførsel og frafald for årgang 2009, 25 år efter afsluttet 9. klasse – 84 procent af en ungdomsårgang, der som minimum får en ungdomsuddannelse.

Vi er dog endnu ikke tæt på at indfri regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Bl.a. fordi frafaldet blandt eleverne siden 1990’erne er steget på ungdomsuddannelserne og på erhvervsuddannelserne specifikt.

Seneste uddannelsesnøgletal fra Undervisningsministeriet fra 2010 viser, at otte ud af ti elever på de gymnasiale uddannelser forventes at fuldføre uddannelsen, mens det på erhvervsuddannelserne kun er godt halvdelen (54 pct.).

Det tal har dog ligget nogenlunde stabilt de seneste syv år – tendensen til et stadig større frafald på erhvervsuddannelserne er altså brudt og baner vejen for, at frafaldet fremover mindskes.

Vi kan ikke sige præcist, hvilke af erhvervsskolernes tiltag der har virket og resulteret i, at elevfrafaldet ikke længere er inde i en negativ udvikling.

Men vi ved, at mange erhvervsskoler arbejder bevidst og systematisk med tiltag for frafaldstruede elever, bl.a. med mentorordninger for eleverne. Og vi ved, at skolerne giver svage elever uddannelsestilbud, der passer til deres forudsætninger og behov, bl.a. særlige grundforløb, hvor eleverne får målrettede fagpakker, der varierer i både fagligt indgangsniveau og længde.

Når skolerne går systematisk til arbejdet, handler det overordnet om, at skolerne selv hvert år samler op på, hvilke indsatser der virker for at fastholde eleverne i uddannelse, hvilke der ikke gør, og dermed hvilke indsatser de vil fortsætte med. Vi har analyseret skolernes arbejde med disse handlingsplaner for at få flere elever gennem deres erhvervsuddannelse og kan se en positiv udvikling og en skærpet bevidsthed om udfordringerne i at minimere frafaldet.

På EVA har vi netop afsluttet en undersøgelse, af hvilke tilbud og målrettede forløb erhvervsuddannelserne har til de stærke elever – ud fra en præmis om, at erhvervsskolerne skal have relevante tilbud til alle deres elever, ikke kun de svageste.

Vores undersøgelse, der offentliggøres i maj 2011, viser, at erhvervsskolerne ikke kun har fokus på, hvordan de kan hjælpe svage elever igennem.

Mange erhvervsskoler arbejder også målrettet med, hvordan de kan udfordre og motivere den elevgruppe, som er stærk – dvs. de elever, som er fagligt dygtige og motiverede til ekstra udfordringer. For den elevtype har erhvervsuddannelserne også.

84 procent af skolerne arbejder strategisk med, hvordan de kan tiltrække, fastholde og udfordre de stærke elever. Skolerne kommer disse elevers behov i møde på overordnet to måder. Nogle elever indfrier kompetencemålene, allerede når de starter på uddannelsen, og får godskrevet fag, så de kan få fri fra undervisningen, eller de kan gøre uddannelsen færdig hurtigere og komme i gang med at arbejde som faglærte.

Andre elever får tilbudt ekstra, faglige udfordringer, så de kan blive endnu dygtigere. Det kan være tilbud om at tage fag på højere niveau, deltagelse i faglige konkurrencer eller forløb med ekstra udfordringer og f.eks. fokus på innovation eller deres fag i et internationalt perspektiv.

Alt efter hvad der er relevant for deres elevgruppe og den enkelte elev.

37 procent af uddannelseslederne på erhvervsskolernes grundforløb fortæller, at de tilbyder særlige grundforløbspakker, hvor stærke elever kan få flere faglige udfordringer.

Vores undersøgelse viser også, at de stærke elever på erhvervsuddannelserne er stærke på andre måder end den boglige, som folkeskole og gymnasium lægger vægt på.

45 procent af uddannelseslederne vurderer, at erhvervsuddannelsernes stærke elev er kendetegnet ved at være fagligt stærk, altså dygtig til det fag, han eller hun uddanner sig inden for. Til sammenligning vurderer kun 23 procent af uddannelseslederne, at de stærke elever er bogligt stærke.

Men de stærke elever efterspørger ikke selv særlige tilbud. Det hænger sammen med, at eleverne ikke nødvendigvis ser sig selv som stærke. Tværtimod. De kan have oplevet sig selv som bogligt svage i folkeskolen, mens de på erhvervsskolen er stærkere, fordi deres faglige interesse i mekanik eller mad er i centrum, og fordi de boglige fag er tættere koblet til deres fag.

Det betyder, at de stærke elever skal opfordres til at deltage. Skolen og de enkelte lærere skal altså identificere de stærke elever og prikke dem på skulderen og sige: »Jeg tror, du kan klare noget mere«.

Uddannelseslederne vurderer, at erhvervsuddannelsernes stærke elever når et højere fagligt niveau. Og hvad siger eleverne selv? De trives med at få flere faglige udfordringer og vil gerne have papir på, at de gør en ekstra indsats.