Annonce
Annonce
Annonce
Analyse

Vandmiljøplaner har været en succes

25 års kamp mod miljøsyndere har givet bedre vandkvalitet i de danske søer, vandløb og havområder.

6
Gem til liste

fakta

Jesper H. Andersen er projektchef og Jacob Carstensen er professor, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Da fiskerne i oktober 1986 landede en fangst af døde jomfruhummere i Gilleleje, blev der sat fokus på vandmiljøet.

Reduktionsplanen er gennemført, og specielt indsatsen i dansk landbrug er unik.

Problemerne med iltsvind og døde fisk og bunddyr var dengang ikke nye. Allerede i starten af 1980’erne var problemet og årsagen erkendt: først og fremmest tilførsel af plantenæringsstoffer. Yderligere var der konsensus om, at problemerne ikke kun eksisterede i havet, men også i de ferske vande.

Formålet med vandmiljøplan 1 fra 1987 var således 1) en begrænsning af iltsvind samt forbedrede miljøforhold i havet; 2) at forbedre miljøforhold i de danske søer og vandløb; og 3) at forbedre grundvandets kvalitet.

Midlet var at begrænse udledningen af næringsstofferne kvælstof og fosfor. Dette fokus var velbegrundet. Ligesom det er tilfældet i landbruget, får man en øget plantevækst i vandmiljøet, når man tilfører næringsstoffer. Strategien var derfor at ’sulte’ vandmiljøet for at undgå en accelereret vækst af specielt planteplankton i søer og havområder.

Udledningen af kvælstof var i midten af 1980’erne på 334.000 ton, fordelt med 311.000, 18.000 og 5.000 ton fra hhv. landbrug, byer og industri. Udledningen skulle nedbringes med 50 procent til 167.200 ton, fordelt med 49 procent for landbrug og henholdsvis 63 procent og 60 procent for byer og industri.

Et omfattende måleprogram for tab af næringsstoffer fra dyrkede arealer, udledninger fra byer og industrier, vandløb og atmosfæren blev iværksat for at vurdere, om reduktionsmålene blev nået.

Ligeledes var det interessant at undersøge, om vandmiljøplanerne havde en positiv indvirkning på vandmiljøet. Men i modsætning til eksempelvis økonomiske problemstillinger, hvor BNP og arbejdsløshedstal er anerkendte indikatorer, var der på miljøområdet en generel mangel på indikatorer og landsdækkende data.

Derfor indledtes med vandmiljøplan 1 en landsdækkende overvågning af effekterne i vandmiljøet. Fokus var især på de økologiske effekter i ferskvand og i havet.

Miljøet er i almindelighed, og vandmiljøet i særdeleshed, en kompleks størrelse. I dag er der i de åbne havområder fortsat en begrænset mængde data til rådighed for landsdækkende analyser.

Set i forhold til vandmiljøplan 1 fra 1987, de efterfølgende planer fra 1999 og 2004 samt en række mindre revisioner af målene i den oprindelige plan må man derfor forholde sig til de oprindelige formål, hvis man vil vurdere om vandmiljøplanerne har været en succes.

Da vandmiljøplanerne blev kickstartet af iltsvindet for 25 år siden, er det på sin plads at kigge nærmere på deres effekt på udbredelsen af netop iltsvind.

Her har tilførslen af kvælstof fra land stor betydning for iltsvind. I et ’normal-år’, illustreret med iltsvindsudbredelsen i september 2009, er ca. 3.000 km{+2} ramt. Var vandmiljøplanerne ikke blevet gennemført, ville udbredelsen være mere end 7.000 km{+2}.

I perioden siden vandmiljøplan 1 har vi oplevet en opvarmning af de indre danske farvande.

LÆS OGSÅGiftigt spildevand udledes uden tilladelse

I ’ekstrem-år’, som 2002, hvor en kombination af klimatiske forhold og store næringsstofudledninger udløste et kraftigt iltsvind, ville det uden vandmiljøplanerne have været langt værre.

Udledningerne af kvælstof og fosfor med renset spildevand blev nedbragt allerede i midten af 1990’erne. Det tog længere tid at få nedbragt kvælstoftabet fra landbruget til målsætningen, men i 2004 blev det slået fast, at reduktionsmålet også her ville blive nået. Som konsekvens heraf ville de samlede kvælstoftilførsler blive reduceret med cirka 50 procent.

Det er første gang, et europæisk land er kommet i mål med en indsats rettet mod både punktkilder (byer og industri) og diffuse kilder (landbrug). Spildevandsrensning på kommunale renseanlæg og industrier er effektiv og har nedbragt udledningen af både fosfor og kvælstof til et meget lavt niveau.

Hertil kommer, at dansk landbrug, som stod for hovedparten af kvælstofreduktionen – ganske vist fra et tårnhøjt niveau – har gjort en indsats, som fortjener stor anerkendelse.

Spørgsmålet om, hvorvidt vandmiljøplanerne er en succes, kan derfor besvares med et stort ja. Reduktionsplanen er gennemført, og specielt indsatsen i dansk landbrug er unik.

Om miljøtilstanden i de danske havområder så også er i orden og lever op til EU’s direktiver, såsom vandrammedirektivet og senest havstrategidirektivet, er et andet spørgsmål. Der er et stykke vej, før vi her er i mål.

I perioden siden vandmiljøplan 1 har vi f.eks. oplevet en opvarmning af de indre danske farvande. Det har negativ effekt på miljøtilstanden, og de opnåede resultater er derfor delvist blevet ’modarbejdet’ af klimatiske forhold.

LÆS OGSÅLandbruget skal rustes til fremtiden

Det kræver derfor yderligere indsats over for en bred vifte af påvirkningsfaktorer for at sikre et sundt hav og opfyldelsen af kravene i de europæiske direktiver om vandmiljø. Det er ikke kun et spørgsmål om at reducere udledningerne af forurenende stoffer, men også om at reducere bl.a. fysiske påvirkninger og fiskeriets negative indflydelse på havmiljøet.

Veldefinerede reduktionsmål og konsekvent opfølgning på vandmiljøplanerne har bevirket, at havmiljøet i dag på nogle områder har det bedre – og at det trods alt ikke er blevet forværret på andre områder.

Og erfaringerne fra vandmiljøplanerne vil kunne benyttes i den fremadrettede proces med nye tiltag, der kan bidrage til, at miljøtilstanden i de danske havområder bliver bedre.

PolitikenPlus
  • Kirsebærtræ Kan noget i naturen være så lyserødt? Kan livet? I Danmark er farven på de japanske kirsebærtræer næsten surrealistisk i april.

    Pluspris 1.650 kr. Alm. pris 1.900 kr. Køb
  • Trøje til ham Varm, klassisk og anvendelig striktrøje til ham. Trøjen er med rund hals, og er lavet i en fin garnkvalitet af marinould . Den er produceret i Italien, og bag mærket Room No. 101 står Klaus Samsø.

    Pluspris 549 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Winemakers Dinner Smag på 8 udvalgte vine fra nogle af de bedste og mest spændende områder i Spanien med masser af point fra Penin. Og nyd en tilhørende Rasmus Bo Bojesen menu kreeret så mad og vine matcher hinanden.

    Pluspris 850 kr. Alm. pris 1.250 kr. Køb
  • Brændeholder Få styr på brændestablen med denne brændeholder med tilhørende opsamlingsbakke i stål. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 60 x 42 x 31 cm.

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 800 kr. Køb
  • Rasmus Bjerg Solo Så er det her! Showet verden har ventet på. Nu får du endelig Rasmus Bjerg helt alene!

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 275 kr. Køb