Nu er det igen kommet på tale at sænke stemmeretsalderen fra 18 til 16 år, ligesom SF foreslog i 2009.

Forskellige officielle argumenter er blevet fremsat, bl.a. et demografisk argument om, at »flere unge skal stemme for at undgå en demokratisk skævvridning, hvor den yngre del af befolkningen er underrepræsenteret«; og at »det vil styrke demokratiet«. Men det er ikke tilfældet.

LÆS OGSÅPolitikere åbner for stemmeret til unge

Jeg har lavet et empirisk studie, der viser, at en sænkning af stemmeretsalderen vil have alvorlige udemokratiske konsekvenser: Det vil få valgdeltagelsen til at falde og skabe en marginaliseret gruppe af lavtuddannede mænd, der aldrig kommer til at stemme.

Spørgeskemaundersøgelsen, der blev foretaget i foråret 2011, omfatter 330 respondenter fra 31 9.-klasser på 16 folkeskoler i 4 forskellige kommuner. Respondenterne er elever, der fyldte 16 år, inden de gik ud af folkeskolen 1. juli.

Når ved ikke-svarene er udeladt, svarede 71 pct. ja til spørgsmålet: »Ville du stemme, hvis du havde stemmeret, og der var folketingsvalg i morgen?«. Til sammenligning var valgdeltagelse 87,7 pct. ved folketingsvalget 15. september i år. Men der er grund til at tro, at den faktiske valgdeltagelse blandt 16-årige førstegangvælgere ville være endnu lavere.

Når man spørger 16-årige 9.-klasses elever, om de ville stemme, hvis man sænkede stemmeretsalderen til 16 år, er der betydelig usikkerhed om, hvorvidt der er overensstemmelse mellem, hvad de svarer, og hvad de faktisk ville gøre.

LÆS OGSÅ16-årige: »Selvfølgelig er vi klar til at stemme«

I november 2009 blev foretaget et prøvevalg i 31 udvalgte kommuner, hvor 16- og 17-årige fik mulighed for at stemme. Kun 20,2 pct. stemte.

For at kontrollere for overensstemmelse mellem, hvad respondenterne svarer, og hvad de faktisk ville gøre, har jeg spurgt, om de ville stemme ved et prøvevalg lignende prøvevalget i 2009. Og man kan med 95 procent sikkerhed sige, at mellem 64 og 75 pct. af de 16-årige 9.-klasses elever ville svare ja til at ville stemme ved et prøvevalg.

Det er signifikant højere end de 20,2 pct., der faktisk stemte ved prøvevalget i 2009.

Det er rimeligt at antage, at 16-årige 9.-klasses elever ikke væsentligt har ændret karakter siden 2009, og vi kan konkludere, at der er en væsentlig uoverensstemmelse mellem, hvad de svarer, og hvad de faktisk ville gøre.

Da andelen, der svarer ja til at ville stemme til et prøvevalg, er signifikant højere end de 20,2 procent, som faktisk stemte, er der grund til at tro, at andelen, der svarer ja til at ville stemme til et folketingsvalg, også er overestimeret.

Det er sandsynligt, at den faktiske valgdeltagelse blandt 16-årige førstegangsvælgere vil være lavere end de 71 pct., der har svaret ja til at ville stemme.


Empiriske studier viser, at vaner er træge, og at den bedste måde at forudsige om en person i fremtiden vil stemme eller ej på er at kigge på, om han eller hun stemte, første gang personen havde mulighed for det.

Hvis man ikke stemmer første gang, danner man nemlig med stor sandsynlighed en vane for aldrig at stemme. Alle store teorier om valgdeltagelse anerkender denne sammenhæng (Putnam, Inglehart og Franklin).

LÆS OGSÅLærere: 16-årige skal have stemmeret

Empiriske studier viser entydigt, at yngre førstegangsvælgere har lavere valgdeltagelse end ældre førstegangsvælgere, fordi de i mindre grad er involveret i sociale netværk, der giver et valg relevans, de har lavere uddannelsesniveau, lavere politisk viden og større omkostninger ved at lære at stemme (dvs. sætte sig ind i, hvad partierne mener; finde ud af, hvor valgstedet er, og hvordan man udfylder stemmesedlen).

Vi kan forvente, at en sænkning af stemmeretsalderen vil betyde, at flere førstegangsvælgere ikke vil stemme. De vil med stor sandsynlighed danne en vane for aldrig at stemme, hvilket vil betyde en permanent lavere valgdeltagelse.

LÆS OGSÅEkspert: Valgret vil være godt for 16-årige

Mere alvorligt er det, at mit studie viser, at de 16-årige førstegangsvælgere, der ikke vil stemme, særligt er drenge, der ikke forventer at tage en gymnasial uddannelse.

De danner med stor sandsynlighed en vane for ikke at stemme, og sænkes stemmeretsalderen uden yderligere tiltag, vil konsekvensen altså være en gruppe af lavtuddannede mænd, der aldrig kommer til at stemme. Det er et alvorligt demokratisk problem.

I forhold til argumentet om, at »flere unge skal stemme for at undgå en demokratisk skævvridning«, må vi sige, at den demokratiske skævvridning blot flyttes fra en gruppe til en anden: fra en underrepræsentation af den yngre del af befolkningen til en ekskludering af lavtuddannede mænd.

Og i forhold til argumentet om, at en sænkning af stemmeretsalderen »vil styrke demokratiet«, må vi sige, at det ikke er tilfældet: Det vil skabe en ekskluderet gruppe af lavtuddannede mænd og betyde en permanent lavere valgdeltagelse.

Studiet viser altså med statistisk signifikans, at en sænkning af stemmeretsalderen fra 18 til 16 år vil have alvorlige udemokratiske konsekvenser.

FACEBOOKBliv ven med Politiken