16-årige: »Selvfølgelig er vi klar til at stemme«

VALG. 16-årige Philippa Nimet Tokmak sidder foran klasseværelset på Sankt Annæ Gymnasium og venter på dagens første time. Hvis hun var gammel nok, ville de radikale få hendes stemme.
VALG. 16-årige Philippa Nimet Tokmak sidder foran klasseværelset på Sankt Annæ Gymnasium og venter på dagens første time. Hvis hun var gammel nok, ville de radikale få hendes stemme.
Lyt til artiklen

Der er ikke mangel på Fjällräven-tasker, musikinstrumenter og uglet hår, da de sidste elever kommer løbende forpustede ind ad døren til Sank Annæ Gymnasium i Valby for at nå dagens første undervisningstime. Hos 1. e står der egentlig studievejledning på skemaet, men i kantinen bliver der tid til en længere diskussion om unges ret til at stemme ved politiske valg. »Der er sikkert nogle unge, der ikke er kloge nok til at vælge, men det er der jo også mange voksne, der ikke er«, siger 16-årige Erik Lange, mens de andre i rundkredsen nikker bekræftende.

LÆS OGSÅ Politikere åbner for stemmeret til unge

Ligesom klassekammeraterne har han valgt samfundsfag i gymnasiet og er måske en af de unge, der har fået Valgretskommissionen til at anbefale en valgretsalder på 16 år. Kommissionen vil i dag overrække statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) anbefalingen, som sammen med 27 andre punkter skal få flere unge til at tage del i demokratiet.

»Det er supergodt« Regeringspartierne er positive, og blandt gymnasieeleverne i Valby kan man næsten tale om begejstring. »Det er da super godt. Det er jo os, der er fremtiden. Hvis der bliver ført dårlig økonomisk politik, er det os, der skal leve med det. Ikke de 80-årige«, siger Philippa Nimet Tokmak, der er 16 år. Ifølge mærket på hendes bluse har hun i hvert fald taget aktivt stilling til atomkraft. Også Simon Mathiesen er glad. Han blev 18 år et par uger efter valget og ville gerne have haft en stemme. »Det var da rigtig irriterende. Jeg fulgte ellers meget med«, siger han og understreger, at det kræver mere oplysning i skolen, hvis valgretsalderen skal sænkes.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her