Regeringen skyder dansk forskning i foden ved at diskvalificere samtlige danske universitetsforlag.

Danske forskere kan nu ikke længere forske og publicere på danske forlag eller på dansk på højeste forskerniveau. Regeringen har ellers gjort det til sin målsætning, at dansk forskning skal vise, at den kan måle sig med den bedste i verden. Det er et godt og fornuftigt mål. Forskning fra Danmark er inden for de fleste videnskabsgrene internationalt velanskreven, og det er ganske udmærket at kunne dokumentere kvaliteten og i øvrigt styrke forskernes kritiske selvransagelse. Videnskabsministeriet har derfor indført en såkaldt bibliometrisk forskningsindikator for at få belyst forskernes publicering.

Begrebet er lige så knastørt og besværligt, som det lyder, men det kan faktisk godt give en vis mening at gøre brug af det. Forskningsindikatoren kan nemlig være et nyttigt redskab til at tage temperaturen på kvaliteten af forskernes publiceringspraksis og sikre, at vi er med, hvor det gælder.

Forskningsindikatoren skal bruges til at fordele midler mellem de danske universiteter. Videnskabelige tidsskrifter og forlag rangordnes i tre niveauer: niveau 0, der ikke udløser nogen bevillinger; niveau 1, der udløser bevillinger, f.eks. 1 point for en artikel og 5 point for en bog; og niveau 2, der udløser 3 point for en artikel og 8 point for en bog. (Bemærk, at to artikler på niveau 2 giver flere point end en bog på niveau 1). En del af bevillingerne til universiteterne skal beregnes efter, hvor mange point det enkelte universitet får.

Ikke et nemt job
FORFATTERNE til denne analyse er alle medlemmer af faggruppen nordisk litteratur og sprog, nedsat under Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Og sammen med en række andre faggrupper har vi kæmpet med at få den nye forskningsindikator på plads. Det har ikke været noget nemt job, især ikke fordi ministeriet undertiden har optrådt som stivnakket modstander af sund fornuft.

Og nu er målingen af forskningskvalitet og international anerkendelse af dansk forskning simpelthen blevet et regulært skud i den bedste danske forskerfod. Ministeriet har nemlig afvist at lytte til forskerne og har i stedet – i al stilhed – bestemt, at forskning, der publiceres ved danske forlag og på dansk, skal rangere på laveste niveau.

Det betyder de facto, at ministeriet – ifølge det nyeste udspil fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen – har tænkt sig at diskvalificere samtlige danske akademiske forlag og sætte dem nederst på sine kvalitetslister. Ikke et eneste dansk forlag hører til mellem de mest velanskrevne på niveau 2. De bedste danske forskningsforlag må nøjes med en placering på niveau 1. Hæderkronede Museum Tusculanum, Syddansk Universitetsforlag, Aalborg Universitetsforlag, Akademisk forlag og Aarhus Universitetsforlag rangerer alle på laveste niveau, mens toppen af ministerpoppen er en stribe amerikanske forlag, som er helt uaktuelle som publiceringskanaler for indtil flere danske forskningsgrene. Det gælder frem for alt forskning i jura, i dansk historie og i nordisk sprog, kultur og litteratur.

Det nordiske sprog
DET KAN IKKE nytte noget, at man som specialist i nordiske studier henvender sig til Johns Hopkins University Press eller hos University of Minnesota Press med en afhandling om Thøger Larsen eller om dansk som fremmedsprog. Disse forlag har ikke interesse i emner, som man kun forsker i, hvis man behersker nordiske sprog. De internationale forskningssprog for området nordisk litteratur og sprog og nordisk filologi er primært de nordiske sprog, sekundært engelsk, fransk og tysk. De bedste danske forskningsforlag er de nordiske studiers kvalitativt bedste publiceringskanaler.

Mange førende afhandlinger udkommer som bøger på dansk, simpelthen fordi bogen er den foretrukne publiceringsform, og fordi det internationale forskningssprog for deres emner er dansk. Der er en god grund til, at internationale forskere lærer sig dansk for at studere dansk grammatik og sproghistorie eller for at læse H.C. Andersen og Søren Kierkegaard. Det gør de selvfølgelig, fordi de i detaljen skal kunne sætte sig ind i deres emne. Man kan tilmed bemærke, at nordisk-forskere fra mange lande betragter det som en særlig kvalitet at udkomme på et dansk forskningsforlag med deres afhandlinger inden for nordiske studier. Med den fremtid, ministeriet ridser op, må man som seriøs forsker advare de udenlandske kolleger mod at arbejde med de nedprioriterede nordiske studier og i stedet kaste sig over den angelsaksiske mainstream.

Høj standard
DE DANSKE forskningsforlag har gennem årtier opbygget en høj standard, og de samarbejder internationalt med andre forlag inden for de forskningsgrene, der har engelsk, tysk eller fransk som deres primære forskningssprog. De danske forskningsforlag holder sig selvfølgelig ikke blot til at udgive bøger om danske emner på dansk; de publicerer også på engelsk, fransk og tysk om alt fra nutidens nordiske kriminallitteratur og film til 1700-tallets oplysningskultur, nordisk sproghistorie og færøsk sprog og nationalidentitet.

Men de højere ministerielle magter er så fikseret på de amerikanske universitetsforlag, at man er parat til at kaste generationers arbejde med at opbygge internationale forskningsforlag i Danmark helt over bord.

DEN MINISTERIELLE bibliometriske forskningsindikator er ikke blot et redskab til fordeling af bevillinger til universiteterne. Den vil også i høj grad komme til at fungere som et incitament. Forskerne vil – for at beholde deres løn – holde op med det, de hidtil har gjort, nemlig at skrive bøger på dansk om nordisk sprog og litteratur, og gå over til det, som giver point, nemlig med anglofil masochisme at skrive korte artikler på engelsk om helt andre emner end dem, de er ansat til at forske i.

Andre fag har andre problemer med forskningsindikatoren, f.eks. tilfældighed i listerne over tidsskrifter og afgrænsningen af fagfelter. Men inden for nordisk sprog og litteratur vil ministeriets nye lister fuldstændig ødelægge den danske forskning, som på feltet er af verdensklasse – og udrydde dansk som forskningssprog.