Når det drejer sig om folketingsvalg, er internettet for længst blevet en central del af enhver politikers og ethvert partis valgkamp.

Men hvordan ser det ud, når det gælder det kommende kommunalvalg?

Udnytter kandidaterne de teknologiske muligheder, og tror de på, at valgkamp på nettet gør en forskel?

Ny satsning på Facebook
En undersøgelse gennemført af Danske Kommuner og Dansk Kommunikationsforening blandt 75 nuværende kommunalpolitikere tyder på, at de har fuld opmærksomhed på mulighederne på internettet.

57 pct. siger i hvert fald, at de vil bruge egen hjemmeside i kampen om vælgernes gunst, og 60 pct. vil føre valgkamp på Facebook.

Mens Facebook slet ikke var i spil ved kommunalvalget 2005, er politikernes satsning på hjemmesider en stigning fra 43 pct. i 2005. Også kandidaternes brug af blogs synes at tordne frem.

Hvor blot 6 pct. bloggede i 2005, siger ca. 25 pct., at de vil gøre det denne gang.

Især satsningen på Facebook er interessant.

Vælgermæssigt potentiale
Facebook er den hurtigst voksende applikation på internettet i de seneste fem år og har alene i Danmark over 2 mio. brugere.

Samtidig er gennemsnitsalderen for brugerne 29,5 år, og det er faktisk de over 45-årige, der bruger mest tid på Facebook.

Så der er altså et vælgermæssigt potentiale til stede.

Samtidig er det nemt og gratis eller prisbilligt at oprette en profil, sende venneanmodninger ud, oploade fotos, skrive små kommentarer og reklamere via Facebook.

Men står denne tilsyneladende internetparathed hos kandidaterne nu også til troende, og er kommunalpolitikerne så højt oppe i det informationsteknologiske gear, som undersøgelsen fra Danske Kommuner tyder på?

Mere fodslæb end netambitioner
For at belyse dette spørgsmål har jeg for Politiken gennemført et lille pilotprojekt, som omfatter kandidater fra fem partier (Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og SF) i seks kommuner (København, Ringkøbing-Skjern, Odder, Odense, Hørsholm og Næstved).

Undersøgelsen er ikke statistisk repræsentativ, men har dog en spredning på partier og kommunetyper, som kan give en første pejling på, hvordan kandidaternes netbrug ser ud med ca. halvanden måned til valget.

Og undersøgelsen viser først og fremmest, at der er mere fodslæb end Facebook over politikernes netambitioner – og at den faktiske anvendelse halter langt efter de flotte proklamationer.

Ganske vist har de fleste af de opstillede kandidater nettilstedeværelse, men ikke alle, og for en hel del kandidaters vedkommende begrænser den sig til en e-mail-adresse.

Langt under halvdelen af kandidaterne har en egen hjemmeside, i betydningen en side med egen netadresse, eller en Facebookprofil.

De fleste har dog en hjemmeside under den lokale partiafdelings side med deres biografiske oplysninger og program, men ikke så få steder støder man på inaktive sider eller betegnelsen ’under konstruktion’.

Spidskandidater fører sig frem
Dette overordnede indtryk skjuler dog, at der er meget store forskelle imellem kandidater og imellem partier:

Spidskandidaternes nettilstedeværelse er både mere avanceret og mere omfattende end kandidaterne længere nede på opstillingslisten.

Et godt eksempel er Radikale Venstre i København, hvor de siddende spidskandidaters hjemmesider er professionelle med eksempelvis feeds, Twitter, Facebook, flashteknologi, YouTube-henvisninger og avanceret/kreativt layout.

På baggrund af erfaringerne fra folketingsvalg ville man dog forvente, at kandidater, som har en forventning om at sprænge listen, eller som er på vippen i forbindelse med genvalg, vil gøre særlig meget ud af deres nettilstedeværelse.

Det synes imidlertid ikke at være tilfældet.

En gennemgående tendens
Ser man på forskelle mellem partierne, minder billedet ved første øjekast om det, man kender fra folketingsvalg.

De radikale, som fik en international pris for bedste politiske website ved sidste valg, samt SF og Venstre har gennemgående de mest professionelle og udbyggede sites, mens Dansk Folkeparti halter langt bagefter og åbenlyst ikke prioriterer internettet.

Der er dog interessante forskelle i dette mønster fra kommune til kommune – som i øvrigt synes at hænge sammen med borgmesterkampen.

I Næstved f.eks., hvor Socialdemokraterne sidder på 17 ud af 31 pladser i kommunalbestyrelsen, har Venstre (med 9 medlemmer) samlet set en betydelig mere markant nettilstedeværelse, mens det omvendte er tilfældet i Ringkøbing-Skjern, hvor Venstre har et solidt flertal, men hvor Socialdemokraternes kollektive og individuelle nettilstedeværelse er væsentlig mere professionel end Venstres.

Det samme mønster finder man i Odense, hvor Socialdemokraterne har oprustet på nettet, mens f.eks. borgmester Jan Boye, som ganske vist har en Facebookprofil, ikke har opdateret den siden januar i år.

3 faktorer spilder ind
Skal man søge forklaringer på, hvorfor internetanvendelsen i forbindelse med kommunalvalget tilsyneladende har svært ved at komme op i gear, er der tre faktorer, der skinner i øjnene:

Den første er mangel på tid og penge.

Kommunalpolitikere har som oftest begrænsede mængder af begge dele til rådighed, og selvom f.eks. Facebook er både nemt og billigt, kræver systematisk brug af applikationen god tid og nogen viden om, hvordan nettet fungerer.

Den anden faktor er den fortsatte tvivl om, hvorvidt nettet kan flytte stemmer.

Så længe det ikke er klart dokumenteret, er der ikke noget at sige til, at kommunalpolitikerne stadig vælger at anvende deres kostbare tid på en flerhed af kampagneaktiviteter.

Den tredje faktor er tiden.

En god slutspurt på nettet
Undersøgelsen her blev gennemført i uge 40/41, hvor der endnu er godt og vel en måned til kommunalvalget, og valgkampen er ikke rigtig skudt i gang de fleste steder.

Kandidaterne og partierne kan med andre ord stadig nå at indhente det forsømte på nettet med en god slutspurt.

Baseret på ovenstående kan man dog have sine tvivl om, hvorvidt de er det, de vil og kan.