Mens priserne på helårsboliger og sommerhuse rasler ned, er priserne på landbrugsejendomme ifølge Danmarks Statistik steget med 30 pct. fra begyndelsen af 2007 til starten af 2008. Forklaringen er kombinationen af EU-landbrugsstøtte og dansk husdyrproduktion. De stadig større svinebrug kræver større og større jordarealer for at komme af med svinenes gylle. Derfor køber svinefarmerne jord op, og dårlige priser på svinekød har fået nogle til at satse på endnu større og mere rationel produktion for at få økonomien til at hænge sammen. Kvægbrugene har i en periode nydt godt af høje mælkepriser, og det har også været med til at presse jordpriserne i vejret. En del af udviklingen er finansieret af EU’s landbrugsstøtte. I 2007 fik 600 danske landmænd hver over 1 mio. kr. i direkte arealstøtte, året før var det færre end 500. 3000 kr. per hektar 16 landmænd fik i 2007 hver mere end 3 mio. kr. Den udbetalte danske arealstøtte var i 2007 på 7,2 mia. kr., men det er kun en del af den samlede støtte. Ifølge en international oversigt ( www.farmsubsidy.org) fik Danmark fra 2000 til 2006 i alt 71,4 mia. kr. i landbrugsstøtte. Det er mere end det dobbelte af prisen for den kommende Fehmern-forbindelse. Det meste af landbrugsstøtten udbetales som arealstøtte uafhængigt af produktionen. Basisstøtten er omkring 2.200 kr. pr. hektar, men inklusive produktionsstøtte modtager nogle landmænd omkring 3.000 kr. per hektar. Det kan ikke finansiere jordopkøbene, men er et bidrag til forrentningen. EU-støtten har været med til at øge jordpriserne Spørger man i Dansk Ejendomsmæglerforening, er man ikke i tvivl om, at husdyrbruget er den afgørende årsag til de store prisstigninger: Skal man overleve som svineproducent, skal man være større og mere rationel i sin produktion, og har man ikke jord, kan man ikke udvide. Kvægavl og mejeribrug er stadig et EU-reguleret område. Derimod gives der ikke direkte støtte til svineavl. Samlet har EU-støtten været med til at øge jordpriserne. De store opkøb betyder, at antallet af helårslandbrug hurtigt falder. I 2006 var der kun 34.000 landbrug på mere end 10 hektar mod mere end dobbelt så mange ti år tidligere. Godt 8.000 brug var på mere end 100 hektar, og omkring 30 på mere end 1.000 hektar. Afvikling uden dramatiske konsekvenser En analyse fra Fødevareøkonomisk Institut lavet for regeringen siger, at den største udfordring for en afvikling af EU’s landbrugsstøtte er, »at landbrugsstøtten er kapitaliseret i ejendomspriserne, og at en hurtig afvikling af støtten derfor ville få mærkbare konsekvenser ikke blot for indtjeningen, men også for solvensen i dansk og europæisk landbrug«. Analysen fra februar i år siger dog, at hvis afviklingen sker over en længere årrække, og hvis verdensmarkedspriserne forbliver på et højt niveau, kan det ske uden dramatiske negative konsekvenser. Støtten er med til at finansiere de stigende jordpriser, men samtidig betyder kapitaliseringen af støtten, at milliarder af kroner trækkes ud af landbrugserhvervet af sælgerne af jord og landbrugsejendomme. Luksuseksport Fødevarepriserne er faldet noget, siden analysen blev lavet, men de er stadig høje, og det betyder, at der er en historisk mulighed for at afvikle den del af landbrugsstøtten, der ikke har med miljø- og dyrevelfærdsformål at gøre. Det er et paradoks, at selv om Danmark er et højt udviklet intensivt landbrugsland, så bidrager dansk landbrug ikke til afhjælpningen af sult i verden. Det danske husdyrbrug er baseret på import af foder fra ulande, mens eksporten især er en luksuseksport. I 2007 importerede Danmark foderstoffer for 6,5 milliarder kroner – eller næsten 50 pct. mere end for ti år siden. Der er forskellige slags foderstoffer, men med et forsigtigt skøn svarer det til 3-4 millioner ton foderstoffer eller mere end 500 kilo pr. dansker pr. år. Danmark er nødt til ’at bruge’ landbrugsjord uden for Danmark (især i Brasilien og Argentina) for at opretholde den store produktion. Det økologiske fodaftryk Ifølge den europæiske miljøorganisation EEB ’bruger’ hver EU-borger i gennemsnit 4,9 hektar jord. Det kaldes det økologiske fodaftryk. EU rummer kun 2,2 hektar pr. person, resten er forbrug fra ulande. Derfor er produktionen og forbruget ikke bæredygtigt. Danmark og Holland har særlige problemer med en meget stor animalsk produktion på et lille landbrugsareal. EU er i gang med et såkaldt sundhedstjek af landbrugspolitikken, der årligt koster 55 milliarder euro (400 milliarder kroner) eller over 42 pct. af EU’s samlede budget. Ministerrådet skal drøfte dette sundhedstjek i november. Ideen er at give en endnu større del af støtten som arealstøtte. Samtidig skal der forenkles. Mælkekvoter skal udvides og gradvis ophæves. Der skal også ske en beskæring af støtten til de største landmænd (med op til 20 pct.), og nogle af disse penge skal overføres til miljøvenlige landdistriktsindsatser. Endelig vil man permanent ophæve den braklægningsordning, der har taget den dårligste jord ud af produktion. Øget miljøbelastning Konsekvenserne af sundhedstjekket ventes ikke at blive store. Dog vil den gennemsnitlige bruttoindtjening pr. helårslandmand ifølge beregninger lavet af seniorforsker Jens Hansen ved Fødevareøkonomisk Institut falde med omkring 65.000 kr. Kvægbruget vil blive hårdest ramt. Her ventes en nedgang i indtjeningen på omkring 166.000 kr. Sundhedstjekket vil næppe påvirke strukturudviklingen, og på to områder øges landbrugets miljøbelastning. Folketinget har allerede gennemført en midlertidig ophævelse af braklægningsordningen, og 80.000 hektar ekstra jord kom i produktion fra 2007 til 2008. Permanent ophævelse af braklægning har en række negative miljømæssige konsekvenser og svækker biologisk mangfoldighed. Politiken beskrev 29. september, hvordan ophævelsen allerede nu giver store problemer. Ophævelsen af mælkekvoter forventes at føre til en merproduktion af mælk og dermed til mere husdyrbrug. Kvæg giver et betydeligt bidrag til drivhuseffekten, og større brug vil – alt andet lige – øge miljøbelastningen.