I Danmark er der konstant omkring 4.000 børn, som har en mor eller far i fængsel.

En stor del af disse børn bliver hårdt ramt af situationen. Man har ofte debatteret, om der gøres nok for at hjælpe børnene – men data, fakta og overblikket har manglet.

Dette har været et af udgangspunkterne for bogen ’Når straffen rammer uskyldige – børn af fængslede i Danmark’, som udkommer i dag. Bogen er et forskningsbaseret studie, støttet af Egmont Fonden.

Vi har i tre år arbejdet med at kortlægge de mange forskellige problemer, børn af fængslede udsættes for, og hvordan de behandles, og vi stiller i bogen en række konkrete forslag til forbedringer. Vi vil her skitsere de vigtigste punkter i analysen.

Afsættet er, at børn af indsatte har både ret til og ofte også behov for at have et forhold til deres forælder. Men da et sådant forhold er forbundet med mange vanskeligheder og kan være svært overhovedet at opretholde, er det af hensyn til barnets bedste vigtigt, at ansvaret ikke kun hviler på de pårørendes skuldre eller på den forælder, der gennem sine kriminelle handlinger har bragt barnet i den ulykkelige situation.

Samfundet bliver med andre ord nødt til at tage aktivt del i at sikre, at børnene får mulighed for at få den forældrekontakt, de har behov for og ifølge FN’s Børnekonvention ret til.

En traumatisk oplevelse
En række internationale studier fastslår, at børn af fængslede er en udsat gruppe. Ifølge en undersøgelse fra universitetet i Cambridge har børn af fængslede ca. dobbelt så stor risiko som andre børn for at udvikle antisocial opførsel og få psykiske problemer. Og tal fra Danmarks Statistik fra 2008 viser, at blandt 15-17-årige, som har en far, der har fået en frihedsstraf, er der 12,3 pct., som selv har begået en lovovertrædelse, mod kun 5,5 pct. blandt alle 15-17-årige.

Oven i de statistiske studier kommer en efterhånden omfattende kvalitativ forskning, der bl.a. viser, at børn af fængslede plages af skamfølelse, stigmatisering, bliver mobbet og kan få problemer i skolen. Vi ved fra denne forskning, at ikke mindst varetægtsperioden kan være fuld af uvished, stress og negativ adfærd for børnene.

I vores studie har vi beskrevet børnenes situation fra anholdelsen af en forælder, hen over varetægt og domfældelse, til afsoning og løsladelse. Og det har afsløret, at disse børn kan støde ind i en lang række af forskellige problemer. Det kan dreje sig om alt lige fra oplevelsen af politiovervågede besøg til problemer med at få en far hjem efter flere års fængselsophold.

Som noget nyt har vi også spurgt politiet, kriminalforsorgen og de sociale myndigheder om deres oplevelser med børn af fængslede. Og myndighederne har i vid udstrækning bekræftet og udbygget vores viden om børnenes problemer.

Vi ved f.eks. fra tidligere forskning, at det kan være en traumatisk oplevelse for børnene at overvære en forælders anholdelse. I en spørgeskemaundersøgelse har 47 pct. af de adspurgte politifolk svaret, at de generelt oplever børn, der græder, når de overværer en forælders anholdelse, mens 32 pct. har været vidne til børn, der klamrer sig til deres anholdte mor eller far. Hele 44 pct. oplevede børn, som var bange for politiet, og 18 pct. havde erfaring med børn, som reagerede decideret fjendtligt over for ordensmagten.

En politimand kunne f.eks. fortælle om anholdelsen af en mor, der forløb meget uheldigt, bl.a. fordi hun ikke ville samarbejde. Det endte med, at morens 5-årige søn angreb de to betjente:

»Jeg glemmer aldrig den drengs øjne, og jeg tænker tit på, hvor han er i dag, hvordan det har påvirket ham, og hvad han tænker om politiet og om den episode. Det er vel otteogtyve år siden, så han er jo en voksen mand nu«.

Der skal forbedres væsentligt på alle fronter
Samlet set tegner forskningen altså et klart billede af, at børn af fængslede er en meget udsat gruppe, der befinder sig i en risikozone i forhold til en bred vifte af problemer. Det betyder naturligvis ikke, at alle børn af fængslede bliver kriminelle eller psykisk syge. Men det illustrerer, at der er tale om et problem, der kræver samfundets opmærksomhed.

På baggrund af vores forskning foreslår vi derfor 27 konkrete reformer og tiltag, der kan afhjælpe nogle af problemerne. F.eks. bør børn af fængslede have ret til at se deres forældre hyppigere end én time om ugen. Minimumsstandarderne for besøgsfaciliteter skal forbedres væsentligt, så børn ikke skal besøge deres forældre i de såkaldte bollerum.

Der bør også indføres ordninger med særlige børneansvarlige i institutionerne, som bl.a. skal sikre, at børnene modtages på en ordentlig måde, når de kommer på besøg.

Det skal siges, at der ganske vist er sket forbedringer især i Kriminalforsorgens regi. Men der er ofte tale om lokale initiativer, og vores forskning dokumenterer, at der er behov for handling på nationalt plan, og at der indføres en række generelle standarder og retningslinjer.

Der tales meget om retsfølelse i disse år. Men hvad med børnenes retsfølelse? Slagord som ’nultolerance’ og ’hårdt mod hårdt’ giver vel dårlig mening for de fleste børn af fængslede. Politikerne bør derfor træde ind på scenen og vise, at de er klar til at nuancere debatten om kriminalitet og straf og til helt konkret at forbedre børnenes vilkår.

Med mere end 400 års dansk fængselspraksis i bakspejlet må tiden være kommet.