Man kan sige meget om de indsatte i danske fængsler, men uskyldige er de ikke.
De har tværtimod begået forbrydelser, der er så belastende, at domstolene har fundet det nødvendigt at sætte dem bag lås og slå. De uskyldige er i stedet dem, der sidder tilbage. Dem, der må undvære en mand, en kæreste, en kone, eller, gud bedre det, en far eller en mor. Nu er der skrevet en bog om, hvordan man hjælper de børn, der sidder tilbage. Must read ’Børn af fængslede’ hedder den tørt. Den er must read for alle, der arbejder med børn til daglig – og så er den til at blive klog af for alle os andre, der bare interesserer os for vores egne børn og de børn, de møder på deres vej.






