Bonnichsen kåret til Årets Idealist

Debattøren Hans Jørgen Bonnichsen er for længst trådt af som øverste operative chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET). Til gengæld har han markeret sig som en af de skarpeste debattører i krydsfeltet mellem retssikkerhed og terror trusler. Foto: Niels Hougaard
Debattøren Hans Jørgen Bonnichsen er for længst trådt af som øverste operative chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET). Til gengæld har han markeret sig som en af de skarpeste debattører i krydsfeltet mellem retssikkerhed og terror trusler. Foto: Niels Hougaard
Lyt til artiklen

Tillykke med udnævnelsen til Årets Idealist. Har du fortjent det? »Jeg har i hvert fald fået en folkelig tilkendegivelse, som gør, at jeg kun kan være taknemmelig. Jeg er glad for, at så mange har tillid til, at jeg forvalter de forventninger, som dommerkomiteen mener, at jeg lever op til«. Betyder det noget for dig? »Det gør det da i allerhøjeste grad. Som bekendt har jeg været udsat for en næsten hetzlignende kampagne i forhold til mine holdninger«. Fra hvem? »Dansk Folkeparti med Pia Kjærsgaard i spidsen fulgt op af Trykkefrihedsselskabet og andre lignende proselytter i forhold til det, jeg repræsenterer. Det har faktisk været en ret smertefuld proces. Ikke mindst fordi den følgagtige justitsminister, Brian Mikkelsen (K), jo også i bund og grund fulgte op på, at jeg var under mistanke for at krænke min tavshedspligt. Det var faktisk en ydmygelse, eftersom jeg har været 41 år i dansk politi og 9 år i Politiets Efterretningstjeneste«.

Kritikken gjorde ondt
Hvorfor gjorde det ondt på dig?

»Det er da smertefuldt for en embedsmand, som har gjort sin pligt, at få sådan en tilkendegivelse fra den allerøverste politiske chef. Det er da patroniserende og efter min opfattelse komplet unødvendigt. Jeg kender om nogen straffeloven«.

Føler sig ikke selv som idealist
Hører det ikke med til at være idealist, at man må kunne tage nogle øretæver?

»Jo, og jeg har det fint med nomineringen og begrundelsen for den. Men egentlig har jeg det lidt vanskeligt med at betragte mig selv som idealist«.

Det er du måske slet ikke?

»Min første tanke, da jeg hørte om Årets Idealist, var Don Quixote, ridderen af den bedrøvelige skikkelse, som eksponerer en mand, som har det ideale i tankerne, og som er villig til at slås mod vindmøller. Dernæst tænkte jeg på Kaj Munks idealist, som er en helt anden udfoldelse, nemlig den totale mangel på menneskelig respekt i troen på, at det, man gør, er det rigtige. Og endelig er der Scherfigs ’Idealisterne’, som er den fuldstændig latterlige idealist med sine meningsløse projekter, som er absolut uden jordforbindelse. Der har du faktisk aksen, som jeg i bund og grund, fordi jeg er et tvivlende menneske, har svært ved at placere mig i«.

Har det svært med retten til at håneEr din nærmeste konkurrent til titlen, tegneren Kurt Westergaard, så i virkeligheden en større idealist end dig? »Kurt Westergaard repræsenterer en helt anden tolkning, end jeg gør. Min tolkning af ytringsfrihed er frihed under ansvar, og den skal behandles intelligent og med en høj etik og moral. Man glemmer, at alle vores menneskerettigheder, også vores ytringsfrihed, er et redskab til at beskytte dem, vi ikke kan lide. Modparten siger, at vi også har håneretten. Det har jeg altså svært ved at forholde mig til. Det må jeg indrømme«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her