Nytænkning. »Jeg kan godt frygte, at den undervisning, der foregår i dag, vil betyde, at Danmark mister innovationskraft«, siger Kirsten Drotner. Foto: Peter Hove Olesen

Nytænkning. »Jeg kan godt frygte, at den undervisning, der foregår i dag, vil betyde, at Danmark mister innovationskraft«, siger Kirsten Drotner. Foto: Peter Hove Olesen

Debat

»De vilde ideer skal tilbage i klasseværelset«

Der er brug for kreativ oprustning i folkeskolen med efteruddannelse af lærerne og indførelse af karakterer i de kreative fag.

Debat

»Det går den helt forkerte vej med kreativiteten i den danske folkeskole. Man har glemt, at Danmark er et innovationssamfund, der skal leve af at få store og vilde ideer, og i stedet har vi nu i en årrække sat alle kræfter ind på, at vores børn skal kravle op i tabellen i Pisa-undersøgelsens målbare fag. Jeg mener, det er en kæmpe fejltagelse at have så entydigt fokus på gammeldags kompetencer. Der er akut behov for, at vi gør noget drastisk for at få kreativiteten tilbage som en integreret del af undervisningen«.

Sådan lyder opråbet fra professor, dr.phil. i medievidenskab på Syddansk Universitet, Kirsten Drotner, der de seneste syv år har stået i spidsen for adskillige forskningsprojekter om kreativ læring, bl.a. som leder af det nationale forskningscenter Dream, der samarbejder med museer, science- og oplevelsescentre om kreative, digitale læreprocesser.

Drotners opsang kommer, få dage inden en ny Pisa-undersøgelse 6. december ranglister skoleelevers evner inden for bl.a. læsning, matematik og naturfag.

Går det, som det plejer, må danske børn igen tage til takke med sekundære placeringer langt efter jævnaldrende i lande som Singapore og Sydkorea.

Pisa-undersøgelsen er altid værd at tage bestik af, mener Kirsten Drotner, men bør ikke give politikere, skoleledere, lærere og forældre nervøse tics.

»Selvfølgelig er det vigtigt, at vores børn kan læse, stave og regne, men det er og bliver reproduktiv læring, dvs. undervisning i noget, som andre allerede ved. Hovedudfordringen i det 21. århundredes skolesystem er en helt anden, nemlig at skabe produktiv læring, hvor man bearbejder den viden, som allerede findes, og gennem kreative processer skaber noget helt nyt, skævt og spændende. Problemet er, at vi i Danmark gennem årtier har haft alt for stort fokus på den reproduktive læring, mens den produktive læring mest har haft karakter af flødeskum på lagkagen. Det har været nice to have – ikke need to have. Ubalancen mellem de to læringstyper er simpelthen blevet for stor«.

Men man skal vel have den grundlæggende faglighed på plads, før man kan udfordre den kreativt?

»Jo, men der er ingen modsætning mellem faglighed og kreativitet. Kreativitet er også faglighed. Man kan være faglig på den gammeldags måde ved at lære det, som andre allerede ved, men man kan i allerhøjeste grad også være faglig ved at lære at udvikle noget nyt og anderledes. Det er desværre en udbredt misforståelse, at kreativitet bare handler om, at eleverne en gang imellem får lov at spille på bongotrommer eller lave en figur i ler, mens resten af skoledagen er afsat til seriøs indlæring. Kreativiteten kan og bør være til stede i alle fag, også hovedfagene«.

Jeg kan godt frygte, at den undervisning, der foregår i dag, vil betyde, at Danmark mister innovationskraft. Hvis befolkningen mister evnen og lysten til at kaste sig ud i nye kreative projekter, får vi som nation et stort problem

Men man skal vel lære at kravle, før man kan gå. Kan man ikke med en vis ret hævde, at det er folkeskolens opgave at sikre, at danske børn tilegner sig en grundlæggende reproduktiv faglighed, og så kan de sidenhen – måske på ungdomsuddannelserne – lære at blive mere kreative og produktive?

»Nej. Vi fødes alle sammen med kreative potentialer, og de skal styrkes og næres i lige så høj grad som f.eks. evnen til at læse. Hvis man skal lære at arbejde med sine kreative evner, skal man gøre det, mens man er barn. Det svarer til at lære at cykle. Det er nemt, når man er 5 år gammel, men rigtigt svært, hvis man først går i gang som 55-årig«.

Du udpeger et skred i den gale retning. Hvad er din egen forklaring på, at kreativiteten har fået sværere betingelser i folkeskolen?

»Gennem de sidste 20 år er kravet om at kunne dokumentere, hvad skolen bruger skatteborgenes mange penge på, vokset støt. Det er sådan set et legitimt krav – offentlige midler skal bruges fornuftigt. Problemet er bare, at det har tvunget skolerne til at prioritere de fag, hvor elevernes evner kan kvantificeres, måles, vejes, evalueres og vurderes, mens børnenes kreativitet er kommet til kort. Man har simpelthen ikke taget det alvorligt«.

Man har tænkt for økonomisk?

»Man har i hvert fald tænkt for funktionelt og for kvantitativt. Det, der kan gøres op i et Excelark, er det, man har tillagt betydning, og derfor betragter vi i dag Pisa-undersøgelsen, som om det var VM i fodbold. Det er den målbare gammeldags Pisa-tænkning, der sætter dagsordenen – ikke de innovative ’21st century skills’, som ellers er dem, vi skal leve af i fremtiden«.

Hvad frygter du, at konsekvenserne kan blive?

»Risikoen er, at vi går glip af den nytænkning og innovation, der opstår, hvis man har evnen til at tænke på tværs og kombinere og arbejde på nye måder. Rigtig mange taler om, at Danmark skal leve af innovation. Men forudsætningen for at være innovativ er, at man er kreativ – og ikke mindst kreativ sammen. Jeg kan godt frygte, at den undervisning, der foregår i dag, vil betyde, at Danmark mister innovationskraft. Hvis befolkningen mister evnen og lysten til at kaste sig ud i nye kreative projekter, får vi som nation et stort problem«.

Mener du virkelig, at det er et realistisk scenarie inden for nær fremtid?

»Vi er ikke ved endestationen endnu, men vi er hastigt på vej i den gale retning«.

Men kan det ikke også blive for meget med al den kreativitet? Det er vel grænser for, hvor mange innovative ingeniører og opfindere af det næste Facebook Danmark har brug for?

»Nej, kreativitet er en livsmulighed, der er bestemmende for, hvordan man går til sit liv og sine omgivelser. Hvorfor skulle man ikke kunne have en kreativ lastbilchauffør eller kantinedame? Det kan jeg ikke se skulle være et problem. Jeres spørgsmål følger en logik om, at kreativitet kun er for de veluddannede, der sidder med videnstunge job. Men sådan er det ikke. Jeg tror ikke på den der med, at vi skal have nogle kreative reservater for de højtuddannede, og så kan resten tage sig af alt det ikke-kreative«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lærerne skal på skolebænken

Før kreativiteten atter kan blomstre i den danske folkeskole, er det ifølge professor Kirsten Drotner afgørende, at de kreative fag får et statusløft.

Det vil ske, hvis man i de ældste klasser giver eleverne karakterer for deres produktive evner.

»Vi kan se, at mange elever i udskolingen i dag er meget tilbageholdende med at lægge mange kræfter i kreative fag som drama og musik, fordi de ikke skal op til eksamen i dem. Den traditionelle måde at tænke skolegang på har altså også overmandet eleverne – de er blevet funktionelle inde i hovedet. Når det kun er reproduktive fag som dansk og matematik, man fra skolens side fokuserer på, så er det naturligvis også dem, eleverne fokuserer på. Jeg mener, det ville ændre meget, hvis man også vurderede de ældste elevers produktive kompetencer ved den afsluttende prøve«.

Altså give eleverne karakterer efter, hvor kreative de er?

Vi kan ikke vente 10 år på, at der kommer nogle friske, unge kreative lærere ud i folkeskolen - der skal ske et efteruddannelsesløft her og nu

»Ja, og det er selvfølgelig ikke uproblematisk. Hvis man hele tiden skal måles på, hvor kreativ man er, vil det jo i sig selv lægge en dæmper på kreativiteten, og derfor skal det ske med måde. Men jeg mener ikke, der er nogen vej udenom, hvis vi vil reformere det eksisterende læringsparadigme. Hvis kreativitet skal tages alvorligt af både elever og lærere, er det afgørende, at der også gives karakterer i de produktive fag – eventuelt kun ved afgangsprøven i 9. klasse«.

Det handler altså også om at få lærerne med på vognen?

»Ja, der er ingen tvivl om, at vi skal have flyttet lærernes fokus. De er under et enormt pres for at dokumentere, at de hele tiden lever op til diverse målbare krav og trinmål om reproduktiv læring. Når de tilmed konstant får at vide, at danske børn klarer sig for dårligt i Pisa-undersøgelsen, så er det selvfølgelig en diskurs, der sætter sig i hovedet på dem. Jeg forstår godt, hvis lærerne synes, det er svært at sætte gang i kreative processer i klassen«.

Men hvorfor er det egentlig svært? Har folkeskolereformen ikke netop skabt langt bedre rammer for kreativ udfoldelse?

»Det er fuldstændig rigtigt, at de politiske rammebetingelser og visioner er blevet bedre med folkeskolereformen. Problemet opstår, når visionerne skal omsættes til virkelighed, og her er ingen lette løsninger. Der er brug for, at skolelederne organiserer lærernes arbejde, så de får langt nemmere ved at indarbejde de kreative elementer i undervisningen. Hvis lærerne føler, at det her bare bliver en ekstra byrde på deres skuldre, så kommer det aldrig til at flyve«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Dernæst er det helt nødvendigt, at skolerne bliver bedre til at udnytte nogle af de ressourcer og samarbejdsmuligheder, der ligger uden for skolen – specielt i en situation, hvor folkeskolen selv er trængt på ressourcer. Min egen forskning viser, at hvis elever kommer ud af skolens vante rammer og sammenhænge, så lærer de også at blive mere kreative«.

»Endelig er der brug for et langt større fokus på kreativitet på lærer- og pædagoguddannelserne, og der skal sættes massivt ind med efteruddannelse af lærerstanden. Vi kan ikke vente 10 år på, at der kommer nogle friske, unge kreative lærere ud i folkeskolen – der skal ske et efteruddannelsesløft her og nu«.

Lærerne skal simpelthen tilbage på skolebænken og lære, hvordan de gør børn kreative?

»Ja. Det svarer lidt til den situation, vi stod i, da internettet slog igennem for 20 år siden. Dengang kunne man godt se, at her skete der noget, som potentielt ville revolutionere vores måde at lave skole på, og derfor satsede man massivt på efteruddannelse af lærerstanden. Det samme, mener jeg, bør være tilfældet nu. Vi skal simpelthen have en satsning på det her område«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce