I løbet af sommeren har der været meget kritik af skolereformen, og en stor del af kritikken fra de toneangivende meningsdannere har mildt sagt været bemærkelsesværdig.
Mest markant har flere politikere udtalt, at de er overraskede over de lange skoledage, de med reformen byder de danske elever. Andre har udtrykt bekymring over lærer- og elevflugten fra folkeskolen, mens endnu andre har udtalt, at den meget omtalte inklusion måske har taget overhånd.
For undertegnede, som er lektor i pædagogik og mangeårig debattør af skolespørgsmål, er det næsten komisk at iagttage den rådvildhed og forundring, der præger debatindlæg fra de ellers så ihærdige reformtilhængere, der nu langt om længe må indse, at ikke alt er godt i den danske folkeskole. Mellem linjerne spørger de sig selv og hinanden: Hvordan kan det være, at reformen helt åbenlyst er ved at køre folkeskolen i sænk? De mest indflydelsesrige reformtilhængere svarer nogenlunde således:
Uddannelsesredaktør på Politiken Jacob Fuglsang, der om nogen har været en fast støtte af reformdagsordenen, har argumenteret for, at det må være implementeringen og løgnene i forløbet op til reformens vedtagelse og den bizarre lockout i 2013, der er skyld i problemerne.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar