Har man børn, skælder man af og til de børn ud.
’Hold op med at slå’, ’du skal i seng nu’ og ’spis ordentligt’ er nogle af de fraser, forældre indimellem hører sig selv råbe efter de små poder, når de igen gør noget, man ikke vil have. I en ny bog, 'Opdragelse uden skældud', sætter den amerikanske børnepsykolog Ross Greene spørgsmålstegn ved, om den autoritære tilgang til børneopdragelse i virkeligheden er den bedste. Ifølge ham kan samfundet som et hele nemlig have gavn af, at man begynder at samarbejde med sine børn og viser respekt for deres bekymringer. Også selv om det kræver forældrenes tid på en anden måde.
