Hvordan snakker man fornuft med mennesker, der slår ihjel? Der, hvor æresbegreber og narkohandel styrer dagsordenen? Der er krig i Danmark, og skydevåben er nu ikke kun attrapper, der bliver brugt af stuntmænd i amerikanske film. Vi oplever resultatet af en mislykket integration, en typisk dansk berøringsangst og et politi, der er bundet på hænder og fødder.
Gerningsmændene, unge mænd af anden etnisk oprindelse, er på alle tænkelige måder afsporet fra de danske værdier og handler i øvrigt uden samvittighed. Kan der komme objektiv erkendelse og sunde etiske værdier ud af en samtale med dem? Jeg tror det ikke.

