Tegning: Claus Nørregaard

Tegning: Claus Nørregaard

Debatindlæg

Kritikken af DR’s hestetransport bygger på mangelfuld journalistik

Havde man undersøgt sagen blot en lille smule mere, ville man have opdaget, at de samlede omkostninger ikke var højere end de almindelige omkostninger, man ofte har i den slags sager.

Debatindlæg

Umiddelbart virker det som en helt utrolig god historie, en journalist fik fat i, da hun eller han fik fingrene i et stykke papir, der dokumenterede, at DR havde betalt 70.000 kroner for at sende en korrespondents hest til USA.

Som journalist ville jeg også have gnedet mig i hænderne, hvis jeg stod med det, der ligner begyndelsen til en historie om fråseri med offentlige midler.

Desværre forbliver historien på begynderstadiet. Forskellige medier lader sig nøje med dokumentet alene som grundlag for at beskrive, hvordan DR generelt fråser med pengene.

Havde man undersøgt sagen blot en lille smule mere – altså benyttet sig af den grundlæggende journalistiske disciplin, der kaldes research – ville man have opdaget, at de samlede omkostninger for at sende korrespondenten til USA ikke var højere end de almindelige omkostninger, man ofte har i den slags sager.

Pågældende korrespondent gav nemlig afkald på mange andre ting for at kunne få hesten med til USA. Her er der altså ikke belæg for at slutte, at DR generelt fråser med pengene.

Nogle medier har så alligevel forsøgt sig med noget, der ligner research, ved at kigge i Udenrigsministeriets retningslinjer for udsendelse af medarbejdere til udlandet.

Desværre når man kun til afsnittet om medfølgende husdyr, hvori det står beskrevet, at udsendte må medbringe smådyr, men altså ikke heste, når de rejser ud på statens regning.

Det fører endnu en gang til den slutning, at DR tilsyneladende fråser med pengene sammenlignet med, hvad staten gør, når der sendes folk til udlandet.

Jeg medgiver gerne, at beslutningen om at lade DR betale for forsendelse af en hest ikke umiddelbart virker som den smarteste

Men i artiklerne nævnes ikke med ét ord alle de udgifter, statens udsendte yderligere får dækket – udgifter, som DR’s korrespondenter ikke får dækket og altså selv må afholde i modsætning til de udsendte for staten. Men det ville måske også have gjort historien om et ødselt DR knap så god, hvis fakta skulle omtales i det omfang.

Jeg medgiver gerne, at beslutningen om at lade DR betale for forsendelse af en hest ikke umiddelbart virker som den smarteste. Skulle man hellere have pakket det ind som noget andet? Eller skulle man have valgt den næstbedste korrespondent, selv om omkostningerne sandsynligvis var blevet de samme?

Det er vigtigt, at DR’s økonomi er gennemsigtig – for min skyld gerne i større omfang, end den er i dag. Det er også vigtigt, at DR’s måde at bruge licensmidler på til stadighed diskuteres og vurderes, gerne i debat i offentligheden.

Men det bør ske på et oplyst grundlag, hvor offentlighed og beslutningstagere får muligheden for at danne sig deres meninger på et grundlag, hvor de har fået alle tilgængelige oplysninger.

Det er i mine øjne langtfra tilfældet i denne sag. DR bliver stillet på anklagebænken og dømt som storfråser på grundlag af en ensidig og mangelfuld dækning af sagen.

Det er en skam for DR, og det er en skam for den seriøse journalistik, der dagligt bedrives på langt de fleste dag- og ugeblade herhjemme og i de fleste elektroniske medier.

Men min største bekymring er, at flere politikere tilsyneladende alene på grundlag af denne hurtigt producerede sensation slutter, at DR generelt fråser med licensmidler. Flere politikere har alene på dette spinkle grundlag udtalt, at sagen bør have konsekvenser for DR på den ene eller anden måde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Historien har for disse politikere været en kærkommen lejlighed til at profilere sig med det for tiden populære budskab, at DR skal beskæres. Men jeg håber ikke, at disse ensidige historier er det reelle grundlag, som beslutningerne om DR’s fremtid skal træffes på.

Jeg kan som formand for Journalisterne i DR skrive under på, at vi på ingen måde mærker, at DR vælter sig i penge – hvis det altså er tilfældet.

I de seneste år har der været adskillige sparerunder i DR. Samtidig er vores produktivitet steget med flere hundrede procent. Vi får en god løn, som ligger på gennemsnittet i branchen, og ved de seneste mange overenskomstforhandlinger har vi fået lavere lønstigninger end mange andre grupper i samfundet.

Og før nogen beder mig tage en tudekiks, vil jeg sige, at vi har det helt fint med, at DR ikke ødsler med licensmidlerne.

Det eneste, jeg egentlig beder om, er, at de nødvendige diskussioner om DR føres på et sobert og oplyst grundlag, og at de politiske beslutninger for fremtidens DR træffes på et grundlag af substans.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce