Selvfølgelig! En som Tykke-Ida skulle melde sig. Problemet er bare, at Idas selvopfundne koncept om at være kropsaktivist forbigår og negligerer den vigtige skelnen mellem skønhed og sundhed. For som overvægtig kan man utvivlsomt være skøn. Og det synes jeg, Ida er. Ud fra mit førstehåndsindtryk virker hun ærlig og intelligent. Dygtig til at skrive synes jeg også, at hun er.
Men når Ida omfavner sin overvægt, går det på ufrivillig vis imod, hvad der er sundt og gavnligt. Faktisk bidrager omfavnelsen implicit til en promovering af, at det er uproblematisk at være overvægtig og fed. Og det er farligt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

