1. Psykolog-Bo med runde, brune øjne læner sig lidt tilbage og fortæller mig, at tingene har ændret sig en del, siden jeg var her sidst. På hans kontor står fem dåser makrel, sirligt på rad og række, og jeg tænker, om han skal deltage i vores frokostterapi. Det håber jeg, for så kan jeg kigge på hans runde øjne, og måske abstrahere fra de andre anorektiske kvindemennesker, som ikke vil spise deres rugbrødsmadder, fordi der er for meget mayonnaise på.
Jeg har så meget fidus til Bo. Jeg tror også, at han kan lide mig. I dagdrømmen forestiller jeg mig, at psykologerne sidder ved et rundt bor i tusmørke med cigarer i mundvigene. De spiller kort om deres patienter med et skinnende katalog af knogler og skørhed – billeder af kvinder, som ikke vil være voksne. Kvinder som har øget risiko for knogleskørhed.
