Annonce
Annonce
Annonce

Kroniken

Daglig fordybelse siden 1905

Kroniken

Kunne danske mænd måske lægge kondomforagten på hylden?

Lad os tage en kritisk præventionsdebat på de danske lagner - skal kvinder altid bære præventionsbyrden?

35
Gem til liste

Det er først da jeg, Hye, ligger på briksen med mine ben oppe i to bøjler og bløder fra underlivet, efter en T-formet tingest er blevet bakset op i min livmoder, at jeg stiller mig selv spørgsmålet: Hvorfor ligger jeg egentlig her?

Inden jeg lagde mig på briksen, har jeg ligesom Tanja været på p-piller, p-ring og andet godt fra ’hormon-posen,’ som Tanjas læge engang kaldte de mange præventionsformer, der findes til kvinder.

Dette gælder både i perioder med længere (kæreste)forhold og i perioder som single. Men hvorfor er kondomerne egentlig så upopulære?

Vi ved alle, at de er den eneste sikre beskyttelse mod kønssygdomme, samtidig med at de beskytter mod uønsket graviditet. Alligevel bliver der hverken blandt venner og bekendte eller blandt sexpartnere stillet spørgsmålstegn ved, at det primært er hormonel prævention til kvinder, der benyttes for at undgå graviditet.

Og sådan er vi begge vokset op, med denne usagte konsensus: Det er kvinderne, der tager en for holdet. Det er os, der har muligheden og dermed pligten (?) til at fri os fra kondomerne.

Men smerterne fra Hyes underliv rejser et grundlæggende spørgsmål: Er mænd og kvinder på samme hold, når det kommer til hormonel prævention? Eller er vi kvinder hver især et one-woman-team, der alene må forholde sig til beslutninger, bivirkninger, gynækolog- og apotekerregninger?

LÆS OGSÅ Hver anden fortryder affæren med en pille

To veninder har fået en blodprop i benet af p-pillen Yasmin, og i et studie fra Rigshospitalet fra 2012 (offentliggjort i det internationale tidsskrift British Medical Journal) var konklusionen, at kvinder der bruger hormonel prævention, har op til seks gange større risiko for blodprop end kvinder, der ikke bruger hormonel prævention.

Dertil kommer de mere almindelige, men mindre farlige bivirkninger som nedsat sexlyst og orgasmeevne. Vi lader den lige stå et øjeblik: nedsat sexlyst og orgasmeevne! »Det burde da stå øverst på pakken!«, udbrød en veninde i harme, da hun hørte dette – »ligesom med cigaretpakkerne«.

Men fælles for ovenstående bivirkninger er, at de sjældent bliver drøftet, hverken i lægeværelset eller i omgangskredsen. Det er dybt problematisk.

Hormonel prævention ændrer den naturlige balance af ‘sex-hormoner’. Derfor er det ikke overraskende, at noget, der er designet med det formål at nedsætte fertiliteten, også har en nedsættende effekt på sexlysten. I 2010 undersøgte forskere fra Heidelberg Universitet i Tyskland 1.086 kvinder og bad dem besvare et spørgeskema om sexliv og prævention.

Her blev det klart, at kvinder, der benyttede hormonel prævention, oplevede mindre følelse af lyst og ophidselse sammenlignet med de kvinder, der beskyttede sig med kondom.

Desværre er det begrænset, hvad der findes af forskning om den nedsatte sexlyst og orgasmeevne. Og mens kondomer udvikles og markedsføres som stadig bedre og tyndere for en mere intens oplevelse, spiller dette ikke ind i forhold til hormonel prævention til kvinder.

Det gør p-pillen hård at sluge for os kvinder, der mener, at vi som seksuelle væsner har fortjent lige så mange orgasmer som vores mandlige sexpartnere. Næste gang der er en kvinde, der siger »ikke i aften, skat«, behøver det ikke skyldes, at de danske mænd ikke kan deres håndværk.

Ironisk nok kan forklaringen i stedet være, at den seksuelle gnist er blevet bedøvet af netop den prævention, der skulle muliggøre uhæmmet gymnastik på lagnerne.

Når kondomerne i stor stil erstattes med hormonel prævention, bliver det derfor relevant at spørge de danske mænd: Tager vi kvinder en for holdet? Eller tager vi hovedsageligt en for jer?

Personligt har ingen af os de store problemer med kondomer, og vi er enige om, at der ikke, rent nydelsesmæssigt, behøver at være den store forskel. Det er der mange mænd, der er uenige i.

Men ved de, der foragter kondomerne, at deres ofte foretrukne alternativ til det tynde lag gummi, kan resultere i en kvinde med mindre sexlyst, hormonelle forstyrrelser og øget risiko for blodprop?

LÆS OGSÅP-piller er også svedige for kvinder

Siden jeg, Tanja, begyndte at få en kvindekrop, har jeg forsøgt at forholde mig til den. Jeg prøver at forstå, hvad jeg kan lide, og hvad jeg ikke kan lide. Det vil jeg gerne, at andre også forsøger. Men min oplevelse har været, at mange fyre ikke har sat sig ind i, hvilket kondom der passer til netop deres pik, og som giver dem mest mulig nydelse.

Kunne danske mænd måske lægge kondomforagten på hylden og i stedet bruge lidt krudt på at udforske de uendeligt mange muligheder i former, størrelser og farver?

Er det forkert at forvente, at unge single-mænd ved, hvilket kondom der passer dem, og altid sørger for at have dem på sig?

Er det forkert at forvente, at unge single-mænd ved, hvilket kondom der passer dem, og altid sørger for at have dem på sig? I 2012 tog ca. 400.000 danske kvinder p-piller. Sandsynligheden for, at en mands sexpartner tager p-piller, er altså stor.

Dette er mange mænd bevidste om. Kan man forestille sig, at det ikke ligefrem virker som et incitament til en intensiv kondomresearch hos de danske mænd?

For nogle år siden så en af os en fyr i en kortere periode. I bedste skyd-først- spørg-bagefter-stil var der flere omgange på lagnerne uden kondom, før han en morgen kom i tanker om at spørge: »Du er da på piller, ikke?«.

Den formodning havde han ret i. Og sådan er det blandt mange i vores omgangskreds, ofte uafhængigt af om de har faste eller skiftende sexpartnere.

Vi er på Pillen, på P-ringen eller noget tredje. Da vores generation begyndte at bule ud og mærke det hele snurre i kroppen, blev p-piller delt ud til højre og venstre. Det var løsningen på mange af de pubertære problemer.

Det mindskede menstruationssmerterne, det gjorde det let at kontrollere sin cyklus (så man kunne undgå menstruation under håndboldstævnet) og det var effektivt mod bumser. Og så lugtede det lidt af voksenliv og af den kropskontrol, man længes efter som teenager.

Nu er det så spiralen, der i stor stil lanceres til unge kvinder helt ned til 15-års alderen. Og ligesom p-pillen er det noget, mange af os kvinder (og vores partnere) forholdsvis ukritisk tager imod.

Således opfordrede hverken læge, omgangskreds eller partner mig, Hye, til at forholde mig kritisk til spiralen, inden jeg fik den sat op. Og ingen opfordrede mig til at tage en snak med min kæreste om, hvad denne præventionsform betyder for min krop her og nu – og på længere sigt. Denne ukritiske tilgang, som hormonel prævention til kvinder er indhyllet i, er frustrerende.

Udgangspunktet for en single-mand burde være, at han udstyrer sig selv med kondomer, han kan passe og som han benytter som en selvfølge, når han udfolder sig seksuelt. Vil han på et tidspunkt af med kondomerne, må det kræve ‘en snak’.

»Nu har vi to set hinanden i et stykke tid, så hvad siger du til at du begynder på hormonel prævention, udsætter dig selv for bivirkninger som blodprop, nedsat sexlyst, manglende orgasmer, underlivssmerter og hovedpine, så jeg kan slippe for kondomerne?«.

Hvor mange piger på p-piller har egentlig fået stillet dette spørgsmål? Hvor tit sker det, at en mand på denne måde sætter ord på sin forventning om, at ‘de’ (læs hun) løser ‘kondomproblemet’ med p-piller?

P-pillen har historisk set spillet en stor rolle i kvindefrigørelsen. Men har den samtidig virket som en sovepude for udviklingen af prævention til mænd?

Det skal ikke anfægtes, at p-pillen historisk set har spillet en stor rolle i kvindefrigørelsen. Men har den samtidig virket som en sovepude for udviklingen af prævention til mænd?

I dag er det snart et halvt århundrede siden, p-pillen til kvinder blev lanceret. Derfor er det vel legitimt at spørge: Hvor er efterspørgslen på p-pillen til mænd, og hvad venter vi på?

»Hvad findes der egentlig af præventionsformer til mænd, ud over kondom?«, spurgte en mandlig bekendt, efter at han havde hørt om vores frustrationer omkring hormonel prævention til kvinder. Jeg, Tanja, tog en dyb indånding – burde det ikke være dig, der vidste noget om dét, tænkte jeg – og forklarede ham så, hvad jeg vidste.

At en lægestuderende for nogle år tilbage fortalte, at det er en offentlig hemmelighed i lægevidenskabelige kredse, at den største udfordring ved at udvikle og lancere prævention til mænd, ikke var viden.

Derimod begrundede han fraværet af (hormonel) prævention til mænd med, at mænd ganske simpelt følte, at deres maskulinitet og deres seksuelle præstationsevne blev påvirket negativt alene af tanken om at benytte prævention.

Ingen prævention kan ændre på det grundlæggende forhold, at en uønsket graviditet i sidste ende er kvindens problem. Men ansvaret for ikke at ende dér bør kunne fordeles (mere) lige. Hvor er hetero-holdånden i dag?

LÆS OGSÅMænd presser os til sex uden kondom

Blandt danskerne ses det som et fælles anliggende mellem en kvinde og en mand at beslutte sig for at have sex og få et barn. Men hvad så, når det drejer sig om at have sex uden at få et barn? Som det ser ud nu, har kvinden monopol på at beslutte at gennemføre en utilsigtet graviditet mod faderens vilje.

Mænd reagerer altid stærkt på dette diskussionsemne. Det er ’dårlig stil’ og ’unfair!’ Det kunne dog undgås, hvis de mænd, der gerne vil af med kondomerne, havde mulighed for at sluge en pille og dermed selv tage det fulde ansvar for, om de blev far eller ej.

Det kræver imidlertid, at danske mænd efterspørger denne form for hormonel prævention og dermed får del i såvel muligheder som bivirkninger ved den.

Med en p-pille til mænd ville en reel anerkendelse af det fælles ansvar betyde, at man i et parforhold kunne skiftes til at være ’på pillen’ eller til at have et fremmedlegeme siddende i sit reproduktive område.

Dette skal selvfølgelig ske med øje for den grundlæggende forskel, at bivirkninger ved den hormonelle prævention ikke kan sidestilles med de momentane gener ved et kondom.

De fleste kvinder ved godt, at sex med kondom er det rigtige, når vi har slæbt en fyr, vi ikke kender (så godt) med hjem

De fleste kvinder ved godt, at sex med kondom er det rigtige, når vi har slæbt en fyr, vi ikke kender (så godt) med hjem. Det beskytter både mod graviditet og sexsygdomme. Men når vi først har slæbt ham ind i soveværelset – så vil vi da også have noget ud af ham.

Derfor har de fleste kvinder også prøvet at droppe kondomerne. Det sker ofte, hvis der ikke er noget kondom til stede, hvis kondomet ikke passer, eller endnu værre, hvis fyren tænder så meget af på et kondom, at hans rejsning forsvinder.

Så sidder man der og skal opretholde både selvdisciplin og rejsning – og ikke mindst egen gejst. Vi har sågar hørt veninder fortælle om fyre (så forkælede), at de ikke gad knalde, når der kom et kondom i spil.

Den slags oplevelser gør p-pillen til en nem løsning. Kunne mænd i stedet tage ja-hatten på over for kondomerne? Kunne de prøve at gøre brugen af kondom til noget frækt og ansvarligt – noget maskulint?

LÆS OGSÅGratis prævention er i høj kurs: »1.200 kroner er jo mega dyrt for en spiral«

Et kærestepar i Tanjas familie havde ikke noget problem med kondomerne. Faktisk tændte det i den grad kvinden i forholdet, når hun så ham rulle kondomet på. Så indtil vi finder andre præventionsformer, bliver vi nødt til at være sammen om at gøre kondomerne cool.

Kvinder beklager sig tit over, hvor irriterende kondomer er. Går man dem på klingen, handler det dog ofte om, hvordan stemningen bliver, når det skal i brug. Det er noget kulturelt, når kvinder tænder af på kondomer, fordi de ved, mænd gør.

Men vi tænder begge på en mand, der kan og vil beskytte sin sexpartner – og hvis rejsning ikke forsvinder, når han med et tyndt lag gummi tager ansvar for situationen i soveværelset. En mand, der kan få mig til at give mig hen – uden jeg behøver tage piller.

Dette er ikke kun et opråb til mændene. Det er også et opråb til kvinderne. Både mænd og kvinder bærer ansvaret for den herskende præventionskonsensus.

I de glade hippietider ville min, Tanjas, far ikke have, at min mor tog p-piller. Han ønskede ikke, at hun blev udsat for unødvendige hormoner.

Hvor er den slags overvejelser i dag? Os bekendt er der ikke mange fyre, hverken kærester til os selv eller vores veninder, som beder os om at stoppe på p-piller af bekymring for de hormonelle følger, eller som har sat sig grundigt ind i alternativer og bivirkninger.

LÆS OGSÅKvindekampen er død i speltmel og magelighed

Og som kvinder reproducerer vi selv ideen om, at kvinder med et frit (hetero)-sexliv bærer præventionbyrden, når vi ukritisk benytter alt godt fra hormonposen.

Således bliver ligestillingskampen i præventionsland ofte reduceret til, at p-pillerne eller spiralen i det mindste betales over fællesbudgettet. Og så sidder vi feminister der med ondt i maven og har slået et slag for ligestillingen.

Og først når vi ligger på briksen med en jagende smerte i underlivet, trænger spørgsmålene sig på: Hvor er den kritiske præventionsdebat på de danske lagner?

Og hvorfor taler vi ikke om lige muligheder og lige vilkår, når det kommer til prævention?

PolitikenPlus
  • Nøddeknækker Et simpelt og smart design i silikone. Den tyske designtrio Ding3000 har skabt en nøddeknækker for Normann Copenhagen, som er nytænkende i sit design. Nutcracker ligger godt i hånden og nem at bruge.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 300 kr. Køb
  • Smilet Poul Holck (1939-2002) dansk tegner.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 165 kr. Køb
  • Forbidden Desert Stærkt strategispil for hele familien.

    Pluspris 240 kr. Alm. pris 280 kr. Køb
  • Vinterfrakke til hende Didriksons duffelcoat til damer - designet med typisk svensk omhu for funktionalitet og detaljer.

    Pluspris 1.869 kr. Alm. pris 2.199 kr. Køb
  • DAX skammel DAX er historien om en lille hund som ikke blot er 'Danish design' af navn. Den er rent faktisk fremstillet her i Danmark ? af træ fra bæredygtig skovdrift.

    Pluspris 969 kr. Alm. pris 1.145 kr. Køb