Når jeg taler med mine forældre om kommercielle partnerskaber mellem kulturprojekter og virksomheder, der ønsker at brande sig selv gennem kulturen og kunsten, er det tydeligt for mig, at der en stor kløft mellem min generation og deres. Som udgangspunkt mener de, at »kapitalismen er klam og undertrykkende, kunsten er ren og fri«. Ifølge dem er kunst og kapitalisme to diametrale modsætninger, som ikke skal blandes sammen.
Deres skepsis har også sat sig i mig. I hvert fald til en begyndelse. Mit arbejde med kunst og kultur begyndte i det venstreradikale miljø, og selv om mange brands ville få blanke øjne og løbende mundvand ved tanken om at kunne brande deres produkter igennem ungdomshusmiljøet, så er den aktivistiske modkultur ikke noget, man kan blande sammen med branding og markedsføring. Når det er sagt, så er lige præcis subkulturerne på den yderste venstrefløj de eneste, jeg kan komme i tanke om, som ikke på den ene eller anden måde slår pjalterne sammen med virksomheder.
