I slipstrømmen på Klaus Rifbjergs død er der blevet talt og skrevet en del om kulturradikalismen. Særligt tre spørgsmål har været i forgrunden: Findes kulturradikalismen stadig? Er der stadig behov for kulturradikalismen? Og endelig hovedgevinstspørgsmålet: Hvad er kulturradikalismen egentlig for noget – sådan mere præcist?
Det er vigtige spørgsmål. For er der noget, strømningen ikke har været, er det ligegyldig. Den er selve grundtegningen for det, der blev den ideologiske arkitektur i det moderne Danmark, og derfor er den værd at beskæftige sig med – både for venner og for fjender.
