Gennem århundreder har Grønland tiltrukket sig opmærksomhed fra en ressourcehungrede omverden. Europæiske og amerikanske entreprenører har gang på gang forsøgt sig på den risikable grønlandske scene i håbet om finde rigdom og lykke. Nogle gange er det lykkedes, men oftest er store planer kuldsejlet i logistiske, samfundsmæssige og klimatiske benspænd. Hver gang det er lykkedes at skabe en ny industri baseret på Grønlands naturrigdomme, har det betydet store omvæltninger for det grønlandske samfund.
Salg af spæk til Europas og Amerikas tranlamper i det 18. og 19. århundrede gav den grønlandske befolkning et incitament til at flytte fra spredte bopladser til nyoprettede byer. Det var begyndelsen på en centralisering, som dog blev dæmpet af, at sælerne lever spredt, og befolkningen derfor var nødt til at leve næsten lige så spredt for at kunne høste ressourcen.
