Arkivtegning: Anne-Marie Steen Petersen
Kroniken

Selvstyret på Grønland er en katastrofe - afskaf det dog

Danskerne har en længere historie i Grønland end inuitterne, og selvstyret fortier for befolkningen, hvor elendigt det går overalt – og hvor katastrofal en selvstændighed vil være.

Kroniken
FOR ABONNENTER

Grønlands tusindårigeforhistorie er historien om tre eller fire midlertidige bosættelser af jægerfolk, som havde til fælles, (1) at deres livsform ikke var bæredygtig, først og fremmest fordi de baserede deres energisystem (opvarmning, tilberedning af mad) på træ, hvad der i det skovløse Grønland betød, at de var henvist til drivtømmer fra de sibiriske skove, en knap ressource, som hurtigt blev opbrugt, (2) at de ikke havde noget med nutidens inuitter (eskimoer) at gøre, men var indianere på afveje i den grønlandske blindgyde ud mod Ishavet, hvor de led sulte- og kuldedøden.

Den første bæredygtige kultur i Grønland var nordboerne, som sidst i 900-tallet kom til den kæmpestore, siden Jesu fødsel folketomme arktiske ø, hvor de slog sig ned i Sydgrønlands dybe dale.

Når nordbokulturen – i modsætning til tidligere bosættelser – var bæredygtig, skyldtes det, at den ikke var fanget i en fælde, men havde forbindelseslinjer både mod øst og mod vest.

Mod øst havde nordboerne kontakt med Island og derfra videre til Norge og Europa, hvortil man leverede arktisk elfenben (hvalros- og narhvalstand), isbjørneskind og andre eksotiske varer, kostbare som guld, til gengæld for jern og andre mere eller mindre nødvendige varer som korn, blæk, pergament og altervin.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce