Ved Årøsund havn findes en iskiosk. Efter et par dages solskinssejlads går min familie og jeg i land i håbet om at kunne snuppe en is inden sengetid. Der ser ret lukket ud, og klokken er end ikke 21 da min far spørger "Har I stadig åbent?", hvortil der svares noget i retning af "Ja, men jeg håber ikke I skal have andet end is, for det kan vi ikke klare". De lukker åbenbart kl. 21. Heldigt var det da, at der lige efter os kom en flok tyske turister - for så kunne de også LIGE præcis nå at få is.

Ved Assens havn findes en havnegrill med både is og fastfood. Efter besøget i Årøsund tropper vi op i Assens, ved halv fire-tiden, klar til at få noget forsinket frokost. Vi stiller os hen til disken, og en medarbejder kommer frem bag disken; "No food, five", bliver der sagt til os. Så går hun ud fra disken og væk fra havnegrillen, og vi står måbende tilbage, beslutter os for at vi ikke vil vente til klokken 17, og begiver os derefter ind til Assens by for at finde noget at spise.

Ved H.C. Andersens hus findes en café. Efter en dejlig vandretur gennem de små stræder i området, går jeg med min mormor ind; det er lørdag, klokken er 16.30 og caféen lukker kl. 17. Så kan vi lige nå at få kaffe! Vi stiller os bag disken hvor vi kan skue direkte ind på de to opvaskere, der vælger at lade som om vi ikke er der. Vi ringer tre gange på klokken, og den ene opvasker kigger op. "Kan vi blive betjent? Jeg tror ikke I kan høre jeres klokke.", siger jeg til hende. Fem minutter senere kan vi så nyde vores kaffe. Skråt bagved os har der sat sig seks voksne turister, og deres sprog lyder som russisk. Klokken er nu 16.40 og en tjener kommer hen til dem for at advare om, at de ikke kan bestille mad fordi klokken er tæt på lukketid. "Hvorfor?", spørger en af turisterne, som kan dansk, så. "Fordi her klokken 17 lukker vi; det står også ude på skiltet". "Nåmen så finder vi et andet sted", svarer turisten, og de 6 voksne går ud af døren igen. Tjeneren vender sig om til min mormor og jeg og siger kækt "Jah, folk er specielle", hvorefter han går ind i køkkenet igen.

Det er dejligt at være turist i sit eget land, men nogle gange oplever jeg ting, som ikke ligefrem fremmer min lyst til at besøge et bestemt sted igen, og som får mig til at tænke "de vil ikke tjene penge". Det gør vi vel alle. Men det er særligt ærgerligt i en tid hvor færre og færre turister besøger Danmark.

http://politiken.dk/turengaartil/rejsenyt/ferieidanmark/ECE1684467/udenlandske-turister-dropper-danmark/

De, der gør, skal jo sprede det gode ord om Danmark.