Annonce
Annonce
Annonce
Debat 16. sep. 2012 KL. 03.55

Kunsten at forstå et udsagn eller en regel

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Lars Kristensen
Kommentator Mariager

I Medieansvarslovens § 34, stk. 1 står der at mediernes indhold, skal være i overensstemmelse med god presseskik. Og at Pressenævnet afgør hvad der er god presseskik, ud fra de ”Vejledende regler for god presseskik”. Jeg vil spare jer for en opremsning af de tre regler, og deres under punkter. Med en undtagelse, regel A. stk. 2: Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Men hvorfor skal de så det? Ganske enkelt fordi et budskab hænger sammen med afsenderen, på den både at for at forstå et budskab, skal man kende afsenderen.

Et eks: ”Doven Robert er en helt”

Hvis det blev sagt af Joakim B Olsen ville det betyde, ”hvad sagde jeg” fordi han mente at Robert bekræftede hans holdninger til arbejdsløse.

Hvis det blev sagt af Poul Madsen ville det betyde, at Roberts historie sælger flere aviser.

Det ved vi fordi, vi kender begge afsendere i forvejen. Og har hørt eller læst at Doven Robert ikke gider at arbejde.

Et andet eks. ”Jeg vil ikke deltage, jeg vil bare forsørges passivt”

Det blev sagt af Robert Nielsen, i TV programmet ”På den anden side”. På det tidspunkt en ukendt arbejdsløs på kontanthjælp, med flere uafsluttet uddannelser bag sig. Den observante seer lagde også mærke til, at han havde en t-shirt på med påskriften Nihilistisk Folkeparti. En detalje der fortæller, at det var vigtigt for ham at vise at han tilhøre NFP, hvor han er Medstifter og mentalhygiejnisk Ordfører. Så for at forstå budskabet, skal man også vide hvad Nihilistisk Folkeparti står for.

Partiets formål er:

At oplyse den danske befolkning om dansk politiks ligegyldighed.

At stille spørgsmål til danskernes værdier og gyldigheden af værdier som sådan.

At protestere mod et meningsløst univers.

At arbejde for demokratiet ved at afsløre løgne og tom retorik.

At organisere den nihilistiske politiske bevægelse i Danmark.

NFP er imod:

Virkeligheden, fordi den er en medieskabt symbolsk forblændelse.

Velfærdsstaten, fordi den er en afgud.

Fremskridt , fordi håb om fremskridt er en romantisk tanke, som er håbløst forældet.

Værdier, fordi de kun er illusioner.

Socialisme, fordi det lover folk frelse.

Kapitalisme, fordi en været en lang og sød drøm om købekraft, frihed og friværdi.

Arbejde, fordi det at arbejde er en vederstyggelighed.

Fællesskab, fordi hver for sig er vi noget - sammen er vi Intet!

Alt, det nihilistiske manifest er ganske enkelt: Nej til alt!

NFP er for:

Maksimalløn, som matcher det aktuelle kontanthjælps niveau. Fordi det ikke skal kunne betale sig at arbejde.

Retten til at gå i hundene, fordi den eneste måde man kan have det godt i dette meningsløse univers, er ved konstant at beruse sig i alkohol og/eller narko.

Nuttede dyr, fordi nuttede dyr er meget vigtigere end mennesker.

Danskernes frådseri, fordi danskerne er ligeglade med døde børn.

Sport, fordi der ingen illusioner om mening og formål i sport.

Men han var ikke den eneste afsender, for udsagnet kom i en redigeret TV udsendelse, efter et oplæg af Jacob Rosenkrands. Som bl.a. sagde ”Her er jeg, et af velfærdssamfundets trækdyr. Sådan plejede jeg ikke se mig selv, men på det sidste er jeg blevet pinligt bevist om at jeg knokler for at andre kan være på dagpenge eller kontanthjælp”

Nu er vi nærmere en forståelse af udsagnet, ”Jeg vil ikke deltage, jeg vil bare forsørges passivt” kan nu oversættes til ”Jeg vil ikke arbejde, jeg vil bare modtage kontanthjælp”. Men det er stadig kun en konstatering, ikke budskabet.

Men når vi nu ved at Robert er imod både, konceptet arbejde og velfærdsstaten. Og at både Robert og Jacob bruger provokationer til at få deres budskab igennem.

Bliver min tolkning at er udsagnets betydning, er spørgsmålet ”Skal vi arbejde , skal vi kunne modtage kontanthjælp” Og at han stod frem i medierne, for netop at stille spørgsmål til danskernes værdier, og samtidig afsløre løgne og tom retorik.

Hvis det er rigtigt tolket er hans mission er lykkedes, efterfølgende har der været debat om arbejdsløse, kontanthjælp, aktivering, og velfærd. Men den for mig vigtigste debat mangler, afsløringen løgne og tom retorik. Og mit gæt er at det er et bevist valg af pressen, for pilen peger i den grad på netop pressen. Men også på samtlige politikere, der har udtalt sig om Roberts udtalenser, uden at forholde sig til hans holdninger.

De eneste der i pressen har sat budskabet over for afsenderen, er bloggerne Knud Holt Nielsen (Modkraft) og Anne Sophie Hermansen (Berlingske). Resten af pressen har ukritisk dyrket Dovne Robert, eller bare holdt sig til de reaktioner der kom fra andre meningsdannere. Mest sigende er BT journalist Jesper Helmers svar til Knud Holt Nielsen, der i en mail spurgte om hvorfor de ikke researchede deres historier noget bedre?

"Hej Knud

Vi er udmærket klar over Roberts politiske ståsted og det samme er DR i øvrigt. Jeg kan bare ikke se hvilken forskel det gør. Robert gider ikke arbejde og i 11 år er det lykkedes ham at undgå det. Det er i mine øjne historien.
Mvh Jesper Helmer"

Til Jesper Helmers forsvar skal dog siges, at han i en artikel med overskriften ”Hvad er sandheden om dovne Robert?”, stillede spørgsmålet ”er Robert Nielsen ægte?”. Og sluttede af med ”Når DR søndag aften sender "På den 2. side" får vi se, om Robert Jensen er en hoax”

Så måske jeg har misforstået regel A. stk. 2, og journalister kun skal være kritiske, omkring kilden er virkelig eller opdigtet. Og ikke om den evt. persons udsagn, kan være farvet af personlig interesse.

Annoncer