Hvis vi skærer helt ind til benet, hvad er så i virkeligheden det eneste overbevisende argument mod dødsstraf? Vi risikerer at henrette den forkerte.

De fleste andre argumenter er vel mest udtryk for berøringsangst. Som f.eks. dette: Et samfund bør ikke tage livet af sine borgere.

Vi tager uden tøven livet af andre landes borgere - endda uden dom - så hvorfor egentlig ikke?

Eller: Alle fortjener en ny chance.

Gør alle virkelig det? Det mente vi ikke efter den tyske besættelse. Dengang var der et overvældende flertal, der mente, at i hvert fald 46 mennesker ikke fortjente endnu en chance.

Det har man ganske vist senere fortrudt, men mig bekendt kun fordi dødsstraffen blev indført med tilbagevirkende kraft, over hals og hoved og under stort pres fra befolkningen om hævn.

Man var ikke ordenligt forberedt, og da støvet havde lagt sig og samfundet var kommet nogenlunde til fornuft igen, erkendte man, at der måske nok var nogle af de 46, som trods alt havde fortjent en ny chance.

Jeg bryder mig ikke om dødsstraf. Jeg tror jeg har det som de fleste andre. Jeg synes ikke at dødsstraf hører hjemme i et samfund som vores. Det er noget de praktiserer mere eller mindre vilkårligt i diktaturstater, og i USA.

På den anden side må jeg erkende, at jeg kommer stærkt i tvivl når jeg står overfor en person som Anders Breivik.

Det skandinaviske retssystem bygger på den - efter min mening fejlagtige opfattelse, at alle fortjener endnu en chance. Vi har fokus på resocialisering. Forbryderne skal nok i fængsel, men ikke længere end højst nødvendigt. Livstidsstraf eksisterer kun af navn og hvis folk er psykisk syge skal de have en behandlingsdom. I øvrigt skal de have lov at ytre sig på samme vilkår som alle andre borgere. Alt sammen fint og fornuftigt, men det giver simpelthen ikke mening i et tilfælde som f.eks. Breiviks.

Vi befinder os derfor i præcis samme situation som man gjorde efter besættelsen: Forbrydelsen passer ikke til systemet, hvilket det pinagtige forløb vi har været vidne til i Norge klart illustrerer.

Breivik fik en fængselsdom, som de fleste vist ønskede det. Men med en - måske nok teoretisk - mulighed for engang ad åre at blive løsladt og med ret til i mellemtiden at bruge sin ytringsfrihed til hvad han har lyst til, så længe han ikke overtræder straffeloven.

Jeg mener der er behov for - også i Danmark - at få indrettet lovgivningen til at kunne håndtere forbrydelser som Breiviks på en acceptabel måde. Ikke nødvendigvis med dødsstraf, men i det mindste med en straf, der sikrer, at verden får helt fred for gerningsmændene indtil de dør af sig selv