Når man ser dokumentaren på DR1 om skilsmisser, der blev sendt søndag aften, bliver man desværre bekræftet I hvor utrolig konfliktsky vi er som samfund I Danmark. Vi bygger systemer op, og enorme hærer af administrative medarbejdere for at undgå den direkte dialog, og håber hermed at juraen kan klare det for os. Når tingene bliver for svære for os og følelsesladet, så viser vi i Danmark et manglende overskud, som vi desværre først opdager når grupper af mennesker har været mange lidelser igennem. Et andet eksempel på det, er den måde kommunerne takler vanskelige børn på. De fleste kommuner ved godt ret tidligt, hvilke børn, der skal holdes et vågent øje med. Men tit og ofte vælger kommunen alligevel at lukke øjene og gøre en indsats overfor barnet. Hvorfor. Fordi det koster mange penge. Så systemet gør at vi lader være med at hjælpe mennesker.

Hvor kommer dette manglende overskud fra. Hvorfor lukker vi som samfund øjnene når det spidser til.

Har det noget at gøre med vores hyggekultur. Vores alkoholkultur. Vi skal lige have en bajer. Vi skal vise, at vi har det godt med hinanden. Så kan vi flygte lidt væk fra hverdagen. Den travle hverdag. Ungdommen lærer jo hurtigt at flygte væk med bajerne. Når livet bliver lidt hårdt, så er bajerne vores ven. Men ungdommen lærer det jo fra deres læremestre, de voksne. Har de mange bajere vi kyler indenbords lige fra de unge år, gjort os mere fremmedgjort overfor hinanden.

Vi ser det konfliktsky samfund alle steder. De store og ømme beslutninger skal helst ikke diskuteres. Krigene de sidste 10 år. Det skal vi helst kun diskutere i lukket forum. EU politik. Euro. Det skal vi slet ikke diskutere. Hvad er det vi er bange for. Jeg kender godt svaret, men hvor er overskuddet henne. Det er så iøvrigt ikke kun et dansk fænomen at skjule politiske dagsordener.

Mange diskussioner herhjemme forbliver på det overfladiske niveau. Er uligheden vokset eller faldet. Er det godt eller skidt. Økonomer sidder og diskuterer. Men hvor ser man de menneskeskæbner det går udover. Jeg kan ikke forholde mig til om det er godt eller skidt ud fra hvad økonomer fortæller i et fjernsyn. Hvor er overskuddet henne til at grave et spadestik dybere.

Ghettoproblemer forbliver ghettoproblemer fordi vi ikke tager dialogen om hvad vi skal bruge en ghetto til. Vi snakker kun om Ghettoer i forbindelse med negative historier. Når de opstår så er vi, som samfund, lige pludselig på hjemmebane, og kan råbe op om, at slå hårdt mod hårdt. Her er der lige pludselig noget der forstyrrer den gode historie om Danmark. Men hvor er overskuddet henne til at grave et spadestik dybere. Hvorfor opstår de negative historier.