Annonce
Leder 7. sep. 2010 KL. 00.01

S og SF mangler ideer til vækst

Hvordan vil S og SF skabe nye private job? Reelle svar mangler i deres udspil.

Oppositionen har alle muligheder: VKO-blokken har regeret over et dramatisk fald i beskæftigelsen.

Det kalder på en ny og offensiv vækstpolitik. De borgerlige partier har satset hele butikken på, at ufinansierede skattelettelser ville sætte skub i privatforbruget.

Men jobeffekten er udeblevet, og statsunderskuddet vokser daglig.

Desværre synes S og SF næsten lige så tømt for nye ideer, der kan skabe nye job og reel beskæftigelse.

LÆS OGSÅ Her er forskellen på de to blokkes økonomiske vej

Det alternative finanslovsudspil fra rød blok, som blev fremlagt i går, rummer enkelte fornuftige elementer, såsom fremrykningen af offentlige anlægsinvesteringer.

I bedste fald kan investeringer i f.eks. ny infrastruktur være med til at skabe op mod 15.000 af de over 200.000 job, der er forsvundet, siden krisen begyndte. Men der er lang vej i mål.

Blot at love valgflæsk til alle i form af mere skattefinansieret offentlig velfærd virker uinteressant, så længe beskæftigelsen er helt i bund.

Bundlinjen er, at oppositionen også lægger op til at øge beskatningen i et omfang, der vil koste andre job – blandt andet som en konsekvens af forslaget om at hæve erhvervsbeskatningen. Nettoeffekten på beskæftigelsen i forslaget fra rød blok er dermed ikke imponerende.

Blot at love valgflæsk til alle i form af mere skattefinansieret offentlig velfærd virker uinteressant, så længe beskæftigelsen er helt i bund.

Foreløbig har samfundsøkonomien ikke vist tegn på, at de stigende overskud i virksomhederne følges op af øget rekruttering. Den skrøbelige vækst virker jobløs.

Men så meget desto vigtigere er det, at politikerne på Christiansborg er sig deres ansvar bevidst – og nu fokuserer på at investere i projekter med maksimal beskæftigelseseffekt og samtidig forsøger at reducere alle de skatter og afgifter, som i dag mindsker efterspørgslen efter arbejdskraft.

Ligesom de borgerlige partiers modvilje mod nye anlægsinvesteringer er dybt irrationel i den nuværende økonomiske situation, giver det heller ingen mening, at S og SF er mest optaget af nye skatter.

Oppositionen virker paralyseret af VK-regeringens dygtige spin om, at besparelser og højere skatter er den eneste vej frem mod balance på budgetterne i 2013. Det er så trist.

I stedet for gårsdagens uambitiøse udspil, der kun justerer marginalt i forhold til regeringens passivitet, har Danmark brug for et kontant modspil til nulvækstregimet.

Hvis S og SF ikke kun vil vinde magten på den mindst mulige marginal, men også påvirke Danmark i en bedre retning, må Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal til at turde fremlægge ideer, der række mere end et par uger ind i fremtiden.

ltm

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning